Certificeret rådgiver i bæredygtighed
Kategorier: Bæredygtighed

Certificeret rådgiver i bæredygtighed

kr. 21.950,00
(ekskl. moms)
kr. 27.437,50
(inkl. moms)
Kursusleder:
Jørgen Lange, Ekolab aps og e+ a/s
Kursusdato
Kursussted
Status
 
24.01.2018 09:15-16:30
28.02.2018 09:15-16:30
20.03.2018 09:15-16:30
24.04.2018 09:15-16:30
22.05.2018 09:15-16:30
HUSET
Hindsgavl Alle 2
Middelfart
 
 
 
Certificeret rådgiver i bæredygtighed er tilføjet til din indkøbskurv.
 
Certificeret rådgiver i bæredygtighed

Tag uddannelsen Certificeret rådgiver i bæredygtighed, og giv dig selv og din organisation et stærkt kompetenceløft inden for bæredygtighed. Uddannelsen giver udbytte til dig med lille eller større forudgående erfaring med bæredygtighed i praksis. Du vil f.eks. med fordel kunne kombinere uddannelsen med anden uddannelse inden for certificeringsordninger.
Som certificeret rådgiver i bæredygtighed, får du flere værdiskabende færdigheder inden for bæredygtighed i byggeriet.

Uddannelsen Certificeret rådgiver i bæredygtighed er en ambitiøs uddannelse bestående af et samlet workshopforløb for rådgivere, bygherrer, developere, producenter, myndigheder og alle andre, der vil have både bred perspektiverende, men også konkret og anvendelig viden om bæredygtigt byggeri.

Uddannelsen byder på indlæg fra stærke aktører inden for bæredygtigt byggeri, og teorien omsættes effektivt til praksis via et involverende mix af cases og eksempler, samt træning i værktøjer og opgaver. Og undervisningen anskueliggøres og perspektiveres desuden ved en konkret case 'Det Biologiske Hus' på HUSETs udstillingsområde.

Hvad lærer jeg?
Gennem 5 workshop-dage og en eksamen bliver du ført igennem alt du bør vide inden for bæredygtighed i byggeri. Du involveres aktivt gennem en god blanding af indlæg, eksempler, cases, opgaver, tests og eksamen. Efter kursusforløbet vil du være i stand til:
- at forstå processer og perspektiver i bæredygtigt byggeri
- at definere og omsætte bæredygtighedskrav og ønsker til konkrete bæredygtige aktiviteter i byggeriet
- at måle og foretage kompetente prioriteringer af bæredygtige elementer i byggeriet ved hjælp af konkrete værktøjer
- at udarbejde designstrategier og udvælge kommunikations- og samarbejdsprocesser som understøtter bæredygtigt byggeri
- at håndtere bæredygtighed i en udbudssituation og i et konkurrencebidrag
- at kunne skelne og vælge blandt forskellige mærknings- og certificeringsordninger

Overordnet uddannelsesmål
Uddannelsens mål er at give dig en brugbar og direkte anvendelig viden om bæredygtighed i byggeri, samt at du kan navigere overordnet inden for begrebet bæredygtighed i byggeri. Du får overblik og en brugbar, direkte anvendelig viden fra proces og design, til konkrete valg og beregninger. Du vil med uddannelsen kort sagt blive ført up-to-date med optimal håndtering af fremtidens bæredygtige byggeri. Og du får bevis på din nye forbedrede viden.

Igennem introduktion og arbejde med udvalgte væsentlige elementer, og en anvendelse af den konkrete case "Det Biologiske Hus" i HUSET Middelfart, får du et godt overblik over de forskellige virkemidlers betydning, herunder virkemidlernes indbyrdes sammenhænge og relevans for den overordnede bæredygtighed.

Samtidig vil du opnå konkret viden om prioritering og løsning af de enkelte udfordringer via arbejde og diskussioner på gennemgående case med anbefalinger af produktvalg og projekteringsværktøjer.

Læringsmål
Du får med uddannelsen:
- En nødvendig perspektivering af bæredygtigheden i byggeri, herunder generelle betragtninger og byggeriets betydning i sammenhæng
- Et samlet overblik over bæredygtighedsbegreber og metoder, samt deres anvendelsesmuligheder
- Indsigt i optimerede arbejdsprocesser til design, projektering, opførelse og anvendelse af byggeri samt bortskaffelse
- En dybere og konkret viden om bæredygtige valg til supplement af erhvervede eller påtænkte certificeringsuddannelser for at opnå både bedre byggeri og øget bæredygtighed
- Træning i konkrete metoder og værktøjer til livscyklusvurderinger på miljø og økonomi (LCA og LCC) på byggeri
- Overblik på bæredygtige byggevarer/systemer og deres anvendelse samt begrænsninger

Opbygning
- De første fire workshops afsluttes med en (frivillig) multiple choice-test, hvor du skal have mindst 60 % rigtige svar for at bestå workshoppens test
- Den sidste workshop indeholder et opsamlende casearbejde for anvendelse af de forrige workshops indhold, og der afsluttes med en gruppeeksamen
- For at komme til eksamen skal man have deltaget på de fire forudgående workshops og have bestået de tilhørende multiple choice-tests
- Derudover får du adgang til at se videooptagelse af konferencen Fremtidens bæredygtige byggeri - vi skal videre! , der blev holdt d. 20. august 2015.

Se mere om hver workshop under fanen "Kursusprogram"

Indhold og tid
24.01.2018: Workshop 1: Bæredygtighed - i perspektiv og processerne bag
28.02.2018: Workshop 2: LCA - analyse af materialers livcyklus
20.03.2018: Workshop 3: LCC - Betydningen og tilgangen til totaløkonomi med LCCbyg
24.04.2018: Workshop 4: Mærkningsordninger og producenter
22.05.2018: Workshop 5: Bæredygtighedsarbejde på case - og eksamen

Se fanen "Program" for at se yderligere om indholdet på de respektive workshops.

Bemærk at workshop 2 (LCA) samt workshop 3 (LCC ) kan følges separat - uden at følge hele uddannelsen. Klik på links ovenfor for at læse mere.

Målgruppe
- Bæredygtighedsansvarlige hos bygherrer, developere og totalentreprenører, som vil have en overordnet forståelse for bæredygtighedsbegreber, vigtige parametre og muligheder
- Myndigheder som vil have indsigt i udviklingen i bæredygtighed og meget konkret viden om eksakte design og løsningers anvendelighed
- Rådgivende arkitekter, konstruktører og ingeniører som ønsker at påbegynde efteruddannelse i bæredygtighed - eller supplere certificeringsuddannelsen med en dybere faglig forståelse
- Byggevareleverandører og husproducenter som vil have indsigt i den nødvendige produktudvikling for at matche efterspørgslen skabt af bygherres/rådgiveres nyeste tilgang til bæredygtighed i byggeriet

Tidligere deltagere siger:
"Jeg har lært meget om, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til at få et bæredygtigt byggeri og en cirkulær økonomi. Jeg har fået større opmærksomhed på processen; at det er vigtigt at tænke bæredygtighed med helt fra begyndelsen i et projekt, og stiller krav om det allerede ved udbud til rådgiver. Som projektleder på byggesager for Helsingør Kommune kan jeg bruge min nye viden til at planlægge kommende byggerier. Og jeg har kunnet rådgive mine kolleger på deres projekter."
- Morten Høgsbro Holm, projektleder og arkitekt MAA, Helsingør Kommune

"For mig har uddannelsen været særlig relevant, fordi jeg er projektleder på et specielt, bæredygtigt byggeri. Som bygherre er det mit ansvar at sørge for, at vi får mest muligt for pengene. Derfor har det været en god ting, at jeg bedre har kunnet udfordre vores rådgivere, især på DGNB-delen, som er et bærende element i vores byggeri. DGNB er stadig ret nyt for mange i faget, og det var også nyt for mig, så det er rigtig godt, at jeg nu kan udfordre dem på, om vi har tænkt alle de relevante tanker. Jeg har bedre kunnet gennemskue de komplekse beregninger, fordi jeg har været på kursus. Og jeg tror omvendt også, at rådgiver har været glad for, at vi ved, hvad vi snakker om."
- Simon Gade, projektleder, Civica

"I Dong Energy er bæredygtighed en del af vores strategi og derfor er det vigtigt, at vores bygninger lever op til nutidens krav til bæredygtighed. Som BiB-konsulent har jeg nu fået værktøjer til at konkretisere spørgsmål i organisationen - fx om en bygning skal certificeres eller i hvilken udstrækning den skal være bæredygtig. Jeg har fået bedre muligheder for at forstå, hvad vores rådgivere rent faktisk taler om. Jeg ved nu, hvad begreberne dækker over og hvordan sammenhængen er. Jeg ved, hvad de snakker om, og hvad deres argumenter er, så nu kan de ikke køre om hjørner med mig mere - fx når det handler om materialevalg. De syntes ofte, at det er besværligt at bygge bæredygtigt, men det kan jeg nu fortælle dem, at det er det slet ikke."
- Frank Zeller, Dong Energy

