Visualisering: Schmidt Hammer Lassen Architects

Transformation af Fisketorvet

Schmidt Hammer Lassen Architects skal lede transformationen af Fisketorvet i København - en af Skandinaviens største detail destinationer.

Transformationen af Fisketorvet sigter mod at omdanne det 17 år gamle kompleks til en indbydende urban destination, som passer til en af verdens mest "livable" byer. Udvidelsen omfatter i alt 15.000m2 til detail, restauranter og offentlige rum samt muligheden for at udvide med endnu 32.000m2 til kommerciel brug.


Den planlagte direkte integration af den nye metrostation, som færdiggøres i 2023, vil skabe et nyt gravitationsfelt for hele området. Det nye design med næsten 360 grader åbne og aktive facader i gadeplan vil fremme livet mellem bygningen og byen, og skabe en ny livlig tilføjelse til det centrale København.

Bygningen skal åbnes op

Visionen for Fisketorvets omdannelse er skabt i et team ledet af Schmidt Hammer Lassen Architects med landskabsarkitekt SLA. Teamet blev udpeget efter at have vundet koncept konkurrencen arrangeret af bygherre Unibail-Rodamco, som ejer Fisketorvet.


- Helt fra da vi startede på konkurrencen har vi haft stor fokus på at åbne bygningen op og bryde skalaen ned. Fisketorvet er en stor struktur i en bymæssig sammenhæng, og vi har set det som vores opgave at skabe en god kobling mellem den ellers lidt introverte bygning og den levende by, der med tiden har omfavnet den. Det gør vi dels ved at bearbejde den eksisterende volumen og dels ved at tilføje nye programmerede byrum, der henvender sig til den mangfoldige kontekst i området. Det handler om at skabe nye opholdsmuligheder for de mange fodgængere og cyklister der nu bevæger sig i denne del af København, siger Senior Partner Kristian Ahlmark.

 

Genopliver murstensfacade 

Det nye facadedesign tager udgangspunkt i det gamle indkøbscenters materialitet og genopliver murstensfacaderne med keramiske lameller i varme toner, der skaber en dynamisk tæppelignende tekstur, som i en fejende bevægelse omfavner hele bygningsmassen og forener strukturen. Med nye performative rum og dristig facade karakter bliver den nye bygning et drivende element i genoplivningen af hele området. 
 



Byen rundt om Fisketorvet har udviklet sig

Fisketorvet blev bygget i 2000 på et den gang lidt fjerntliggende sted. Selv om det har en prominent beliggenhed tæt ved havnefronten, blev centret designet som et indadvendt og traditionelt indkøbscenter. Der var meget lidt byliv omkring det, besøgende ankom i bil og gik direkte ind i bygningen.


Siden da har byen udvidet og udviklet sig omkring Fisketorvet. Et nyt boligområde er kommet til live ved den tilstødende Havneholmen. De to cykelbroer Bryggebroen og den ikoniske Cykelslangen har forbundet Kalvebod Brygge med Islands Brygge over havnen og gjort Fisketorvet til det naturlige forbindelsessted mellem det historiske Kødbyen distrikt på Vesterbro, det nye planlagte IKEA city varehus og byens udvidelse mod øst.


Fakta 

Arkitekter

Schmidt Hammer Lassen Architects

Landskabsarkitekt

SLA

Bygherre

Unibail-Rodamco

Areal

Fremtidig udvikling: 15.000m2 detail, restaurant og offentlige rum samt 32.000m2 til kommerciel brug

Konkurrence

2016, inviteret konkurrence

Ingeniør

Midtconsult

Status

2017, Offentlig høring til ny lokalplan



Læs mere her


Kilde: Schmidt Hammer Lassen Architects