Tak til Jakob Strømann-Andersen, Director of Innovation and Sustainability hos Henning Larsen og Anders Koed Madsen, Associate Professor på Aalborg Universitet for to fantastiske præsentationer. Jakob talte om hvordan processerne bag bydesign kan forbedres ved brug af data, og hvordan de mest bæredygtige byer er dem som ikke bliver bygget. Dem hvor man i stedet fokuserer på bedre brug af hver kvadratmeter og på at øge effektivitet, ud fra vidensbaseret design. Anders dykkede yderligere ned i de forskellige kilder af data der kan benyttes for at forbedre brugeroplevelsen på byggeprojekter.
Begge præsentationer blev efterfulgt af community-panels der debatterede hvordan data kan blive vores fælles sprog og hvordan det kan forbedre kommunikation på tværs af aktører i forskellige industrier og de mennesker der bor i byerne. Peter Weitzma, som er Technical Development Manager hos NCC, tog i paneldebatten udgangspunkt i det faktum at vi har en overflod af data, som er dyr at udnytte og derfor bliver overflødig. Peter mener at vi har brug for data der leder til beslutninger der kan handles på. Daniel Gameiro, Architect & Technical Sales Operations Manager hos Spacemaker, fulgte op ved at udtrykke behovet for at sikre tilgængelighed til data med en demokratisk model. Mohammed Almahmood, Assistant Professor in Architecture and Urban Design hos Imam Abdulrahman bin Faisal Universitet, tilføjede yderligere at vi er nødt til at indføre GDPR 2.0. Hvor GDPR 1.0 har handlet om at beskytte sine egne data, skal GDPR 2.0l handle om, hvad vi gør med dataene.