"Jeg arbejder med forretningsudvikling i Hoffmann, hvor vi i mange år har arbejdet målrettet med energioptimering. Nu vil vi gerne være på forkant med udviklingen inden for bæredygtighed og vi vil gerne vide, hvor vi skal holde vores fokus. Som BiB-konsulent (i dag: bæredygtighedsrådgiver, red.) har jeg fået indsigt og bred viden på området. Når vi diskuterer bæredygtigt byggeri, har jeg nu kendskab til konkrete værktøjer, der kan underbygge mit svar. Jeg kan allerede tidligt i projekterne byde ind med, hvad der kræves og skal tages højde for. Uddannelsen har desuden givet mig et netværk. Deltagerne kommer fra forskellige verdener. Så Det har været rigtig spændende at høre om de andres forskellige samarbejdsformer og tilgange til bæredygtighed."
- Rikke Hauerslev, Hoffmann

Uddannelsesleder
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU

Undervisere
Undervisningen vil blive varetaget af engagerede og erfarne nøglepersoner fra både vidensinstitutioner, byggevareproducenter og rådgivere:
Partner, ingeniør og lektor Jørgen Lange, ekolab aps, e+ a/s og AU
Arkitekt Lasse Lind, 3XN
Associate professor, Ph.D., Head of Indoor Climate and Energy Steffen Petersen, Aarhus Universitet
Seniorspecialist, Bæredygtighed Amdi Schjødt Worm, Arkitema Architects
Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle, SBi/AAU
Indehaver, lektor Peter Scheutz, Scheutz & Clementsen Design/Statens Byggeforskningsinstitut
Arkitekt og indehaver Frederik Agdrup, EEN TIL EEN Arkitekter
Konsulent Stinus Kappel Andersen, Miljømærkning Danmark
Direktør Jørgen Kaarup, Straatagets Kontor
Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen, Troldtekt
Projektkoordinator og varemærkeansvarlig Kristian Jørgensen, FSC Danmark

Særpris for konferencedeltagere
Hvis du tilmelder dig konferencen Fremtidens bæredygtige byggeri den 31. august 2017 i Middelfart, er din pris kun 19.900 kr. ekskl. moms for hele uddannelsen.


Molio forbeholder sig ret til ændringer
Workshop 1
Bæredygtighed - i perspektiv og processerne bag

25. oktober 2017

Hvor stor betydning har byggeriet for den globale bæredygtighedsudfordring og hvilke fokus har størst betydning for bæredygtigheden? Hvilke procedurer sikrer rette fokus
og hvad er driverne til at rette fokus fastholdes?

- Gennemgang af fordele og ulemper ved systematisering af bæredygtighedsarbejdet med mærkningsordninger og certificeringsordninger (DGNB).
- Forstå vejen til bedre udbud- og rådgivningsarbejde i bæredygtigt byggeri med relevante vinkler for både udførende, bygherre og som leverandør.
- Konkrete valg i bæredygtige byggerier og processerne undervejs.
- Designstrategier og værktøjer samt kommunikations- og samarbejdsprocesser som understøtter bæredygtigt byggeri.

Undervisere:
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU
Arkitekt Lasse Lind, 3XN
Associate professor, Ph.D., Head of Indoor Climate and Energy Steffen Petersen, Aarhus Universitet


Workshop 2
LCA - analyse af materialers livcyklus

28. november 2017

Den centrale og udfordrende del i bæredygtighedsarbejdet er gennemførelse og dokumentation af materialers, bygningsdele og hele bygningers livscyklus. Hvilken tilgang kan vælges og hvilke værktøjer findes?

- Gennemgang af globale udfordringer og belastninger og indsigt i livcyklusfasernes betydning i en bygning.
- EDPen (miløvaredeklarationen) som datagrundlag i LCA.
- Konkret vurdering og optimering af bygningsdesign ud fra LCA.
- Gennemgang af forskellige projekters udarbejdede LCA er og de nyeste udviklingsprojekters temaer indenfor LCA og miljø.
- Gennemgang af værktøjet LCAbyg som kan følges op med selvstudie mht. konkret anvendelse på egen eller fælles opgave/case.

