Foto: Shutterstock

Overblik over brandvejledningerne til BR18

Når der bygges, er det et krav, at der skal sikres imod brand. I BR18 er brandkravene struktureret på en anden måde end hidtil, som blandt andet betyder, at vejledningerne udgives selvstændigt. Molio og DBI samarbejder om at gøre den opdaterede information og materiale på området tilgængelig.

I Bygningsreglementets revision af brandregulering har det været regeringens mål at mindske danske særkrav til brandsikring i byggeriet og indarbejde europæiske standarder for visse brandtekniske installationer.

 

Det betyder, at brandkravene i BR18 har indarbejdet alle de nødvendige danske personsikkerhedsmæssige behov og det sikkerhedsniveau, der er praksis i Danmark, så de passer under de internationale standarder. 

 

Brandkravene i BR18 er struktureret på en anden måde end hidtil. Bl.a. er hensynet bag det enkelte krav beskrevet mere tydelig, ligesom der ikke længere er vejledningstekst i selve bygningsreglementet. 

 

Bygningsreglementets vejledninger om Brand udgives i stedet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som en selvstændig samling.

 

– Brandvejledningerne vil fremadrettet få en større rolle end før, og vil ikke længere alene fungere som vejledning til, hvordan man kan eller bør sikre imod brand, som den tidligere Eksempelsamling for brand bar præg af. De nye brandvejledninger vil henvise til, hvordan man skal sikre sig imod brand, specielt når man arbejder med projekter i brandklasse 2, forklarer direktøren for Kunder & Relationer hos DBI, Ib Bertelsen.

 

100 års viden om brand

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) har knap 100 års erfaring på brand- og sikringsområdet, og baserer deres ydelser på den nyeste viden i forhold til både brandtest, rådgivning og brandundersøgelser og inspektioner af brandsikringsanlæg.

 

Derfor har DBI spillet en aktiv rolle i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens følgegruppe, hvor der i fællesskab er blevet udarbejdet konkrete formuleringer af brandkravenes vigtighed og udførelse, samt udarbejdelse af de kommende brandvejledninger.

 

DBI har givet indspark og forslag til de mere tilpassede brandkrav, hvilket har haft stor indflydelse på udformningen af de kommende brandvejledninger. I praksis er den danske regulering på området blevet kommenteret og drøftet, så den passer til nutidens byggeri.

 

Et sikkert og relevant opslagsværk

For at kunne give dig det mest opdaterede information og materiale på brandsikringsområdet, samarbejder Molio med DBI om at udvælge og strukturere indholdet i det online opslagsværk Molio Branddata. 

 

Her indsamler Molio og DBI løbende alle de nødvendige og gældende regler og love om brand, som du skal have kendskab og adgang til, når du bygger. Og der er adgang til alle DBIs elektroniske udgaver af både nye og gamle udgivelser. 

 

Molio og DBIs samarbejde giver Branddata et godt fundament, fordi baggrunden for viden er funderet i de eksisterende rammer og praksis, som DBI specialiserer sig inden for. Det betyder, at Branddata har en struktur og et kvalitetsniveau, der er med til at sikre gode og pålidelige brandtekniske løsninger i byggeriet. 

 

Når Branddata samler og giver adgang til lovgivning og myndighedskrav om brand og sikring, betyder det også, at du får adgang til de tekniske forskrifter fra Beredskabsstyrelsen, Bygningsreglementer, Bygningsreglementets vejledninger om brand og meget mere.

 

Materialet er struktureret og organiseret, så du nemt kan søge og finde den information, du har brug for.

 

Læs mere om Branddata her