Foto: MOE

Nielsen & Risager bliver en del af MOE

Flere kompetencer og muligheden for yderligere vækst og udvikling er baggrunden for, at de to firmaer nu går sammen. Ved fusionen står begge firmaer stærkere med en koncern på over 700 medarbejdere.

 

Nielsen & Risager og MOE har indgået aftale om, at Nielsen & Risager bliver en del af MOE koncernen. Nielsen & Risager, med 30 medarbejdere og base i Næstved, råder over en række specialkompetencer inden for særligt infrastrukturområdet.

 

Bedre muligheder for kunderne

Med MOE koncernen, der har landsdækkende kontorer, kan kunderne få både specialist- og full service rådgivning. Kunderne vil drage fordel af, at de faglige enheder samles, så vidensdeling og samarbejde optimeres:


- Nielsen & Risager er et anerkendt firma i markedet, som er kendetegnet ved rådgivning af høj kvalitet. Firmaerne komplementerer hinanden, og vi ser frem til at kunne tilbyde kunderne flere kompetencer og endnu bedre service. Fusionen med Nielsen & Risager ligger også fint i tråd med vores strategi om at udvide og styrke rådgivningsområdet, siger adm. dir. i MOE, Christian Listov-Saabye.

 

MOE styrket på Sjælland

Med Nielsen & Risager ombord styrker MOE sin regionale tilstedeværelse på Sjælland, særligt inden for infrastrukturområdet. Nielsen & Risagers base i Næstved og MOEs division i Vordingborg bliver tilsammen den ny division MOE | Sjælland med omkring 100 medarbejdere fordelt på de to kontorer i Næstved og Vordingborg.


Enhederne for infrastruktur og geoteknik med i alt 45 medarbejdere samles i Næstved. Herfra kan man fremover levere alt teknisk rådgivning inden for afløb, klimatilpasning, vej, trafik, geoteknik og miljø suppleret af MOEs øvrige specialister fra andre geografier. Enhederne inden for Byggeri og Energi & Industri samles i Vordingborg:

- De styrkede faglige miljøer, der skabes i den nye konstellation, giver et stærkt afsæt for at opnå flere, store og komplekse projekter. Samtidig kan vi fremover tilbyde kunderne et bredere ekspertisefelt og skabe de bedste udviklingsmuligheder for vores medarbejdere - og dermed en mere attraktiv arbejdsplads, udtaler divisionschef for MOE | Sjælland, Klaus Jørgensen.


Læs mere her


Kilde: MOE