Molio - nyt navn i branchen

Byggecentrum og bips har fået nyt fælles navn, Molio.

Et nyt brand i byggeriet er derfor under opbygning.

Hvorfor Molio?

Molio kommer fra det latinske ”Molior”, som betyder "bygge", "opføre" eller "konstruere", og afspejler derfor det vi beskæftiger os med – nemlig byggeri.

Molio er nemt at læse, udtale og stave for alle både i Danmark og internationalt.

Molio kan naturligt forenes med alle vores subbrands. 

Read about Molio in english

En drivkraft i byggebranchen

Molio vil være med til at udvikle digitaliserings- og informationsflowet i byggeriet.

Molios bestyrelse

Molios bestyrelse er sammensat af medlemmer fra henholdsvis Byggecentrums og bips' tidligere bestyrelser. 

Spørgsmål og svar

Molio OG Byggeriets Videnscenter – kan I selv finde ud af det?

Det er en kompleks proces at samle to vidt forskellige organisationer i én struktur, med én vision og én samlet, overordnet strategi.

Fra foråret 2016 markerede vi sammenlægningen mellem bips og Byggecentrum som en del af en større helhed - nemlig Byggeriets Videnscenter. 

Nu, hvor vi hedder Molio, har vi valgt at holde fast i, at vi OGSÅ er en del af Byggeriets Videnscenter. Det er bl.a. udtryk for en åben invitation til virksomheder i byggeriet, der kan se et potentiale i at blive koblet på en større helhed i løsere eller fastere form. 

Er I en virksomhed eller en forening?

Molio er en virksomhed.

Men vi er en virksomhed, der jo både har stærke rødder i en foreningskultur (bips) OG en forretningskultur (Byggecentrum).

Dialog og inddragelse af vores samlede netværk skal fortsat sikre, at de værktøjer, vi udvikler kan leve op til virksomhedernes og branchens behov og skabe værdi for alle.

Driftsoverskud investeres i videreudvikling af ydelser og værktøjer, som branchens selv påvirker og efterspørger.    

Hvad er formålet med Molio?

Molio skal – ligesom det var tilfældet for bips og Byggecentrum - bidrage til at styrke konkurrenceevnen for virksomheder inden for byggeri, anlæg og drift til gavn for både erhverv og samfund.

Det gør vi ved at levere produkter og værktøjer, der fremmer udvikling, digitalisering og effektivisering.

Hvad betyder sammenlægningen for alle Molios produkter og ydelser?

På den korte bane vil du som kunde/abonnent i bips eller Byggecentrum ikke mærke den store forskel. Molios samlede palette af værktøjer og ydelser er den samme, som bips og Byggecentrum kunne tilbyde hver for sig.

På den lange bane vil værktøjerne integreres og befrugte hinanden, der hvor dette giver mening. Analysearbejdet forud herfor er allerede i fuld gang.

Får Molio nyt CVR-nummer?

Molio får ikke nyt CVR-nummer, men kører videre med Byggecentrums "gamle".


Hvad sker der med byggecentrum.dk og bips.dk?

byggecentrum.dk og bips.dk er som midlertidig løsning lagt sammen på domænet molio.dk. 

De værktøjer vores kunder er vant til at bruge, ligger derfor det samme sted, som det altid har gjort. 

Det vil det gøre indtil vores nye, fælles hjemmeside er klar i midten af 2017.

Hedder I Molio fra i dag?

Vi hedder nu Molio - Byggeriets Videnscenter.


Det gælder i alle forhold - både på vores hjemmeside, molio.dk, i vores produkter og værktøjer, når du ringer til os og når du skriver til os. 

Hvordan skal det faglige netværk videreføres?

Med sammenlægningen har Molio fået et bredere netværk i branchen.

Det giver os mulighed for at skabe endnu mere sammenhæng i produkter og værktøjer på tværs af byggeriets aktører og processer.

Molios netværk får derfor også fremover mulighed for: 

  • At præge den faglige retning
  • At deltage i udviklingsaktiviteter
  • At deltage i læringsaktiviteter og erfaringsudveksling

Hvordan er relationen mellem buildingSMART og Molio?

Molio overtager bips’ rolle som buildingSMART netværk i Danmark. Dette betyder, at Molio vil udgøre den danske del af det nordiske buildingSMART chapter samt koordinere buildingSMART aktiviteter i Danmark. 

I Molios netværk vil der blive etableret en buildingSMART gruppe, hvor interesserede kan mødes og arbejde med implementeringen af buildingSMART standarder - både i Molios produkter og i branchen som helhed. Dette netværk vil også udgøre omdrejningspunktet for dansk involvering i internationale buildingSMART udviklingsprojekter. 

På den lidt længere bane vil det bl.a. blive diskuteret om buildingSMART skal etableres som en selvstændig medlemsforening i Danmark og om der er mulighed for at etablere et selvstændigt dansk buildingSMART chapter.

Hvordan er relationen mellem HUSET middelfart og Molio?

HUSET middelfart er en del af Byggeriets Videnscenter og er dermed fast tilknyttet Molio. Men HUSET middelfart har fortsat sin egen identitet, sit eget navn og sit eget brand.

Stil os et spørgsmål

Send os en mail og få et svar.

Spørgsmål og svar her på siden vil blive udbygget undervejs.