Bærende konstruktioners klimapåvirkning - Livscyklus, krav i bygningsreglement og optimering af konstruktioner
ID: G101
Kursets formål er at give deltagerne indsigt i kravene for beregning af en bygningsklimapåvirkning jf. BR18 §297, og kompetencer i beregning af klimapåvirkningen fra bærende konstruktioner ved en livscyklusvurdering udført iht. DS/EN 15978:2012.
- Beskrivelse
- Program
- Undervisere
- Praktisk
Klimapåvirkningen fra bærende konstruktioner beregnes på baggrund af valget og mængden af materialer. Man kan derfor begrænse klimapåvirkning ved både at tage det gode materialevalg og minimere forbruget af det valgte materiale; og dog er det ikke nødvendigvis i alle tilfælde et reduceret materialeforbrug giver en reduceret klimapåvirkning.
Målgruppen for kurset er ingeniører med et par års grundlæggende erfaring inden for projektering af bærende konstruktioner som gerne vil være skarpe på at projektere bærende konstruktioner med minimal klimapåvirkning.
Kursets formål er at give
- … deltagerne indsigt i de nuværende og kommende krav for beregning af en bygnings klimapåvirkning jf. BR18 §297, og kompetencer i beregning af klimapåvirkningen fra bærende konstruktioner ved en livscyklusvurdering udført iht. DS/EN 15978:2012.
- … deltagerne eksempler, metoder og kompetencer til at optimere materialeforbruget for de materialer anvendt til bærende konstruktioner som opfylder kravene og intentionerne i eurocodes.
Udover principper for optimering af bærende konstruktioner gives der et indblik i de nuværende og kommende krav til beregning af bygningernes klimapåvirkning ift. det danske bygningsreglement.
I kurset vil der blive givet illustrative eksempler på hvorledes valg af konstruktivt system og materialer har indflydelse på en bygnings samlede klimapåvirkning ligesom der i forbindelse med kurset vil være praktiske øvelser i at læse en miljøvaredeklaration (EPD) og gennemførelse af variantundersøgelser for forskellige bygningsdeles klimapåvirkning.
Der vil være indlagte øvelser i kurset, hvor man skal bruge egen PC. I nogle af øvelserne udleveres filer til beregning, som fordrer at Excel (Office 365) er opdateret til seneste version.
Underviserne har gennem flere år beskæftiget sig med projektering af bærende konstruktioner og bæredygtighed, og er medlemmer branchenetværk der beskæftiger sig med projektering af bærende konstruktioner og bæredygtighedskrav for bygninger.
Emner
Rammesættende vilkår
- Bygningsreglement BR18 kapitel 11 (§§297-298) og kapitel 15 (§§344-352)
- ”Markedets” efterspørgsel
- Krav til LCA i bæredygtighedscertificeringer
Livscyklusvurdering som metode og i BR18, §297
- Normgrundlag DS/EN 15978:2012
- Gældende (og kommende) krav til bygningernes klimapåvirkning jf. BR18, §298
Byggematerialers klimapåvirkning
- Normgrundlag DS/EN 15804, DS/EN 16485, m.m.
- Generisk datagrundlag for materialer klimapåvirkning jf. BR18, bilag 2, tabel 7
- Miljøvaredeklarationer for byggevarer (EPD)
- Klimapåvirkning fra typiske materialer for de bærende konstruktioner
- Hvordan medregnes genbrugte byggematerialer?
Bygningers klimapåvirkning
- BR18 bygningsmodel (LCI), hvad skal med i beregningen, jf. BR18, bilag 2, tabel 6?
- Erfaringstal for bygningers og bærende konstruktionernes klimapåvirkning
Optimering af bærende konstruktioner
- Valg af materialer ved optimering af såvel bæreevne, klimapåvirkning, udførelse som økonomi
- Valg af konstruktionsudformning, fx ved udformning af plader (fx ribbedæk, huldæk, bobledæk etc.), fundamenter (skrå overside etc.) mm.
- Brug af kompositkonstruktioner, fx træ-beton
- Indvirkning af lydabsorption og svingninger
Eksempler
- Spredning på klimapåvirkning fra bærende konstruktioner for bygning i 1-6 etager
- Systemafgrænsning, absolut bæredygtighed eller bæredygtighed efter BR18
- Valg af konstruktive systemer og udformning af konstruktionsdele fx fundamenter, pladekonstruktioner, bjælker og søjler.
Øvelser
- Der vil være øvelser vedr. fortolkning af miljøvaredeklarationer og variantundersøgelser for bygningsdele (Excel) samt mindre øvelser i optimering af bærende konstruktioner
Kursets formål er at give
- … deltagerne indsigt i de nuværende og kommende krav for beregning af en bygnings klimapåvirkning jf. BR18 §297, og kompetencer i beregning af klimapåvirkningen fra bærende konstruktioner ved en livscyklusvurdering udført iht. DS/EN 15978:2012.
- … deltagerne eksempler, metoder og kompetencer til at optimere materialeforbruget for de materialer anvendt til bærende konstruktioner som opfylder kravene og intentionerne i eurocodes.
Målgruppen for kurset er ingeniører med et par års grundlæggende erfaring inden for projektering af bærende konstruktioner som gerne vil være skarpe på at projektere bærende konstruktioner med minimal klimapåvirkning.
Lektioner følger emnerne beskrevet under Indhold.
Anders Brønden
Tim Gudmand-Høyer
Til kurset er udviklet et samlet kursusmateriale, der udleveres før kurset.
Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset.