Skaermbillede 2020 06 19 Kl 145913

ConTech til understøttelse af frivillig bæredygtighedsklasse

I dag er det stort set umuligt at identificere, hvilke aktører, der bruger strøm på en byggeplads og hvor meget strøm, de bruger. Med det seneste pionérprojekt kan ConTech Lab nu anvise et sensor-baseret set-up på byggepladsen, der kan måle og dokumentere strømforbruget, samt en række erfaringer, som branchen nu kan bygge videre på.   

I 2023, når den frivillige bæredygtighedsklasse bliver obligatorisk for alle nybyggerier over 1.000 kvm2, skal strømforbruget på en byggeplads kunne måles og dokumenteres. Dette skal blandt andet ske for at skabe grønnere byggepladser.

Jordklode Green

”Når den frivillige bæredygtighedsklasse i 2023 bliver obligatorisk, skal alle større byggerier leve op til kravene om at sikre mere bæredygtige bygninger. Det er et vigtigt skridt i den grønne dagsorden, men udfordringen er, at der ikke er én fælles ramme for at dokumentere, at man lever op til kravene. Det kan potentielt ende med at skubbe implementeringen af klassen, fordi det gør det umuligt at benchmarke og sammenligne projekter.” (Licitationen)

 

Vi har set nærmere på brugen af strømsensorer til el-måling for at kunne skabe et overblik over det reelle strømforbrug på byggepladsen. Netop dette er et af de parametre, der skal dokumenteres i forbindelse med den frivillige bæredygtighedsklasse, som bliver obligatorisk fra 2023. Derfor har vi arbejdet på at finde smarte løsninger, så det ikke skal være op til den enkelte virksomhed at skulle opfinde sin egen proces igennem tidskrævende learning-by-doing, siger Christina Haupt Toft, som er netværkschef i ConTech Lab. Se dokumentaren fra projektet og få en dybere forståelse af læringerne i vores pionerprojekt.

DOKUMENTAR

Sensorer til den bæredygtige byggeplads

Resultater

Resultatet af pionérprojektet er, at der nu er udviklet en strømmåler baseret på sensor-teknologi, der kan bruges fleksibelt på byggepladsen. Derudover er der udviklet en prototype på et dashboard, der kan formidle målingsresultaterne til byggeprojektets projektleder. Sensor-teknologien er valgt, fordi den kan forbindes med internettet, IoT (Internet of Things). Det gør det muligt at følge med i det målte strømforbrug i realtid så man kan overvåge og agere på data, selvom man ikke fysisk til stede.    

Jordklode Green

”Dataopsamling er første skridt i den bæredygtige agenda, men alene har det ingen værdi – vi skal bruge det aktivt til at se, hvordan vi klarer os og hvordan vi kan forbedre os, så vi kan få en mere bæredygtig branche.”  Rebekka Kathrine Pallesen, projektleder i ConTech Lab.

I videoen nedenfor præsenterer Ole Berard resultater fra projektet, samt ConTech Labs arbejde med bæredygtigt byggeri.

 Vigtige erkendelser til branchen

Når man er pionér og går nye veje, så går det sjældent, som man planlægger det:

Jordklode Green

”I dette pionérprojekt var intentionen at sætte et handlingsorienteret dashboard op til projektlederen og det er vi også kommet i mål med, men vi har faktisk brugt langt flere kræfter på at udvikle en fleksibel strømmåler, der passer til vores formål og som kan bruges, uden at man skal åbne el-tavleskabet ude på byggepladsen”, siger Ole Berard, digitaliseringschef i Molio og for ConTech Lab.

 

Men udover, at ConTech Lab har skabt et set-up, som en slags prototype på, hvordan andre kan måle strømforbruget på en byggeplads, så er der nogle vigtige erfaringer, som branchen nu kan bygge videre på.

Pp6 2

Processen omkring opsætning af strømsensorer

Som det ser ud nu, så har vi erfaret at der er to måder at måle på strømforbruget på en byggeplads. Den ene mulighed kræver at man tænker disse målinger ind tidligt i processen og planlægger efter det, således at det kan bygges ind i de eletavler der indkøbes og produceres til projektet. Et strømmålingselement, kunne på den måde tilkøbes ligesom mange andre elementer. Fordelene ved dette er at der kan besluttes en fast måde at lave opsætningen på, og at den kan leveres direkte til byggepladsen, uden videre installationsarbejde. Ulemperne er at der er lavere grad af ’plug-n-play’hvis der ændres, i opsætningen af el på pladsen efter arbejdet er påbegyndt. Desuden er er også en begrænsning på hvor mange gange en eltavle kan genbruges, dvs. at det kræves at sensorerne fjernes fra eltavlen, evt. af producenten, og genbruges. Den anden mulighed er at bygge et antal af bokse med strømsensorer som så kobles på ledningerne efter at eltavlerne er installeret. Fordelen ved at koble sensorerne på byggestrømmen efter at arbejdet er påbegyndt er, at der haves et bedre overblik over hvilke ledninger der leverer strøm til hvad på pladsen. Desuden kan målerne forholdsvis nemt rykkes rundt efter behov, så længe at sensorerne registreres om i app’en. Ulemperne er at det trods alt kræver mere installationsarbejde at koble en boks med sensorer på efter at eltavlen er installeret. Desuden skal der allokeres ekstra plads ved siden af eltavlen til at opbevare boksene med sensorer.

Teknologien

Selve sensorteknologien for strømmåling har vi igennem projektet fundet ud af, ikke er helt lige så moden som f.eks. sensorteknologi til driften af bygningen eller sensorer der bruges i anden industri. Det kræver en del efterarbejde og trial-and-errorat arbejde med sensorerne, og det kræver en certificeret elektriker at bygge de bokse der skal bruges til målingerne, og at lave sensoropsætningerne. Producenten af sensorerne har udviklet en del manualer og træningskurser som man kan tage, og skal man installere mange sensorer kan man oprette en form for industripartnerskab.   

 

Next step

Vi har som branche endnu ikke benchmarks, som vi kan holde de indsamlede data op imod. Det har vi ikke af den grund, at vi ikke tidligere har målt el-forbruget så detaljeret. Hvad er et højt forbrug? Hvad er et lavt forbrug? Og hvilken forskel gør det, om vi bygger om sommeren eller om vinteren? Det datagrundlag skal vi nu først som branchen til at skabe i fællesskab, så vi kan begynde at arbejde målrettet med at mindske strømforbruget på byggepladsen.

Fremover kommer vi alle til at blive bedre til at måle – ikke bare på el, men på varme, vand, brændstof og det affald vi producerer. Bæredygtighed og digitalisering er derfor nødt til at blive tænkt ind som faste elementer i både tidsplaner og budgetter hos topledelsen, så vi som branchen kan blive klar til at leve op til kravene i 2023:

De erfaringer vi har gjort her i pionérprojektet, er på ingen måde fyldestgørende. Det er blot det første af mange vigtige skridt, som vi alle skal tage for at blive klar til 2023. Branchen kan nu bygge videre på vores erfaringer, men man skal være villig til at tilføre de ekstra ressourcer, som det kræver, og være modig nok til at turde kaste sig ud i det. Til gengæld vil man, udover at høste værdifuld viden og værdifulde data til branchen, også være godt forberedt til at kunne opfylde kravene i de obligatoriske bæredygtighedsklasser i 2023.

 

Pressemeddelelser