Foto: Celsa Steel Service A/S

Ny robotteknologi til fundering med sekantpæle

Nyhed fra HFB: Ny svejserobot hos armeringspartneren Celsa Steel Service vil styrke entreprenøren i større projekter med sekantpæle.

Byggeri- og infrastrukturprojekter eksploderer ikke mindst i tidligere havneområder. Det meget tætte byggeri i kombination med en ekstrem hård undergrund, kan give udfordringer i forhold til indfatningsvægge.

 

Det har skabt øget interesse for fundering med sekantpæle, når der i vanskelige jordbundsforhold ønskes etablering af vibrationsfrie og støjsvage indfatningsvægge og funderingspæle, som in-situ-støbes i forborede huller og armeres med svejste armeringskurve.

 

Armeringsspecialisten Celsa Steel Service har netop investeret i avanceret robotteknologi, som styrker virksomhedens i at levere dobbeltsvejste armeringskurve til sekant-løsninger.

 

Hos entreprenørkoncernen Per Aarsleff A/S, som tidligere har indgået strategisk samarbejdsaftale med Celsa Steel Service, ser man frem til konkurrencedygtige leverancer på de efterspurgte sekant-løsninger. 

 

– Med Celsas nye robot kan vi opnå en mere effektiv logistik i vores danske projekter, når vi udfører sekantpæle i de store komplekse funderingsopgaver. Celsas nye robotproduktion af den specielle armering til pælene ”lokalt” i Danmark vil medføre korte leveringstider og gøre vores planlægning mere smidig, siger projektleder Frank Roland hos Per Aarsleff A/S.

 

Læs mere her

 

Kilde: HFB / Celsa Steel Service A/S