Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE

Nordhavn udvikles for 1 mia. kr.

Projektselskabet Kronløbsøen Projekt P/S har udpeget Per Aarsleff A/S til stort byggeprojekt i Nordhavn, der omfatter byggeri på kunstig ø. Totalentreprisens kontraktsum ventes at udgøre ca. 1 mia. kr.

Den danske bygge- og anlægskoncern Per Aarsleff Holding A/S har vundet konkurrencen om at indgå i totalentreprisen på Kronløbsø-projektet.

Projektet omfatter 25.000 kvm bolig- og erhvervsbyggeri i seks separate bebyggelser, der skal etableres ovenpå en undervands-parkeringskælder i tre etager med plads til 1.000 biler. 

Dette kommer til at udgøre den kunstige ø Kronløbsø.

Derudover skal der bygges 8.000 kvadratmeter boliger på adressen Fortkaj, der hører til den landsfaste del af Nordhavn, og en adgangstunnel ud til Kronløbsøen samt forbindelsesbroer mellem den kunstige ø og resten af havneområdet. 


Kontraktsummen for totalentreprisen ventes at udgøre over 1 mia. kroner, oplyser Per Aarsleff Holding: 

- Med opgaven kan vi bringe flere af vores faglige kompetencer i spil som vandbygning, spunsning, grundvandssænkning, udgravning, betonkonstruktioner og på toppen af det boligbyggeri, siger vice adm. direktør i Aarsleff-koncernen, Lars M. Carlsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.


- Kronløbsøen P/S har haft en god proces og har på den baggrund valgt entreprenørkoncernen Aarsleff som foretrukken entreprenør på Kronløbsøprojektet i Københavns Nordhavn. Vi er glade for at have fået en dygtig og kompetent entreprenør og ser frem til et godt samarbejde, siger bestyrelsesformand for Kronløbsøen P/S, Nicolai Irminger Axholm.


Bygherren Kronløbsøen Projekt P/S består af det statslige og kommunale udviklingsselskab By & Havn I/S
(50 procents ejerandel), PensionDanmark og Nordkranen Ejendomsudviklingsselskab, der ejer henholdsvis 40 procent og 10 procent.

Havn en projektkonkurrence om at tegne boligbebyggelsen og projektere den samlede bebyggelse på de to byggefelter. Fem teams blev indbudt i konkurrencen. Tre aflevererede projektforslag. Nu er vinderteamet fundet: 


Teamet bag forslaget er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE, Rambøll Danmark og STED by- og landskab



Læs mere om projektet her


Kilde: By og Havn, Building Supply