AI i byggeriet
Kunstig Intelligens (AI) er på vej op ad hype cyclen - ikke mindst i byggeriet, hvor teknologien har stor indflydelse allerede. AI kan bl.a. bruges til at optimere tidsplaner, generere stadeopgørelser og øge sikkerheden på en byggeplads. Og alt tyder på, at vi vil se mere AI i byggeledelsen de næste mange år.
I ConTech Labs udforsker vi mulighederne for at udnytte kunstig intelligens (AI) i byggeriet, og vi ønsker at gøre det i tæt samspil med branchens aktører.
Pionerprojekter
Vi er i fuld gang med pionerprojekter, der udforsker potentialet i kunstig intelligens (AI) inden for forskellige områder af bygge- og anlægsbranchen, herunder anvendelsen af AI til fremskrivning af priser samt AI, der understøtter projektstyring. Ved at integrere AI-teknologier i disse processer kan man nøjagtigheden, forbedre effektiviteten og skabe bedre resultater i arbejdsprocesser hos flere forskellige af branchens aktører.
Vil du dele erfaringer med at integrere AI i bygge- og anlægsbranchen? Så hører vi gerne fra dig.
AI scrapbook
I vores AI scrapbook nedenfor sætter vi fokus på generativ kunstig intelligens (GenAI) og hvordan AI
anvendes i byggeriet i dag. Vi sammenfatter erfaringer og anbefalinger fra en række samarbejdspartnere med stort kendskab til branchens anvendelse af digitale løsninger og AI.
Vi tager udgangspunkt i de former for AI, som er aktuelle i dag, og kigger også på, hvordan de vil udvikle sig i morgen. Formålet er at give dig en klar forståelse af, hvad AI kan gøre for byggebranchen, hvordan teknologien kan implementeres , og hvordan bredt samarbejde i branchen kan fremme værdiskabende brug af AI.
Scrapbogen er anvendelsesorienteret, og den rummer overblik og guides, der bygger på inputs
fra fire workshops i foråret 2024 med i alt over 100 deltagere.