Branchestandarder er forudsætningen for velstrukturerede data

Der var gode præsentationer og livlig debat, da DI Byggeri og buildingSMART Danmark afholdt eftermiddags konference om data i faseskift, hvor repræsentanter fra et bredt udsnit af byggeriets værdikæde deltog og diskuterede forudsætningerne for gode og velstrukturerede data i byggeriet.

15. marts afholdt DI Byggeri og buildingSMART Danmark konference om data i faseskift. Engagerede oplægsholdere og et spørge- og diskussionslystent publikum skabte en god eftermiddag med stof til eftertanke angående optimering og videreudvikling af byggeriets digitale praksis. I salen var der fra begge sider af talerpodiet bred enighed om at tidlig kommunikation, klare aftaler, forventningsafstemning, anvendelse af branchestandarder, som openBIM, IFC og BCF er afgørende forudsætninger for gode velstrukturerede og værdiskabende data.

People

Fokus på dataoverførelser i faseskift

Formålet med ’Data i faseskift-konferencen var netop at sætte fokus på, hvordan vi sikrer de mest smidige, værdiskabende og kvalitative dataoverførelser mellem byggeriets parter med særligt fokus på faseskift. Selvom der tilsyneladende er nogenlunde enighed om, hvad der kendetegner velstrukturerede data, er der stadig en masse bump på den digitale motorvej, man skal være opmærksomme på for at komme i mål. Det belyste Troels Bjerregaard Kristensen, VDC Manager Bravida, Jesper Trier Henningsen, BIM Technology Manager MOE og Sofie Grubb Turley, advokat Molt Wengel fra henholdsvis entreprenørens, rådgiverens og juristens perspektiv – sikkert orkestreret af Søren Cajus, seniorchefkonsulent i DI Byggeri.  

Valide data er afgørende for installation samt drift og vedligehold  

Bravidas Troels Bjerregaard Kristensen påpegede, at data er vigtige for entreprenøren, da de medfører, at entreprenøren kan finde de rigtige ting på byggepladsen. ”Hos Bravida designer vi selv løsninger, og vi skal bruge data til at teste om vores løsninger er bygbare, ligesom vi også skal bruge data til at finde eventuelle fejl, inden vi bygger,” fortalte han og påpegede, at data er afgørende for drift og vedligehold, men at der også er meget relevant data, der ikke bliver brugt.

- ”Vi skal jo bruge mange af de leverede data til vores drift og vedligehold, og vi skal derfor have data som er dedikeret til dette. Når vi taler digitalisering af installations-fasen, skal vi tænke driften mere ind. Vi er en servicevirksomhed, og de data som vi har brugt mange ressourcer på at få ind i BIM-projektet, bliver ofte ikke brugt. Vi har virkelig en opgave foran os for at sikre at data bliver brugt af drifts-medarbejderne.”

Han fortalte også, at valide data er værdiskabende for installationsentreprenører som Bravida. Han påpegede også, hvor der er plads til forbedring,

- ”Når vi selv har den endelige detailprojektering, skal vi overtage rådgivernes modeller og løfte dem fra 80 til 100%, men ofte er vi nødt til at skrotte rådgivernes data og modeller og starte helt forfra. Det er vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt præcist definerer, hvad der er rådgivernes projekteringsopgave og hvad der er entreprenørens. Derefter skal man klart definere, præcist hvor få data der er nødvendige i overleveringen fra rådgivere til entreprenører.”

Kommunikation og klare aftaler skaber effektive processer

Jesper Trier Henningsen fra MOE gav et overblik over udviklingen inden for data-udveksling, hvor han tog tilhørerne på en historisk rejse fra ubehjælpelige IFC-filer til de nuværende strukturerede og validerede data-udvekslinger.

Han fremhævede, at tidlig og klar kommunikation mellem alle involverede parter skaber effektive processer i en tiltagende kompleks verden. Kommunikation – og især tidlig kommunikation – er altafgørende for at skrue projekterne godt sammen med den enorme kompleksitet, som kendetegner byggebranchen. Der skal være helt klare aftaler, og der skal forventningsafstemmes, efter juristerne har tolket på dem,” forklarede han, ”Kommunikation er ikke blevet mindre vigtig, når vi har fået 3D-modeller. Her er BCF-formatet rigtig godt – især koblet med samarbejdsplatforme i skyen.”

