bSNC

Sikkerhed først på buildingSMART konference

Nuværende situationen påvirker overalt i samfundet og på buildingSMART Nordic Conference 2020 tages naturligvis alle forholdsregler, og vi kan heldigvis fortsætte som planlagt. Læs også herunder og nye oplægsholdere på programmet og om en event-app, som giver overblik over alle oplæg. Der er desuden under 10 billetter tilbage, så hvis du ikke allerede har købt din billet, så skynd dig at gøre det.
People

Sikkerhed først - nye restriktioner påvirker dog ikke konferencen

Det er ikke undgået vores – og nok heller ikke din - opmærksomhed, at de danske myndigheder tidligere på ugen skærpede covid-19-retningslinjerne.

Det konferencelokale, vi skal være i DAC/BLOX, er godkendt til et stykke over det maksimum antal deltagere, vi allerede har sat for konferencen. Og der er desuden meget højt til loftet og god plads. De nye retningslinjer får derfor IKKE konsekvenser for vores buildingSMART Nordic Conference.

Vi er meget opmærksomme på udviklingen. Og vender retur hvis der mod forventning sker ændringer.

Din og vores sikkerhed og tryghed er vores førsteprioritet og vi vil naturligvis efterleve alle retningslinjer og forskrifter i forbindelse med konferencen. Der vil være masser af håndsprit og stolene vil være placeret med afstand.

Nyt på programmet

Michael Friis Ørsted, Digitaliseringschef, Københavns Ejendomme og Indkøb

Michael Friis Ørsted er ny chef for digitalisering i Københavns Ejendomme og Indkøb og har ansvaret for driften og den strategiske udvikling af digitaliseringsinitiativer på tværs af Københavns Ejendomme og Indkøb.

Hør om de digitale ambitioner hos en af Danmarks største ejendomsadministratorer, hvor åbne standarder skal spille en aktiv rolle i driften af kommunens 2,6 millioner m2 ejendomsportefølje.

Martin Romby Hauge, Digital lead, LINK Arkitektur

Martin Romby Hauge har været med på rejsen fra start, da aarhus arkitekterne gik fra at være en dansk-baseret tegnestue til at være blandt Skandinaviens største arkitektvirksomheder.

Hør om virksomhedens digitale rejse, hvor openBIM er en aktiv del af strategien for at sikre kvalitet, samarbejde og synergi på projekterne på tværs af landegrænserne.

Se det fulde program her.

Gå på opdagelse i programmet med event-app

For at gøre programmet mm. på bSNC mere overskueligt og for at åbne nye digitale døre, bruger vi app'en Yapp, som du kan downloade gratis ved at tage et billede af QR-koden herunder. Med app'en kan du bl.a. blive klogere på oplægsholdere, partnere og programmet.

buildingSMART konference

Vi glæder os til at se jer til en spændende buildingSMART Nordic Conference.

Køb billet her.