Projektlederudd
Uddannelser

Byggeriets Projektlederuddannelse

Få det bedste fundament at stå på som projektleder i byggeriet med effektive værktøjer og metoder. Uddannelsen kan suppleres med en PRINCE2® Foundation-certificering.

Kurset varer ialt 1 dage.

Varenummer: 12100454

Tema
Byggeriets digitalisering
40.000,-
50.000,- inkl. moms

Kontakt Molio for at blive adviseret når dette event igen udbydes.

Næste hold forventes i foråret 2021. Skriv til kurser@molio.dk og kom på interesselisten.

Byggebranchen er en dynamisk branche, og byggeriet bliver mere og mere komplekst med strengere krav fra bl.a. bygherrer. Udfordringerne i byggeriet kræver derfor helt særlige kompetencer inden for professionel projektledelse.

 

Med uddannelsen får du viden og værktøjer, der støtter dig hele vejen fra planlægning til styring, og hjælper dig med at effektivisere dit byggeprojekt og komme sikkert i mål – uanset som du er rådgiver eller udførende.

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Form og læring
  • Praktisk

Projektledelse er både en personlig udvikling og en teknisk kompetence. På Byggeriets Projektlederuddannelse bliver du præsenteret for et nyt fundament for personlig udvikling og en ny vifte af ledelsesredskaber til dit daglige arbejde som projektleder.

Udgangspunktet er dig

På Byggeriets Projektlederuddannelse bliver du undervist af branchens førende eksperter og introduceret til den nyeste forskning i ledelse af projekter. Udgangspunktet er dig og din personlighed, og hvilken betydning den har for din rolle som projektleder. Hele vejen igennem har vi fokus på at koble undervisningen og teorien op på din egen praksis, så den viden, du får, kan implementeres og benyttes direkte i din hverdag.

Temaer

Temaerne i uddannelsen er udvalgt med udgangspunkt i, at projektledelse både er et spørgsmål om personlig udvikling i din rolle som projektleder og en teknisk ledelseskompetence med særligt fokus på styring af projekter. I forhold til din personlige udvikling vil du blive udfordret på din egen ledelsesprofil, din kommunikation og personlige adfærd.

Du udarbejder en DiSC-personprofil og opnår her en bedre forståelse af din adfærd som projektleder. Denne indsigt giver dig nye handlemuligheder i samspillet med andre, da du samtidig får en øget forståelse for andres kommunikation og adfærd, og lærer at målrette din kommunikation til personer med forskellige profiler.
Samtidig arbejder vi med kommunikationstræning, effektiv mødeledelse, konstruktiv feedback, konflikthåndtering og den vanskelige samtale.

Førende eksperter og nyeste forskning

I området om tekniske ledelseskompetencer arbejder vi med analyse af byggeprojekter, projektmodeller i byggeriet, byggejura, planlægning, estimering og styring i byggebranchen. Endelig kommer du til at arbejde med de nyeste koncepter inden for interessentanalyse, mål-middel-hierarkier, trimmet byggeri, projektøkonomi, vidensledelse og risikoplanlægning.

Materiale om uddannelsen

Hent folder om uddannelsen.

Vores uddannelse kobler undervisningen op på din hverdag, så den viden du får, kan omsættes til praktiske løsninger af dine reelle udfordringer. Du får desuden et styrket netværk og mulighed for sparring med ligesindede fra branchen.

Når du har gennemført Byggeriets Projektlederuddannelse har du fået:

  • En samlet opkvalificering og professionalisering af dine færdigheder som projektleder i byggeriet
  • Overblik over metoder og systematiske arbejdsformer ved projektarbejde i byggeriet
  • En opdatering inden for byggejura og det juridiske aftalegrundlag
  • Din egen ”værktøjskasse” med redskaber og metoder der skaber resultater
  • Et solidt grundlag til at kvalificere dine valg og beslutninger i projektarbejdet
  • Et styrket netværk og sparring på dine udfordringer fra andre projektledere i byggebranchen.

Byggeriets Projektlederuddannelse er både for den let øvede og den kommende projektleder. Hvis du har et par års erfaring med ledelse af byggeprojekter får du styrket kompetencerne og fyldt værktøjskassen op, så du kan effektivisere din arbejdsgang og dine processer. Hvis du endnu ikke er projektleder i byggebranchen vil uddannelsen klæde dig godt på til din kommende rolle.

Uddannelsen er også egnet til dig, der har flere års erfaring med projektledelse, men gerne vil have en opdatering på de nyeste regler og værktøjer og ønsker et styrket netværk inden for projektledelse.

Uddannelsen er for alle typer af virksomheder i byggeriet uanset størrelse. 

Få endnu mere ud af din projektlederuddannelse og bliv PRINCE2-certificeret. 

Læs mere her.

Små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har mulighed for at få dækket op til halvdelen af prisen gennem EU-projektet "Vækstrettet Kompetenceudvikling".
 
