CBF23
Circular Build Forum 2023

Info til tovholdere

Denne side er en særlig side med information til dig som er tovholder eller indlægsholder på Circular Build Forum 2023. På siden kan du bl.a. finde tilmelding, deadlines, vigtig information og relevante templates.

Tilmelding - det faglige program

Tilvalg

Timeline

Tovholder Timeline 23 V2

Vigtig info:

Kerneopgaven som tovholder er at skabe en nuanceret session, som ikke har et kommercielt islæt. Sessionen skal have fokus på vidensdeling og case-baserede oplæg omhandlende cirkularitet.

Som tovholderen står du for planlægning af sessionen, og hvem du vælger som oplægsholdere er op til dig. Du bestemmer ligeledes formatet af sessionen og de forskellige indlæg, som kan være alt fra oplæg og case til workshop og paneldebat. Et indlæg skal være fagligt og funderet i viden, erfaringer eller forskning.

Alle indlæg på sessionen skal have et fagligt udgangspunkt, og må ikke være af politisk karakter, eller reklamere for produkter eller serviceydelser. CBF er uafhængig af økonomiske og politiske interesser.

En session varer 90 min., og bør være afbrudt af en lille pause midtvejs. Dvs. at der i en session er plads til 3-4 indlæg á 20-25 min. varighed inkl. spørgsmål/dialog.

Savner du inspiration kan du kigge i dokumentet "Tovholder Inspiration" nederst på denne side, og du er også velkommen til at kontakte Maria Louise (mlnb@molio.dk).

På selve dagen er det dig som tovholder der er "session chair". Det betyder at du har det overordnede ansvar for sessionen. Du skal lede sessionens forløb med præsentation af tema og indlægsholdere, samt sikre en god styring og afvikling af sessionen - hvor deltagerne føler sig inddraget.

Tovholdere og indlægsholdere får fri adgang til kongressen og forplejning på selve dagen.

Både tovholder og oplægsholdere skal tilmeldes på normal vis via webshoppen. Se mere i afsnittet "Tilmelding".

Transportomkostninger

Som tovholder og oplægsholder kan du få dækket dine transportomkostninger svarende til en almindelig DSB-billet mellem din arbejdsplads/bopæl og Nyborg Strand.

Ønsker du dette, skal du skrive en mail til Maria Louise (mlnb@molio.dk) med afstand og pris.

FAQ

16.09.2022: Tovholdermøde via Teams
På mødet foretager vi en forventningsafstemning, gennemgår tidslinjen og besvarer eventuelle spørgsmål.

30.09.2022: Deadline for beskrivelse af session
Beskrivelsen skal indeholde:

  • Sessionens titel
  • Tovholder
  • Moderator (hvis relevant)
  • Indhold (max 500 tegn). En fængende beskrivelse af sessionens formål.
  • Format (workshop, oplæg, debat, panel etc.)
  • Oplægsholdere/panelister/etc. (I så fald, du/I har det fundet nogle endnu)

Beskrivelsen sendes til mlnb@molio.dk

13.10.2022: Tovholdermøde via Teams
På mødet besvarer vi eventuelle spørgsmål.

14.10.2022: Deadline for oplægsholdere
Oplægsholderne til din session skal være fundet her, og navnene sendt til mlnb@molio.dk

11.11.2022: Tovholdermøde via Teams
På mødet besvarer vi eventuelle spørgsmål.

18.11.2022: Programændringer
Sidste chance for at ændre din sessionsbeskrivelse eller tilføje oplægsholdere.

11.01.2023: Tovholdermøde via Teams
På mødet gennemgår vi de praktiske detaljer inden konferencen.

Tovholder: Har ansvaret for én session og dets indhold. Det omfatter aftaler med indlægsholder(e), facilitere og styre. Læs mere i afsnittet "Tovholders ansvar". 
Indlægsholder: Deltager på sessioner med faglig viden
Deltager: Kommer til sessionerne og bidrager i det omfang de ønsker.
Tekniker: Hjælper med lyd, av og opsætning
Maria Louise og Bo: Assisterer
Nyborg Strand: Forplejning og velvære

Som tovholder forventes det at du sørger for at: 

  • Der er forberedt taler, præsentationer o.l.
  • Lave aftaler med oplægsholdere til deres session
  • Sætte Mic-up op et kvarter før sessionens start
  • Benytte Circular Build PowerPoint med logoet, så der ikke opstår forvirring under sessionerne (vedhæftet i bunden af denne side). 
  • Informere oplægsholdere om, hvad de skal forberede, samt hvornår og hvor de skal være

Deltagerne vælger sessionen de vil deltage i på dagen, og tilmelder sig ikke forud.

Der er et maks. antal stole i hvert lokale, og når de er fyldt, er sessionen fyldt.

Har du spørgsmål?

Kontakt: 

Maria Louise Nørgaard Bay
Mail mlnb@molio.dk
Tlf. 29 26 19 70