Foto: Confac

DGNB-platincertificeret bæredygtig beton

Nyhed fra HFB: Skanderborg Rådhus er opført i betonelementer med Confac som totalleverandør. Der er tale om det første offentlige byggeri i Danmark DGNB platincertifikat for bæredygtighed.

Beton distancerer sig fra alle andre byggematerialer med nutidens skærpede krav til miljø og energi, konstaterer Erling Holm, medstifter og direktør for CONFAC A/S, der de seneste år er gået forrest i udvikling af betonelementer, som lever op til fremtidens krav om unikt og bæredygtigt byggeri.

 

– Forudsætningerne for at kunne efterleve de tre grundlæggende aspekter - miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed - lader sig simpelthen bedst forene, når byggeriet er baseret på betonelementer. Det er med god grund, at beton med de senere års skærpede krav og fokus på energi og bæredygtighed har erobret store markedsandele, hvilket har resulteret i at andelen af betonelementer pr. kvadratmeter nybyggeri er tredoblet på 10 år, siger Erling Holm.

 

Naturens egne materialer

– Beton er sammensat af naturens egne uforgængelige materialer, som det giver god mening at anvende frem for at importere byggematerialer fra fjerne lande, siger Erling Holm og fortsætter:

 

– Beton er baseret på lokale råstoffer, vand, sand, grus og kridt, og har i kyndige hænder enestående æstetiske og funktionelle kvaliteter og nærmest uendelig holdbarhed, eksemplificeret på bedste vis med Pantheons tempel i Rom, som stadig står flot og imponerende.

 

Derudover fremhæver han, at betonoverflader optager CO2 fra atmosfæren, så en stort del af den CO2 der afgives ved cementproduktion kan neutraliseres, og efter endt levetid kan betonen nedknuses og genbruges.

 

– Endelig står det fast, at byggeri med tunge betonelementer, udover at det hverken kan brænde eller rådne, har attraktive varmeakkumulerende egenskaber, ved at kunne optage varme fra solen i dagtimerne og afgive den igen om aftenen. En sådan udjævning af temperaturer giver et behageligt indeklima og sparer 10-15 pct. på energiforbruget til opvarmning og nedkøling.

 


Foto: Confac

 

Platincertificeret rådhus

CONFAC har sammen med førende arkitekter inden for lavenergibyggeri været med i udvikling af betonelementer til en række byggerier, der uden problemer opfylder de skærpede bæredygtighedskrav og energikrav i BR 2020.

 

Virksomheden har eksempelvis leveret 9000 kvadratmeter højisolerede sandwichelementer til byggeriet af Skanderborgs nye rådhus.

 

– Rådhuset i Skanderborg opført med betonelementer er Danmarks mest bæredygtige offentlige byggerier og er som det første byggeri blevet tildelt det eftertragtede helhedsorienterede DGNB-certifikat med platin i bæredygtighed. Det er et godt eksempel på et nyt offentligt byggeri, der på alle parametre  er bæredygtigt.

 

Læs mere her.

 

Kilde: CONFAC A/S / HFB