Kontakt forretningsudvikler Birgitte Junge ved BYG FYN på tlf. 24 47 28 79 eller bsju@erhvervshusfyn.dk inden du tilmelder dig, for at høre mere om dine muligheder for medfinansiering.

Hvad får I ud af at deltage?

  • Kortlagt virksomhedens udfordringer og potentialer med fokus på kompetencer
  • Målrettet udvikling af medarbejdere og ledere
  • Skræddersyet uddannelsestilbud, som matcher dit og virksomhedens behov
  • Deltagelse i et stærkt branchenetværk
  • Sparring med specialister fra byggebranchen
  • Op til 50 % finansiering af uddannelsesaktiviteterne

Uddannelsen forløber over ca. seks måneder og kan tages ved siden af et fuldtidsarbejde. Uddannelsen består af fire moduler + eksamen. Hvert modul har en varighed af to dage, som afholdes som internat. 

I undervisningen lægger vi vægt på vekslen mellem teoretiske oplæg og cases. Hele vejen igennem tager vi udgangspunkt i, at du skal omsætte den nye viden til ny praksis.

Undervisningen indeholder

  • Korte, teoretiske indlæg med diskussioner i studiegrupper og opfølgning i plenum
  • Cases og gæsteundervisere fra byggebranchen
  • Arbejde i studiegrupper kombineret med aktionslæringsforløb for at styrke praksislæring
  • Problemorienteret tilgang til arbejdet med praktiske projektledelsesudfordringer i din dagligdag
  • Arbejde med DiSC personprofilværktøjet for at styrke selvindsigt og ejerskab i forbindelse med udvikling af egen lederrolle.

Gennem hele forløbet samler vi den nye viden i en læringslog (portfolio) og arbejder med individuelle udfordringer og løsninger i arbejdsgrupper. Vi orienterer eksamen mod din praksis.

Sammenhæng mellem den nye viden og din praktiske hverdag

For at få sammenhæng mellem det du lærer og din praktiske hverdag, arbejder vi intensivt med følgende 4 læringstilgange, som tilsammen bidrager til at skabe nye handlekompetencer for dig:

  • Erfaringsbaserede aktiviteter
  • Teoribaserede aktiviteter
  • Relationsbaserede aktiviteter
  • Reflektionsbaserede aktiviteter.

Før uddannelsen og mellem modulerne skal du afsætte tid til webinarer, e-læring og opgaveløsning.

Den samlede arbejdsmængde er på 125-150 timer fordelt på tre indsatser:

  1. Mellem undervisningsdagene skal du forberede dig gennem læsning af nyt stof og arbejde med anvendelse af det, du lærer, i din egen hverdag. Her ligger en arbejdsindsats med selvstudier af nyere teori og observationer i egen virksomhed. Der vil også ligge en række mindre e-læringsforløb, som skal gennemarbejdes.
  2. Du skal deltage aktivt i gruppearbejde og undervisningssessioner og her lytte og formulere mulige udfordringer og handlingsalternativer for egen og andres praksis.
  3. Du skal til eksamen i en skriftlig opgave med baggrund i et formuleret problem og - under vejledning - gennemføre en række analyser med henblik på forandring. Her skal din nærmeste leder meget gerne inddrages, da dette understøtter din mulighed for at bruge det du har lært i din hverdag.
Webinarer - afholdes live kl. 19.30 - 20.45

08.09.2020
06.10.2020
18.11.2020
06.01.2021

Moduler  - internat hos Fjeldsted Skov, 5592 Ejby
14.09.2020 
15.09.2020 

22.10.2020
23.10.2020 

01.12.2020 
02.12.2020 

14.01.2021
15.01.2021 

Eksamen - afholdes i hos Fjeldsted Skov, 5592 Ejby
05.02.2021

Små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har mulighed for at få dækket op til halvdelen af prisen gennem EU-projektet, Vækstrettet Kompetenceudvikling. Se yderligere information under "Beskrivelse".

Alle moduler afholdes over to dage med overnatning på enkeltværelser.

På kursusstedet følges alle retningslinjer i forhold til Corona

På uddannelsen udleveres bøgerne Power i projekter og portefølje og Projektlederens formelsamling. 

Resten af undervisningsmaterialet udleveres digitalt. Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Uddannelsen kræver hjemmearbejde og forberedelse til hvert modul. Se arbejdsbelastning under "Form og læring".

Byggeriets Projektlederuddannelse afsluttes med en mundtlig eksamen og et diplom. På hvert modul (internat) er der afsat tid til, at du/din studiegruppe skriver 1-2 sider med en kort redegørelse for teorien, samt reflekterer over det pågældende tema og hvilke spørgsmål, det rejser til din/jeres egen praksis.

Siderne samles i en portfolio, som afleveres forud for den mundtlige eksamen. Du eksamineres i 3-4 temaer fra portfolioen. Vejleder og en ekstern censor fra branchen bedømmer præstationen ud fra kriterierne bestået/ikke bestået og med mundtlig feedback til den enkelte deltager.

Den mundtlige eksamen varer ca. 30 minutter

Diplomet udstedes af VIA University College og Molio.