Retrowall Ballerup 1 684X384 Px
Webinarer

Sæt skimmel til vægs

Fugthåndtering ved indvendig efterisolering - få viden om, hvordan Saint-Gobain har løst problemet.

Varenummer: 12100659

Tema
Sikkerhed, sundhed og miljø
0,-
0,- inkl. moms

På webinaret ”Sæt skimmel til vægs” kan du høre, hvordan Saint-Gobain ISOVER i samarbejde med DTU-byg har løst udfordringen med isoleringssystemet RetroWall®, som aktivt fjerner fugt. Du får samtidig konkrete cases og datagrundlag fra gennemførte projekter.

 

  • Beskrivelse
  • Program
  • Underviser
  • Praktisk

Webinaret afholdes online fra kl. 9.00-.9.30.

Danmark er et land med stolte håndværksmæssige traditioner og en solid bygningskultur. Det ser man tydeligt når man bevæger sig rundt i landet. Murværk har i flere hundrede år været et foretrukket materiale. Vi ser mange ejendomme med massive teglstensfacader opført før 1940’erne. Det var inden man for alvor blev opmærksom på værdien af at isolere mod varmetab.

I dag er mange af disse ejendomme endnu ikke isoleret, hvilket betyder, at brugerne oplever kolde facader, der giver kuldetræk og risiko for skimmel bag møbler.

At efterisolere, og dermed opdatere ejendommen udvendigt, er nemt og lige til. Men ofte vil vi netop gerne bevare de smukke historiske facader, ligesom andre forhold gør, at udvendig efterisolering ikke er en mulighed. Derfor er indvendig efterisolering eneste mulighed.

Vi ved i dag, at indvendig efterisolering er behæftet med stor risici. Når der isoleres indvendigt ændres de termiske forhold og dette medfører nogle uhensigtsmæssige fugtforhold. Vi ved også, at massive teglstensfacader ikke er vandtætte, og at den udefrakommende fugt er med til at forværre situationen. Over tid er der afprøvet flere forskellige løsninger og ofte med skimmel til følge.

Men hvad gør man så?

Gennem et 5-årigt udviklingsforløb har Saint-Gobain ISOVER sammen med DTU-byg udviklet en aktiv løsning: RetroWall® System. Løsningen kan håndtere den fugt, der traditionelt set vil betyde problemer.

På webinaret ”Sæt skimmel til vægs” fortæller Produktchef, Martin Nytofte-Bæk fra Saint-Gobain ISOVER, om de erfaringer og den viden Saint-Gobain har opbygget gennem udviklingsforløbet, samarbejdet med DTU-byg og de øvrige partnere og underleverandører. Han deler også erfaringer fra nogle af de installationer, som har været aktive i mere end to år.

Vi gennemgår indhold og funktioner i RetroWall® System.

 

På webinaret får du viden om baggrunden for udvikling af det aktive isoleringssystem RetroWall®, og om hvordan det håndterer fugtproblemer ved indvendig efterisolering, systemets opbygning, funktioner samt erfaringer og data fra allerede gennemførte projekter.

Bygherrer, rådgivere, projekterende og entreprenører der arbejder med renovering og energioptimering af byggeri.

Indvendig efterisolering er behæftet med store risici. De bygningsfysiske forhold i en ydervæg ændres markant, og fører ofte til kondensering og fugtophobning i konstruktionerne. Samtidig er massive teglstensfacader ikke vandtætte, og den udefrakommende fugt vil bidrage yderligere til fugtproblemer og deraf følgende skimmelsvampeangreb. Over tid er der afprøvet flere forskellige løsninger og ofte med skimmel til følge. Derfor har Saint-Gobain ISOVER i samarbejde med DTU-byg udviklet en ny type efterisolering der aktivt fjerner fugtophobninger, og samtidig energioptimerer bygningen.

Program er under udarbejdelse

Martin Nytofte-Bæk

Martin Nytofte-Bæk

Product Manager , Saint Gobain

Praktisk før webinaret
Du får tilsendt en mail fra Molio med dit brugernavn. Læs mere om hvad du skal bruge din adgang til i vores vejledning

For at deltage på webinaret skal du logge på Classroom og herfra vil du kunne tilgå webinaret på dagen. Det er en god idé - at du i god tid inden webinaret - logger på Classroom og orienterer dig. 

Molio sender yderligere information ud om webinaret ca. 2 dage før afholdelse.

Praktisk på dagen
Vær gerne logget på Classroom 5-10 min før webinaret starter. Du skal fra Classroom klikke på webinar-linket og herefter registrere dig med navn og email inden opstart.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, så giv besked senest dagen før webinaret.

Læs om vores digitale kursusmaterialer