2Building Physics
Kursus

Bygningsfysik for konstruktionsingeniører

ID: G201
Kursets formål er at give konstruktionsingeniøren en indsigt i den del af bygningsfysikken, der har betydning for en bygnings indeklima og dermed klimaskærmen, med specielt fokus på konstruktionsingeniørens virke.

Tema
Kurser
4.700,-
5.875,- inkl. moms

Kontakt DKBI Kurser på kurser@dkbi.dk for at blive adviseret, når dette kursus igen udbydes.

Kurset afholdes fra kl. 11.00 til kl. 17.00.

  • Beskrivelse
  • Program
  • Underviser
  • Praktisk

I bygninger interagerer de bærende konstruktioner med fx klimaskærmen, hvorfor det er vigtigt at konstruktionsingeniøren forstår de bygningsfysiske mekanismer, fugt, temperatur mm., der optræder i forbindelse med kravene til en bygnings indeklima. Desværre konstateres ofte fejl i forbindelse med temperatur (kulde) og fugt, såvel i de bærende konstruktioner som i sammenbygningen med tilknyttede bygningsdele, fx i forhold til manglende tæthed, manglende isolering, fugtangreb mm. Hvordan udformes fx bærende konstruktioner og samvirkende bygningsdele ved randfundamenter?

Formålet med dette kursus er at give konstruktionsingeniøren en indsigt i den del af bygningsfysikken, der har betydning for en bygnings indeklima og dermed klimaskærmen, med specielt fokus på konstruktionsingeniørens virke.

Emner er kuldebroer, fugttransport, radonsikring, holdbarhed etc.

Kurset introducerer de grundlæggende bygningsfysiske begreber ved varme- og fugttransport, herunder deres fælles virkning. Der vil i kurset blive vist konkrete eksempler på såvel gode som dårlige løsninger.

En bygnings indeklima påvirkes af varme- og fugtforhold i konstruktionerne, de væsentligste følger heraf belyses.

Bygningsfysiske forhold i forbindelse med renovering og under udførelsen af bygninger vil ligeledes blive behandlet, fx i forhold til indbygning af fugt.

Lovkrav, standarder, formler, beregningsudtryk, beregnings –og simuleringsværktøjer m.v. vil blive introduceret, men er begrænset til et minimum, da det væsentlige fokus er på de krav, der leder til de krav, der afleder den fysiske udformning af fx klimaskærmen og de bærende konstruktioner.

Emner

  • Vis vand væk (volder ofte vanskeligheder)
    • Eksempler på fugtskader
    • Eksempler på svampe og råd skader
    • Eksempler på korrosionsskader
  • Kuldebroer
    • Den gode klimaskærm, herunder korrekt opbygning af sokkeldetaljer, vindues- og dørdetaljer, sterndetaljer etc.
  • Fugttransport
    • Placering af dampspærre, hvornår, hvordan og hvor.
    • Ventilerede konstruktioner (let facade / trækonstruktioner)
    • Ventileret lag i tagkonstruktioner.
    • Efterisolering af gavle, kældervægge.
    • Membraner på tag
    • Membraner i kældervægge
    • Terrændæk
    • Velisolerede trækonstruktioner (Samling mellem dæk/facade og fundament)
  • Holdbarhed/nedbrydning
    • Konstruktiv beskyttelse
    • Byggefugt og udtørring
  • Radon
    • Samlinger
    • Udsparinger
    • Placering af membraner
    • Tæthed af beton.
  • Grænseflader til andre discipliner/fagområder.

Formålet med dette kursus er at give konstruktionsingeniøren en indsigt i den del af bygningsfysikken, der har betydning for en bygnings indeklima og dermed klimaskærmen, med specielt fokus på konstruktionsingeniørens virke.

Projekterende

Følger opdeling i emner under Indhold.

Brian Hurup-Felby
Senior specialist , Artelia

Brian Hurup-Felby

De til kurset udarbejdede slides vil blive uddelt som kursusmateriale.

Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset.