Mest stillede spørgsmål om IKT-uddannelsen

Vis alle
Skjul alle
  • Hvem står bag uddannelsen?

    IKT-uddannelsen er udviklet af Molio i samarbejde med virksomheder, faglige fora og enkeltpersoner, der alle har centrale roller i udviklingen af BIM i Danmark. 


    Uddannelsesleder er Christian Bolding, der har mange års erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser, samt omfattende erfaring i IKT og BIM.

  • Jeg arbejder allerede med IKT. Hvad får jeg ud af at vælge IKT-uddannelsen?

    IKT er et stort og komplekst område i rivende udvikling. Med Molios IKT-uddannelse sikrer man et solidt grundlag for at koordinere alle nødvendige IKT-ydelser i byggesagen i henhold til IKT-bekendtgørelserne (118 og 119) og gældende lovgivning, udføre de IKT-ledelsesopgaver, der er en konsekvens af branchens ydelsesbeskrivelse samt udarbejde IKT-aftaler, der er helt up-to-date.


    Undervisningen baseres hovedsagelig på metodelæring og dybtgående viden om processerne – ikke i så høj grad på værktøjslæring.


    Uddannelsen som IKT-koordinator og -leder er ikke en konkret indlæring i modelleringsprogrammer eller simuleringsprogrammer. Uddannelsen er overbliksgivende og beskæftiger sig med hele bredden i paradigmeskiftet.

  • Hvad er forskellen på jeres IKT-uddannelse og dem fra andre udbydere?


    Vi er neutrale. 
    Vi sælger ikke specifik IKT/BIM-software eller IKT/BIM-konsulentydelser/serviceydelser. Vi berører naturligvis de relevante Molio-standarder og -anvisninger, men dem har branchen selv været med til at udvikle, og de betragtes som branchens ”teknisk fælleseje”.


    Vi har uddannet byggeriet aktører i mere end 60 år. 
    Der er god grund til at have tillid til vore kurser og uddannelser – du får et uddannelsesdiplom med vores navn på, som er velrenommeret i branchen


    På Molios IKT-uddannelse får du hele 10 dages uddannelse i IKT / BIM. 
    Og det er der mindst 7 gode grunde til:


    1. Man kan ikke lære og til fulde forstå BIM-metoderne, BIM-processerne og de tilknyttede ydelser på kun 2-3 dage – 10 dage giver mulighed for at lære det minimum, der er nødvendigt for selv at komme videre.


    2. Den ændring der sker i byggeriet i øjeblikket, er et paradigmeskifte med en række ændringsparametre, der ændrer på det meste i byggeriet – det kan ikke læres på nogle få dage.


    3. Vi kommer dybt ned i problemstillingerne og beskæftiger os med hele det komplekse nye set-up:


    a. Nye aftaleforhold
    b. Nye arbejdsmetoder
    c. Nye samarbejdsrelationer
    d. Nye kommunikationsformer
    e. Nye værktøjer
    f. Nye standarder
    g. Nye muligheder for vidensdeling


    4. Vi har opbygget uddannelsen, så man kommer dybere og dybere ned i problemstillingerne, fra modul til modul, det kræver mere end et par dage.


    5. Vi presser deltagerne til selv at kunne udarbejde komplekse IKT-aftaler og få dem samskrevet med de ydelser, der ikke er IKT-ydelser.


    6. Vores uddannelse har mange øvelser, cases og hjemmeopgaver, der i høj grad udfordrer deltagerne til virkelig at lære noget – også af hinanden.


    7. Vores uddannelse er ikke den nemme genvej; det er den uddannelse der lægger et godt videnstungt fundament for deltagernes egne muligheder for at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer.

     

     

  • Får jeg bevis på, at jeg har gennemført og bestået IKT-uddannelsen?

    Ja, du får diplom på din uddannelse udstedt af Molio, Byggeriets Videnscenter. Molio er én af landets absolut førende og anerkendte udbydere af efteruddannelsesaktiviteter til byggebranchen. Med det i hånden, står du derfor stærkere i markedet og øger dine muligheder i din fremtidige karriere, både internt i din virksomhed og ved et eventuelt jobskifte.

  • Skal jeg selv investere i bøger til uddannelsen?

    Nej, det behøver du ikke. Alle materialer er inkluderet i prisen. 

  • Kan jeg betale i rater?

    Ja, vi kan som regel finde en løsning, der passer dig.


    Kontakt os på kurser@molio.dk eller på 70 12 06 00 for at høre nærmere.

  • Er der en tilmeldingsfrist?

    Vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid, så du er sikker på at få en plads. Samtidig letter det vores administration rigtig meget, og vi har bedre mulighed for at planlægge uddannelsesforløbet, så vi kan give dig og dine medkursister den bedste service.

  • Hvor mange er der på holdet?

    Vi har som regel 15-25 deltagere på holdet. Det sikrer, at der er mulighed for god dialog og netværk igennem hele forløbet samtidig med, at der er tid til den enkelte deltager. 

  • Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har yderligere spørgsmål?

    Du er altid velkommen til at kontakte vores kursusafdeling på tlf. 70 12 06 00 eller på mail: kurser@molio.dk