Foto: Monier

Vingetagstenen dominerer dansk arkitektur

Nyhed fra HFB: Vingetagstenen er en betydningsfuld del af dansk arkitektur – en moderne klassiker, der ikke kun er prikken over i’et på fredede og historiske ejendomme. Det er en tagløsning, der også spiller sammen med nutidens strømninger og tendenser inden for såvel nybyggeri som renovering.

 I kombinationen med beton, jern, træ og murede facader, hvor der leges med farvespil, struktur og formater, er vingetagstenen den gennemførte medspiller. Det er en bæredygtig tagløsning fremstillet af dansk ler. Den er meget holdbar med en god isoleringsevne. 


Fokus på det oprindelige

Derfor er den også populær både i forbindelse med renovering af bevaringsværdige bygninger, hvor der er stor fokus på at bevare så meget af det oprindelige udtryk som overhovedet muligt. 


Da kunsten at fremstille tegltagsten fandt vej til Danmark for omkring 1.000 år siden blev der formet, brændt og oplagt både bæverhaler, munk- og nonnetagsten samt vingetagsten. Bæverhaler, der er helt flade tegltagsten, som i den ene ende er rundet som en bæverhale, samt ikke mindst munk- og nonnetagsten anvendes stadig i stor stil som tagdækning i det sydlige Europa. I Danmark var det vingetagstenen, som hurtigt blev den foretrukne tagløsning.


Profilen er et særkende, der får vingetagstenen til at ”leve”

Men hvad er det med os danskere og røde vingetagsten? Spørger man lidt omkring er der nogle svar, som går igen: ”På et rigtigt tag ligger der tegl!”, ”de har en smuk profil”, ”det er dansk håndværk” og endelig ”der er ikke noget mere dansk end et tag med røde vingetagsten”. Den smukke, bølgede profil skaber alt efter vejret og årstiden et spændende spil mellem lys og skygge, som er et af vingetagstenens særkender. Det er en klassisk og meget populær profil, som hyppigt er blevet brugt som inspiration for konkurrerende tagløsninger i andre materialer.


Læs mere her


Kilde: HFB / Monier A/S