National metode for kortlægning af bynatur

Projektgruppe

National metode for kortlægning af bynatur

Byens natur er i stigende grad på den politiske dagsorden, og det er bredt anerkendt, at arealer til erhverv, rekreation og bebyggelse nødvendigvis må med i ligningen, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at standse tabet af biodiversitet og samtidig øge kvaliteten af livet i byerne.

Med en national metode for kortlægning af bynatur, kan vi forbedre vidensgrundlaget for forvaltning og udvikling af natur i byerne.

Som den største globale forbruger af naturens ressourcer, har byggesektoren betydelig indflydelse på biodiversiteten. Sand og grus er de mest udvundne materialer i verden og udgør cirka 79% af de naturressourcer, der anvendes i det byggede miljø, mens 85 % af den samlede biodiversitetspåvirkning er off-site påvirkning fra bl.a. materialeproduktion.

Byggebranchen står over for et stigende pres for at arbejde med biodiversitet for at beskytte og forbedre økosystemer. Men biodiversitet er fortsat et relativt umodent emne i rapporteringssammenhænge, og virksomheder mangler definitioner og standarder på området, der gør det muligt at redegøre for sammenhængene mellem klimaforandringer, biodiversitet og virksomhedernes aktiviteter.

Med pionerprojektet kan vi skabe baggrund for udviklingen af en national standard for, hvorledes man kan måle og registrere biodiversiteten i det byggede miljø.

 

Vil du høre mere eller være med?

Vi har allerede nu mere end 350 brugere og 200 projekter på bynatur.app og lancerer snart en opdateret version af appen. Hold øje med kommende events, eller skriv dig op til ConTech Labs nyhedsbrev, hvis du vil følge med. 

Har du spørgsmål eller input til projektet, er du velkommen til at kontakte Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab.

1 (3)
3 (1)

Se også: