buildingSMART International Awards

Imponerende niveau i indstillingerne til buildingSMART International Awards

Hele 74 projekter er indstillet til årets udgave af buildingSMART International Awards, og de tre danske jurymedlemmer er imponerende over de mange kreative og værdiskabende anvendelser af openBIM.

Det er et særdeles stærkt felt, der dyster om den internationale hæder om den bedste og mest værdiskabende anvendelse af openBIM og buildingSMART-værktøjer.

People

Den internationale jury har i år hele tre danske repræsentanter, nemlig Kenneth Veith-Elgaard, Discipline Lead Digitalization, COWI, Michael Friis Ørsted, Digtaliseringschef i Københavns Kommune Ejendomme og Indkøb, og Peter Bo Olsen, selvstændig konsulent. Alle tre jurymedlemmer fremhæver, at det har været en ære og fornøjelse at deltage i gennemgangen af de internationale bidrag til buildingSMART Awards 2021.

Inspirerende anvendelser af openBIM på internationalt niveau

Michael Friis Ørsted udtaler, at "Det har været spændende og inspirerende at gennemgå så mange dygtige anvendelser af openBIM.", hvilket Kenneth Veith-Elgaard nikker anerkendende til og supplerer, ”Det er virkelig interessant at se, hvad andre lande sidder og arbejder med.” Det på trods af, at omfanget af indstillinger og dokumentationen af anvendelsen af openBIM i praksis i år har været meget omfattende. ”Måske er det præcis derfor, at de mange timers indsats med gennemgang og votering af de forskellige forslag har været en faglig fornøjelse,” reflekterer Peter Bo Olsen, der ligesom de to andre jurymedlemmer har brugt en del ressourcer på at gennemgå de indstillede projekter.

Nyskabelse kombineres med praksis

”buildingSMART Awards er relevant af flere årsager, og en af de vigtigste er, at der er fokus på nyskabelse kombineret med konkret god praksis. Der er indstillet projekter fra hele verden, og alle projekterne viser, hvordan digitalisering og openBIM skaber øget værdi i bygge- og anlægsbranchen. buildingSMART Awards i 2021 synliggør blandt andet, hvordan flere lande udvikler nationale praksisser omkring openBIM og ISO 19650,” udbyder Peter Bo Olsen. ”Årets bidrag tegner et overordnet billede af en bygge- og anlægsbranche, hvor god praksis med openBIM i høj grad fokuserer på at sikre det korrekte informationsgrundlag for produktion, kvalitet og bæredygtighed.”

Vinderne kåres på buildingSMART International Virtual Summit

Det bliver en fornøjelse at se finalisterne fremvise deres præstationer med openBIM, afslutter de tre danske jurymedlemmer samstemmende. Vinderne af buildingSMART International Awards kåres d. 7. oktober som en del af buildingSMART International Virtual Summit Autumn 2021. Den internationale virtuelle konference bliver et sandt overflødighedshorn af aktiviteter i form af form af keynote-oplæg, rundbordssamtaler, arbejdssessioner, præsentationer og sponsoroplæg.

Hvis du ønsker at deltage i efterårets udgave af buildingSMART International Virtual Summit, finder du yderligere informationer og billetter her