Derefter reflekterede han over, hvordan branchen som helhed kan lave aftaler og udvikle processer, som understøtter al den kompleksitet, der er i byggeriet. ”Principielt er det jo bygherrerne, som skal specificere hvad de har brug for, men det kan nogle gange være svært at definere, hvilke data de skal bruge til driften,” forklarede han, ”Nogle gange ser vi entreprenører, som gerne vil have væsentlig mere data end normalt, og her har vi faktisk flere gange fået bygherre til at betale ekstra for det.”

Jesper Trier Henningsen påpegede også, at standarder resulterer i velstrukturerede data. ”Vi prøver så langt som overhovedet muligt på at benytte de tilstedeværende standarder, fra f.eks. Molio og buildingSMART. Når vi benytter branchestandarder, bliver vi mere effektive i vores arbejde. Ved at bruge egen-definerede Property Sets ved eksport til IFC, sørger vi for valideret og velstruktureret data iht. aftaler og faser”, fremhævede han. Afslutningsvis fortalte han om udbudslovens skisma mellem detaljerede, velkoordinerede modeller og lovkravet om, at data skal være generiske sammen med den sene involvering af entreprenørerne som benspænd for en effektiv dataudveksling. 

Når snitfladerne ændrer sig, skal man være opmærksom på at juraen følger med

Sofie Grubb Turley, advokat hos buildingSMART Danmarks strategiske partner Molt Wengel, var sidste oplægsholder og forklarede, hvorfor det er vigtigt at juraen følger med, når snitfladerne mellem byggeriets parter ændrer sig.

Hun fremlagde tidligere inddragelse af entreprenørens kompetencer, mere integreret samarbejde mellem rådgiver og entreprenør, samarbejde omkring BIM-modeller som elementer, der kan optimere byggeriet og anlagde juristernes vinkel på disse udviklingstrends. ”Som jurister har vi fokus på at sikre, at der altid er klarhed over, hvem der har ansvaret for hvad, når snitfladerne mellem parterne ændrer sig,” fortalte hun.

Derefter præsenterede hun under overskrifterne format, struktur/klassifikation, kollision/koordinering, fejl i modellen og deltaljeringsniveau en række tankevækkende eksempler på, hvor det potentielt kan gå galt, hvilke konsekvenser det har for projektet og de juridiske perspektiver, der kan være med til at løse uhensigtsmæssighederne. ”For eksempel er det vigtigt, at rådgiverne gør bygherrerne opmærksomme på, hvilke konsekvenser bygherrernes valg medfører. Det er nemlig ikke altid en fordel at bede om mere data.”

Sofie Grubb Turley afsluttede sit oplæg med at anbefale ’integreret byggeri’, hvor der udbydes og indgås en samarbejdsaftale, totalrådgiveraftale og hovedentrepriseaftale samtidigt, og projektet deles op i en samarbejdsfase, hvor der afregnes efter timer med loft, og en udførelsesfase, der afregnes til en fast pris.  I samarbejdsfasen er der en række delmål, som skal opfyldes for at sikre fremgang i projektforløbet. Da entreprenøren deltager i samarbejdsfasen, vil det mindske nogle af udfordringer, som nogle eksemplerne viste, der ellers kan være ved IKT-ydelser overgangen fra projektering til udførelse.

Bredt udsnit af byggeriets værdikæde

Konferencen blev afrundet med en livlig debat, hvor konferencier Søren Cajus fra DI Byggeri adskillige gange måtte bryde ind og anmode deltagerne om at holde sig til korte kommentarer. Overordnet set var der bred enighed om, at branchestandarder som openBIM, IFC og BCF er forudsætninger for velstrukturerede data. Udover de gode oplæg var det godt, at deltagerne repræsenterede stort set hele byggeriets værdikæde i form af advokater, arkitekter, byg- og driftsorganisationer, entreprenører, rådgivende ingeniører og uddannelsesinstitutioner. For mens standarder er forudsætningen for valide data, så er samarbejde på tværs af hele byggeriets værdikæde afgørende for effektivt og værdiskabende byggeri.