Foto: Aalborg Universitet

Særlig væg spiller på sanserne

Forskere fra Aalborg Universitet udvikler en interaktiv sansevæg i Utzon Park, som skal gøre de forbipasserende nysgerrige og give dem en helt speciel oplevelse.

Utzon Park, ved den centrale del af havnefronten i Aalborg, tæt ved Musikkens Hus, er et område som mange mennesker dagligt passerer – dog ofte kun kortvarigt. Derfor er forskere fra Aalborg Universitet i fuld gang med at udvikle en særlig sansevæg til parken, som skal få folk til at opholde sig længere tid i området.

På sansevæggen er der placeret nogle interaktive skærme, som når man rører ved dem vil få væggen til at vibrere og udsende forskellige lyde, lys og dufte. Væggen er 2 meter høj og 12 meter lang. Udover de interaktive elementer er den udstyret med siddemøbler og mulighed for at stå i læ. Det er også muligt, at flere kan opholde sig ved væggen på samme tid.

I løbet af maj måned stiller robotvirksomheden Odico en prototype af væggen op. Henover sommeren vil man så have mulighed for at opleve og afprøve den. Væggen er del af et forskningsprojekt om at skabe levende byrum og gennemføres i samarbede med Realdania, Aalborg Kommune, Odico Robotics og Det obelske Familie-fond.

Læs mere her

Kilde: Realdania