Foto: LINK arkitektur

International designpris til LINK arkitektur

Igennem mere end ti år har LINK arkitektur, været tilknyttet VOLA. Tegnestuen står således bag videreførelsen af Arne Jacobsens oprindelige VOLA-armaturdesign, der nu hædres med den tyske innovationspris Plus X Award.

LINK arkitekturs designafdeling med designchef Torben Madsen i spidsen har netop høstet international anerkendelse for designet af VOLA T60 håndbruser. Armaturdesignet har modtaget den tyske innovationspris ”Plus X Award - for høj kvalitet og design”.


I mesterens fodspor

Igennem mere end ti år har LINK arkitektur, indledningsvis under navnet aarhus arkitekterne, været tilknyttet VOLA. Tegnestuen står således bag videreførelsen af Arne Jacobsens oprindelige VOLA-armaturdesign.


Arne Jacobsen er en af de vigtigste arkitekter og formgivere i det 20. århundrede. Han har skabt mere end 300 værker, både indenfor bygningskunsten, fortæller Torben Madsen om at gå i den anerkendte og berømte arkitekts fodspor.


En række armaturløsninger og tilbehørsserier er blevet til i et tæt og konstruktivt samspil med VOLA igennem hele processen fra idéudvikling til færdigt produkt. Samarbejdet har resulteret i en række internationale designpriser.

 

Fra hovedsædedesign til produktdesign

I 2006 blev LINK arkitektur, under navnet aarhus arkitekterne, inviteret til at tegne et nyt hovedsæde og uddannelsescenter til VOLA i Horsens, VOLA Academy. Parallelt med dette henvendte VOLA sig vedrørende en udvidelse af deres produktsortiment:


- Det var en meget stor udfordring. Der var en forventning om, at vi arbejdede videre i det DNA som er kendetegnende for VOLA - med andre ord videreførste dét design, som Arne Jacobsen står for, husker Torben Madsen.

 

Geometrierne mødes

Torben Madsen har i alle årene fungeret som ekstern designchef for VOLA. I tæt samarbejde med VOLA har han haft fokus på at skabe harmoniske og enkle produkter, hvor al overflødig teknik er gemt væk i væggen.


Den overordnede genkendelighed i VOLA produkterne er brugen af cirklen og cylinderen. Og enkelheden. Den opstår i det særlige møde mellem geometrierne. Udfordringen er hele tiden at søge mod det enkle, forklarer Torben Madsen.


VOLA T60 har modtaget adskillelige priser: 

GOOD DESIGN Award 2015

German Design Award 2016 – Special Mention

Winner Iconic Design Award 2015

H&D Award 2016 (Hotel & Design)


Læs mere her


Kilde: LINK arkitektur