Forstærkninger af eksisterende bærende bygningskonstruktioner

ID: A208
Kursets formål er at give deltagerne et indblik i de overordnede principper og grundlæggende regler/forhold knyttet til statiske beregninger af eksisterende konstruktioner gennemgås med fokus på selve de statiske beregninger.

Tema
Alment statik
5.450,-
6.812,50 inkl. moms

Kurset afholdes fra kl. 9.00 til kl. 17.00.

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk

Overordnet principper og grundlæggende regler/forhold knyttet til statiske beregninger af eksisterende konstruktioner gennemgås med fokus på selve de statiske beregninger. Forskellige typiske typer indgreb i eksisterende konstruktioner beskrives, herunder hvilke vigtige statiske forhold der skal være fokus på. Indgrebene vil være beskrevet i forhold til de forskellige typer materialer, fx armeret og uarmeret beton, murværk, træ og stål, herunder deres samvirkning, ligesom materialerne og normer ses i et historisk perspektiv. For betonkonstruktioner betragtes alene simple bygningskonstruktioner, idet der er et særskilt kursus der omhandler forstærkning af betonkonstruktioner.

 

For en række typiske indgreb vil der blive givet forslag til, hvilke typer forstærkninger, der kan bringes i anvendelse. Forslagene beskrives i vid udstrækning ved eksempler og illustrationer.

 

Kurset har ikke blot fokus på selve forstærkningerne, men også de kraftforløb de afleder og hvordan man sikrer, at forstærkninger statisk set virker sammen med den resterende eksisterende konstruktion, herunder, at der ikke sker utilsigtede deformationer mm. af den eksisterende konstruktion. For eksempel hvordan regner man på en stabiliserende vægkonstruktion af murværk, og hvilke forstærkningsmuligheder kan bringes i anvendelse? Kan man reducere søjlelængder? Hvordan forstærker man træbjælker? Hvad med udførelsessituationen osv.

Kursets emner er:

 

·       Generelt om statiske beregninger af eksisterende konstruktioner

o   Oversigt over gældende regler og brug af ingeniørmæssige vurderinger.

o   Viden om eksisterende konstruktioner

o   Statiske udfordringer

o   Samvirkning af konstruktioner i forhold til bæreevne og stivhed, herunder brug af forspænding.

·       Betonkonstruktioner

o   Statiske udfordringer

o   Eksempler på forstærkning af betonplader og -bjælker. Forstærkning af plader vil have fokus på forstærkning i forhold til bøjningskapacitet. Forstærkning af bjælker vil have fokus på forstærkning med hensyn til forskydning.

·       Stålkonstruktioner

o   Statiske udfordringer

o   Eksempler på forstærkning af stålsøjler og bjælker, med fokus på svejsbarhed og forstærkning ved montage af forstærkningsstål.

·       Trækonstruktioner

o   Statiske udfordringer

o   Bæreevnevurdering af eksisterende træmaterialer

o   Eksempler på renovering af råd-og svampeskader i statisk henseende

o   Eksempler på forstærkning af træbjælkelag ved montering af stålprofiler

o   Eksempler på forstærkning af limtræsrammer

·       Murværkskonstruktioner

o   Statiske udfordringer

o   Eksempler på forstærkning af murede vægge ved efterspænding eller ved montage af stålforstærkninger

 

For hvert emne beskrives de statiske udfordringer i forbindelse med ombygning således at en eventuel forstærkning kortlægges. Mulige forstærkninger beskrives gennem aktuelle eksempler med særligt fokus på stivhedsforhold således at man faktisk kan tro at forstærkningen virker

Kursets formål er at give deltagerne et indblik i de overordnede principper og grundlæggende regler/forhold knyttet til statiske beregninger af eksisterende konstruktioner gennemgås med fokus på selve de statiske beregninger.

Kurset henvender sig til projekterende der arbejder med ombygning, renovering, reparationer mm. af eksisterende bærende bygningskonstruktioner.

Kursets opdeling i lektioner følger de ovenstående emner.

 

Linh C. Hoang
Professor , Byg DTU

Linh C. Hoang

Lars Z. Hansen
Ekspertisechef , NIRAS

Lars Z. Hansen

 

Kursusmaterialet er de til kurset udviklede slides. 

Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset. 

Der forventes ikke forberedelse til kurset.