Indstil projekter til buildingSMART International Awards 2022

Arbejder I med openBIM på et konkret byggeprojekt? Og har I lyst til at dele jeres løsning med det internationale buildingSMART Community – og eventuelt vinde en pris? Så bør I overveje at indstille projektet til årets udgave af buildingSMART International Awards 2022.
People

Frem til d. 24. maj er der mulighed for at indstille projekter til buildingSMART International Awards 2022. Priserne uddeles af buildingSMART International, og formålet med prisuddelingen er at hædre bedste praksis og innovation i bygge- og anlægsbranchen, hvor de indstillede projekter bedømmes ud fra, hvor effektivt eller innovativt, aktørerne har anvendt openBIM.

Synliggør bedste praksis inden for openBIM og fælles standarder

Fælles standarder og åbne formater er en af nøglerne til en effektiv og bæredygtig bygge- og anlægsbranche. Jo flere, der anvender buildingSMART værktøjerne, jo lettere bliver det at samarbejde på tværs af fag og softwareplatforme. buildingSMART Danmark arbejder på at implementere fælles standarder i byggeriet, og en af de bedste måder at få hele værdikæden til at forstå de økonomiske og bæredygtige gevinster ved openBIM er at formidle de gode og værdiskabende løsninger, der er derude.

Indstil projekter til buildingSMART Awards

Frem til 24. maj har I mulighed for at indstille jeres projekter til buildingSMART International Awards. Peter Bo Olsen, Standardiseringsspecialist i Molio, fortæller, ”Priser som buildingSMART International Awards hædrer de bedste løsninger, og at vinde en international buildingSMART Award giver international respons. Så måske har I anvendt openBIM til at levere et projekt eller forbedre en driftsproces? Eller måske har openBIM været en integreret del af et teknologiudviklings- eller forskningsprojekt? Hvis det er tilfældet, bør I overveje at indstille jeres projekt til buildingSMART Awards. Det gør de internationale aktører opmærksomme på de innovative løsninger, der så kan inspirere andre til at omfavne buildingSMART redskaberne, og muligvis føre til potentielle eksportmuligheder for danske virksomheder. Derfor håber jeg danske aktører igen griber muligheden for at indstille projekter til årets udgave af buildingSMART Awards.”

Sustainability Excellence er ny kategori

I år er der fem kategorier, der kan indstilles projekter inden for. Project Delivery kategorien er relevant for virksomheder, der leverer projekter alle faser i byggeriet – fra design over projektering til aflevering. Projekter, der indstilles i Operation Category, skal demonstrere succesfuld anvendelse af standarder og løsninger til drift og vedligehold, mens Research Category dækker over akademiske forskningsprojekter og endelig er der Technology Category, der er relevant for softwareudviklere og organisationer, der udvikler buildingSMART relaterede applikationer og løsninger. Som noget nyt introducerer buildingSMART i år Sustainability Excellence award, der fokuserer på bæredygtige løsninger.

Læs mere om indstillingsreglerne på buildingSMART Internationals hjemmeside, hvor du også kan indstille projektet.  

”buildingSMART International Awards er en effektiv platform til at synliggøre, hvordan fælles standarder skaber værdi på byggeprojekter. Derfor håber jeg, at danske aktører griber muligheden for at indstille projekter til årets udgave af buildingSMART Awards,” afslutter afslutter Peter Bo Olsen.