Regatta Spa. Udsnit af forsiden fra bogen "News in Nordic Architecture". Foto af: Michael Linden

Arkitektonisk, nordisk vindue til verden

Den nordiske arkitektur er populær i hele verden. Og ifølge den bogaktuelle arkitekt Marianne Ibler er det ikke mindst på grund af den smukke enkelhed og den stærke forståelse for materialer og teksturer, som den nordiske arkitektur er kendetegnet ved.

Andet bind i trilogien News in Nordic Architecture er for nylig udkommet – en bog som viser et varieret panorama over den nordiske arkitektur, og som byder på interviews med udvalgte tegnestuer og arkitekter, der giver arkitekturinteresserede mulighed for at forstå mere end, blot det bygningerne viser.

 

Den nye bog fokuserer på materialer og teksturer, og forfatteren bag er arkitekten Marianne Ibler:

 

– Jeg vil gerne være med til at dokumentere det nordiske ”arkitekturfællesskab” med bøger. Eller sagt med andre ord, så er det vel en form for nordisk ”branding” af arkitekturen, der interesserer mig. Derfor vil jeg gerne vise en bred pallette af nordisk arkitektur. Samtidig er det vigtigt for mig med holdninger, og derfor har jeg givet en række dygtige arkitekter et talerør gennem interviews og essays om nordisk arkitektur, siger hun, og nævner som eksempel arkitekten Anna Maria Indrio, partner i NORRØN og tidligere partner i C.F. Møller, som har skrevet et indlæg om facader.

 

Verden er vild med det nordiske

Ifølge forfatteren kan netop den nordiske arkitektur noget helt særligt, som har gjort den populær verden over.

 

– Som dansk arkitekt føler jeg en stolthed over den nordiske arkitekturarv. Vi har en smuk enkelhed og en fornem tradition for demokratisk og menneskeorienteret arkitektur, godt håndværk og fint materialebrug. Vi har gennem tiden skabt noget, som omverdenen anerkender os for; nemlig det gode design og smuk arkitektur, siger hun. 

 

Mariane Ibler peger på, hvordan udenlandske arkitekter og designere valfarter til Norden for at se på arkitekturen og øger efterspørgslen på danske og nordiske designmøbler.

 

– Da jeg omkring år 2000 viste den verdenskendte japanske arkitekt og Pritzker-prisbelønnede Toyo Ito rundt i Aarhus, fortalte han mig, at Aarhus Rådhus var et af hans absolutte yndlingsbyggerier. På grund af bygningens arkitektur og designkvaliteter i helhed, samt i design og bearbejdning af materialer. Samtidig fortalte han mig, at Arne Jacobsens stol Svanen designmæssigt var hans yndlingsstol. Det er blot et eksempel på den tyngde vores arkitekturarv har. Og det skyldes jo både materialerne, proportioner i facader og rum, detaljerne og den ”menneskevenlige” arkitektur, der giver vores sanser rare oplevelser. 

 

Facader i fokus

I bogen har Marianne Ibler lagt et særligt fokus på facader, der repræsenterer forskellige måder, arkitekter bruger materialer og tekstur på i Norden:

 

– Facaden er noget af det første, man møder ved en bygning. Vi kan kalde det arkitekturens ”frakke”. Den danner skellet mellem arkitekturens indre rumligheder - der er fyldt med funktioner og i bedste fald med gode stemninger, menneskelige proportioner og varierende rumforløb - og bygningens ydre signalværdi og tilgængelighed, siger Marianne Ibler og fremhæver tre gode og forskellige eksempler ifølge hende:

 

Først den nye DTU Life Science & Bioengineering-bygning, som er tegnet af Christensen & Co Arkitekter sammen med Rørbæk og Møller Arkitekter:

 

– Den ydre facade er skabt med aluminiumsfacader der vidner om at her er noget nyt i bybilledet. Det indre rum er også nyt i rumlighed med en masse rumlige møderum hængt op i forskellige højder og her er de beklædt med varme lyse egelameller. En kontrast til materialet uden på bygningen. 

 

Andet eksempel er de almene lejeboliger i Årslev tegnet af ERIK arkitekter, som er skabt med træfacader og husenes femte facade, taget, er sedumbelagt. Boligerne er placeret midt i et landskab af grønne marker, som matcher de enkle boligers miljømæssige bæredygtighed.

 

Endelig fremhæver hun Humanistiska Teatern, der er en ny tilbygning til Uppsala Universitet, tegnet af White Arkitekter.

 

– Her er facaden skabt som en tynd perforeret skærm af aluminium, og skærmen er - udover at den dækker over en egentlig betonfacade - et offentligt stykke kunstværk i sig selv. Den har en stærk signalværdi, der går udover den bagvedliggende arkitektur, siger Marianne Ibler. 

 

Facader skal ikke reduceres til flader

Forfatteren peger på, at der er en tendens ikke kun i Norden, men globalt, til at arkitektur bliver reduceret til store flader, med kolde materialer eller konsekvent beklædt med metal eller andre nye materialetyper. En arkitektur der er mere form end noget andet:

 

– Faren ved det er, at facader ofte får en afgørende, nogle gange for stor, betydning, og at fx bagvedliggende arkitektur, rummene der danner rammerne om menneskers liv og de taktile ”menneskevenlige” elementer i arkitekturen nedprioriteres. Effekter og signalværdier kan spille en så stor rolle, at de oprindelige eller mere ”klassiske” arkitektoniske værdier går tabt, siger hun og slutter:

 

– Derfor er det vigtigt at vise gode og helt forskelligartede projekter, der er med til at bevidstgøre spændvidder i facader, flader og materialebrug.

 

Læs mere om bogen News in Nordic Architecture her – hvor du også kan bestille den