Foto: Pension Danmark

Aarhus får ny bæredygtig bydel

PensionDanmark investerer 2 mia. kr. i at udvikle bæredygtige byrum, boliger og erhverv i en ny bydel i Aarhus. Det sker i samarbejde med udvikler og totalentreprenør CASA.

Aarhus får en ny, bæredygtig og attraktiv bydel omkring Daugbjergvej. PensionDanmark har overtaget den såkaldte DT-grund og vil samlet investere 2 mia. kr. i at udvikle området. Bydelen kommer til at bestå af ca. 70.000 m2 bæredygtige livsstilsboliger og erhvervsbygninger placeret i værdiskabende byrum tæt på kulturbyen, Ceres Byen og det fornyede Godsbaneareal. PensionDanmark har overtaget grunden fra Ferguson Nordic Holdings Aps.

 

Ny lokalplan for området

Grunden på godt 36.000 m2 huser aktuelt byggemarkederne Stark og Silvan og sidst-nævntes administrationsbygning. PensionDanmark og CASA vil sammen udvikle om-rådet efter en ny lokalplan, der udarbejdes i et tæt samarbejde med Aarhus Kommune.


CASA har gennem de seneste år arbejdet på udvikling af DT-grunden, og opgaven bliver nu at videreudvikle og realisere projektet sammen med PensionDanmark:


- DT-grunden er sidste etape af udviklingen af et stort byområde lige inden for Ringgaden i Aarhus. CASA har også været involveret i tidligere etaper, og dette projekt færdiggør området. Sammen med PensionDanmark vil vi fokusere på at udvikle et langtidsholdbart byrum, hvor bæredygtighed, funktionalitet og byliv går hånd i hånd [red...], udtaler Rasmus Holbech, udviklingsdirektør i CASA.


Samtlige bygninger vil blive bæredygtighedscertificeret med minimum DGNB Guld. Projektet omfatter fællesskabsbaserede livsstilsboliger til segmentet over 50 år, familieboliger, almene boliger, kontorbygninger og boliger til studerende. Alt sammen med attraktiv beliggenhed tæt på blandt andet Aarhus Å og mange uddannelsesinstitutioner.

 

Fakta om DT-grunden

Grundareal: 36.238m2 indeholdende administrationsbygning til Silvan, Silvan Bygge-marked og Stark Byggemarked.

Samlet projektværdi er ca. 2,0 mia. kr. 

Køber og udvikler: Pensiondanmark 

Totalentreprenør og udvikler: CASA 
Rådgivere: Bruun Hjejle har været rådgiver for Pensiondanmark, Bech Bruun for CASA og Klar 

 

Læs mere her


Kilde: Pension Danmark