Topnr060
Bøger og forlag

Træ 60: Træplader

Konkrete løsninger på udførelse af pladebaserede undergulve, tagunderlag, indvendige beklædninger på vægge og lofter, vindspærre og facadebeklædninger, samt regler for afstivning af tagkonstruktioner, loftskiver og træskeletvægge.

Udgiver: Træinformation
Udgivelsesår: 2012
Sider: 200
Udgave: 2. udgave 2021
Redaktion: Bjarne Lund Johansen, Jørgen Munch-Andersen og John Adelhøj

Varenummer: topnr060

Tema
Bog
395,-
493,75 inkl. moms

Der er 5 produkter tilbage på lageret

Håndbogen indeholder alle nødvendige oplysninger om træbaserede pladers egenskaber, mærkning og anvendelse. Den giver et kvalificeret grundlag for valg af den rette pladetype - både konstruktivt, fugtteknisk og brandmæssigt.

Bogen dækker de væsentligste træpladetyper, som anvendes i byggeriet krydsfiner, OSB, spånplader, MDF, træfiberplader, LVL, SWP-massivtræsplader, cementspånplader og træbetonplader. Det er plader med helt forskellige egenskaber og anvendelsesområder. Nogle er fremragende til akustisk regulering, eller flotte og dekorative til beklædning, mens andre er til underlag og konstruktionsformål.

TRÆ 60 Træplader 2. udgave har gennemgået en større opdatering i henhold til ændringer i en række gældende normer og standarder samt anden litteratur.

Herunder er brandkrav opdateret i henhold til det seneste bygningsreglement, BR18, svarende til de præ-accepterede løsninger, som er gældende for brandklasse 1 og 2.

Afsnittet Afstivning af tage (siderne 104-111) er udgået, da det findes i TRÆ 75 Træspær Valg, opstilling og afstivning.

Spånplader P7 er udgået, og P7 erstattes af P5 eller P6, hvor P5 opfylder de fugttekniske krav og P6 de styrkemæssige krav.

Reglerne for CE-mærkning i standarden EN 13986 er ændret, og som følge heraf er Flooring ændret til Impact Class I og Roofing til Impact Class II iht. EN 12871.

BYG-ERFA (21) 19 09 07 Skalmurede træskeletvægge har introduceret en fugtteknisk mere robust løsning med beskyttet vindspærre, som nu er medtaget i bogen.

Sidder du med første udgave af TRÆ 60, kan du læse rettelserne her.