Illustration: buildingSMART

Vil du vinde en award - og få den overrakt i Tokyo?

15. maj holder Molio et gratis seminar om buildingSMART International Awards 2018 (bSI Awards 2018).

Disse awards uddeler buildingSMART hvert år til projekter, der på særlig effektiv og innovativ måde har anvendt buildingSMART-værktøjer eller standarder.

Hvert år belønner buildingSMART projekter, der på særlig effektiv og innovativ måde har anvendt buildingSMART-værktøjer eller standarder. 


Projekterne til priserne i 2018 kan tilmeldes frem til 30. juli 2018. Priserne uddeles til oktober i Tokyo.

 

Alle fra byggeriet (inkl. studerende) kan tilmelde projekter til priskonkurrencen. Alle er velkomne til at deltage. Man behøver ikke at være medlem af buildingSMART International organization. Kravet er blot, at der i projektet anvendes en eller flere af buildingSMARTs værktøjer eller standarder. De bliver bedømt ud fra, hvor effektivt og innovativt, de anvendes til at håndtere interoperability udfordringer.


På Molios seminar får du inspirerende præsentationer af tidligere vindere, der fortæller om deres projekter - og hvad både dette fokus på bS og selve awarden har betydet for dem. Du får også al den praktiske information, du har behov for, så I kan deltage med lige netop jeres projekt.


Fakta

Seminaret holdes 15. maj 2018 kl. 15.00 - 17.30 hos Molio, Lyskær 1, 2730 Herlev

Der vil være oplæg fra Jan Karlshøj (DTU) + Inge Aarseth (Tønsbergprosjektet) + Morten Graven Bilde (JUUL | FROST).

Deltagelse er gratis.

Læs mere - og tilmeld dig - her:

Kilde: Molio / buildingSMART