Undervisere:
Seniorspecialist, Bæredygtighed Amdi Schjødt Worm, Arkitema Architects
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU


Workshop 3
LCC - Betydningen og tilgangen til totaløkonomi med LCCbyg

14. december 2017

Totaløkonomiske beregninger er af stor betydning for de endelige valg ifm opførelsen af en bygning og får stigende anvendelse både i og udenfor certificeringsordninger. Hvordan regner man på totaløkonomien og kan det gøres inden for en fælles reference- og beregningsramme? Energistyrelsen har lanceret det totaløkonomiske værktøj, LCCbyg, som ruster dig til at optimere valget mellem forskellige alternative løsninger. Værktøjet er fælles for hele branchen og hjælper dig til at træffe valg der minimerer omkostningerne over bygningens levetid.

- Introduktion til Energistyrelsens indsats omkring bæredygtighed, herunder totaløkonomi (LCC).
- Introduktion til totaløkonomiske principper
- Gennemgang af programmet LCCbyg.
- Øvelser i brug af værktøjet bl.a. om beregningsforudsætninger, energi og renhold.
- Skabe overblik og målrettethed i håndtering af livscyklus ift. økonomi.
- Gennemgang af relevans i forskellige kontekster og muligheder samt anbefalinger

Undervisere
Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle, SBi/AAU
Indehaver, lektor Peter Scheutz, Scheutz & Clementsen Design/Statens Byggeforskningsinstitut
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU


Workshop 4
Mærkningsordninger og producenter

24. januar 2018

Har vi i dag tilstrækkelige afprøvede og anerkendte miljørigtige produkter med de rette byggetekniske egenskaber og medvirker de til bygningens bedste totaløkonomi og sundhed?

- Indblik i dagens og fremtidens muligheder indenfor ressourceoptimerede byggevarer herunder relancering af tidligere byggeskik.
- Gennemgang af en række leverandørers sortiment pt. og deres arbejder på fremtidige produkter, herunder kendskab til udenlandske muligheder og strømninger.
- Eksempler på leverandørers arbejde med dokumentation og mærkning af deres produkters miljømæssige egenskaber.

Introduktion til arbejde på case

Undervisere:
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU
Arkitekt og indehaver Frederik Agdrup, EEN TIL EEN Arkitekter
Konsulent Stinus Kappel Andersen, Miljømærkning Danmark

Og indlæg fra en række førende producenter indenfor bæredygtige byggevarer:

Direktør Jørgen Kaarup, Straatagets Kontor
(Eksempler på hvordan stråtaget i udlandet er gjort "hipt" på moderne byggerier)

Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen, Troldtekt
(Motivation og erfaringer med dokumentation af bæredygtighed)

Projektkoordinator og varemærkeansvarlig Kristian Jørgensen, FSC Danmark
(Anvendelsen af dokumenteret bæredygtigt træ)

Workshop 5
Bæredygtighedsarbejde på case - og eksamen

28. februar 2018

Hvilken tilgang skal vi have til en konkret case? - metoder, prioriteringer og målsætninger?

Gennem gruppearbejder med konkret situation får du lejlighed til selv at arbejde med (og få repeteret) de forskellige vinkler i bæredygtighed - og koblingen mellem disse vinkler for opnåelse af gode helhedsløsninger.

- Træning i anvendelse af ovenstående viden i en multidiciplinær dag med tværfagligt samarbejde.
- Casearbejde med indledende analyse > udvælgelse af fokusområde > fastlæggelse af arbejdsproces-> lokalisering af værktøjer-> konkrete anbefalinger.
- Gennem gruppearbejder med konkret situation får du lejlighed til selv at arbejde med (og få repeteret) de forskellige vinkler i bæredygtighed og koblingen

Workshoppen indeholder fremlæggelse i grupper af dagens arbejde for de øvrige grupper og herefter kommentering fra undervisere og kursister. Der laves fælles opsamling for at få defineret de bedste veje at gå. Der afsluttes med eksamen i form af kursistens dialog med uddannelseslederen og censor. Der gives ikke karakter, men bestået/ikke-bestået.

Underviser/eksaminator/censor:
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU

Seniorspecialist, Bæredygtighed Amdi Schjødt Worm, Arkitema Architects

Molio forbeholder sig ret til ændringer
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.