Besat af vind
Bøger og forlag

Besat af vind

Denne bog burde være obligatorisk pensum for alle, der har beslutningsmyndighed om vindkraft og nyttig læsning for alle, der er eller kan blive generet af deres beslutning. Besat af vind sætter ord på den frustration og de bekymringer mange af os har for industriel landbaseret vindkraft.

Udgiver: Forlaget Saxo ApS
Udgivelsesår: 2012
Sider: 352
Forfatter: Peter Skeel Hjorth

Varenummer: gyl12002

Tema
Bog
230,40
288,- inkl. moms

Der er ét produkt tilbage på lageret

Besværende støj der kan høres igennem lyden fra fjernsynet. Generende skygger der bølger hen over landskabet og gennem vinduerne ind i husets værelser. Roterende bevægelser i landskabet, hvor man end kigger. Blinkende røde eller hvide advarselslys på nattehimlen.

En egenrådig vindindustri der spiller på angsten for global opvarmning, klimaforandringer og atomkraft. Der tages ikke nævneværdig hensyn til naboer, der får deres tilværelse slået itu. Skadevirkningerne på natur og mennesker står ikke i et rimeligt forhold til produktionen af elektricitet. Imens vender politikerne både det blinde øje og det døve øre til de mange, der har fået deres livskvalitet forringet af vindindustrien.

Forfatter og journalist Peter Skeel Hjorth har skrevet en veloplagt bog, der burde være obligatorisk pensum for alle, der har beslutningsmyndighed om vindkraft. Bogen er derudover nyttig læsning for alle, der er eller kan blive generet af deres beslutning. Besat af vind sætter ord på den frustration og de bekymringer mange af os har for industriel landbaseret vindkraft.