Foto: Molio

Der ruskes op i byggeøkonomi og rådgiveransvar

Der er god grund til, at rådgiverne kompetencemæssigt forsikrer sig i forhold til de nye vilkår, lyder det fra Bo Riisbjerg Thomsen, udviklingskonsulent hos Molio.

Budgetoverskridelser i offentlige byggerier har medført, at ansvaret for projekternes gennemførelse blev flyttet fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet, og de såkaldte supersygehuse er blevet kraftigt amputeret. Der knytter sig derfor stor samfundsmæssig opmærksomhed om byggeriets økonomi.

 

Det hjælper ikke ligefrem på skabelsen af et godt image i befolkningen eller tryghed hos offentlige såvel som private investorer, når medierne opruller sager om manglende styring af byggeprocessen, der fører til økonomisk ragnarok og vilde budgetoverskridelser, beskæring af projekter og levering af det færdige byggeri langt senere end aftalt.

 

Sker det for tit, tyder det på, at der er behov for at se på rammerne for byggeriet. Og det er netop det, der allerede er sket med den grundige revision af AB-systemet, der er foregået i de senere år. Resultatet er AB 18. AB-systemet, de Almindelige Betingelser for byggeriet, er ofte blevet omtalt som byggeriets grundlov, så der er altså tale om rammer, som skal forstås og respekteres.

 

For rådgiverne er der særlig god grund til at tilegne sig de nye regelsæt om ansvar og økonomi. Der er nemlig sket betydelige forskydninger i forhold til ansvar for budgetter, kalkulation og økonomistyring. Det har i sidste ende konsekvenser for hele byggeriet, hvis ikke rådgiverne viser rettidighed i forhold til at løfte sit ansvar og blive i stand til at levere flere ydelser, som der også lægges op til.

 

Det burde alt andet lige skabe forventning om, at der var lige så lang en kø ved de kompetencegivende uddannelser, som vi nogle gange ser ved håndvasken, når et eksorbitant økonomisk ansvar skal placeres. Men det er ikke tilfældet.

 

Rådgiverne har for travlt 

Når vi, i Molio - Byggeriets Videnscenter tager denne bold op, så handler det om en iagttagelse, som bekymrer os. Generelt ser vi en stor søgning mod vores mange kompetencegivende uddannelser og kurser målrettet alle dele af byggeriet. Selv om byggeriet har travlt, bliver der taget tid til at dygtiggøre sig. Men mærkeligt nok ser vi ikke samme interesse for byggeøkonomi, som jo er helt centralt i forhold til de nye regler om ansvar og økonomi i AB 18.

 

Det er som om, at rådgiverne enten har overset de nye vilkår, eller at det ikke er gået op for dem - midt i den hæsblæsende travlhed - at der er kommet nye boller på suppen i forhold til det økonomiske ansvar og levering af ydelser. Vi håber ikke det forholder sig sådan, at rådgiverne ikke tager sig tid til at træde til side midt i travlheden for at forberede sig på krav og konsekvenser af AB 18. Alternativet er nemlig dyrt for alle. 

 

Lad mig give et par eksempler: Fremover er det sådan, at rådgiveren forud for et projekt skal vurdere bygherrens budget, validere det og overtage det videre ansvar for budgettet. Det har ikke bare betydning for arbejdsindsatsen at påtage sig et budgetansvar ud over rådgiverens egen andel heraf. Et andet eksempel er det forhold, at budgetterings ganske enkelt kommer til at fylde mere hos rådgiverne, som efter hver fase af byggeriet er forpligtet til at levere et opdateret budget, som skal forholde sig til det overordnede ansvarsgivende budget.

 

Der er således rigtig god grund til at rådgiverne kompetencemæssigt forsikrer sig i forhold til de nye vilkår. Som en central vidensformidler i byggeriets kreds håber jeg på, at vi stadig kan få rusket op i rådgivernes interesse for de nye vilkår for byggeøkonomi. Det tror jeg vi skal ønske på vegne af hele byggeriets kreds.

 

>> Læs mere om Molios uddannelse i Byggeøkonomi

 

Kilde: Molio / Licitationen