Stillingsopslag

Studentermedhjælper med fokus på kommunikation og marketing

Vil du være med til at løfte teknologi og digitalisering i byggebranchen til et nyt niveau og gøre byggebranchen mere bæredygtig? Contech Lab er byggeriets fælles udviklingsplatform, og vi leder efter en studentermedhjælp til at styrke vores kommunikations- og marketingindsats.
Contech Opslag 1080X1080 4

ConTech Lab er på udkig efter en engageret og energisk marketing- og kommunikations-studentermedhjælper til et spændende job med masser udviklingsmuligheder og problemstillinger. Du vil primært assistere ConTech Labs netværkschef, men også resten af teamet, i den daglige drift af vores kommunikations- og marketingsindsatser.

ConTech Lab er sat i verden for at sikre et stærkt samarbejde på tværs af byggeriet. Derfor arbejder vi både med byggeriets frontrunner virksomheder, små og mellemstore virksomheder, brancheorganisationer og -initiativer, uddannelsesinstitutioner samt startups.  Og hele branchen er en aktiv del af vores projekter og udviklingsindsatser. Du skal derfor trives i et travlt og udfordrende arbejdsmiljø med mange projekter, perspektiver og målgrupper.

I ConTech Lab bliver du en del af en ung, nystartet organisation med et lille og tæt samarbejdende team med flad struktur og entreprenant kultur. Det vi har til fælles er, at vi alle brænder for at accelerere den digitale udvikling og grønne omstilling af byggeriet. Vi arbejder tæt sammen og har en god dialog om tingene.

Du skal

  • Planlægge og eksekvere LinkedIn content
  • Opsætte e-mails til branchens aktører og interessenter
  • Planlægge og eksekvere email- og SoMe kampagner, nyhedsbreve, blogposts m.v.
  • Assisterer i planlægning af events
  • Være med til at altid at udfordre det eksisterende ved at tænke kreativt både i forhold til indhold, format og distribution
  • Simpelt grafisk arbejde – erfaring med photoshop er en fordel, men ikke et must
  • Assistere ConTech Labs netværkschef i udvikling af nye koncepter og formater
  • Opdatering & vedligeholdelse af hjemmeside (Umbraco)

Sidst men ikke mindst søger vi en medarbejder, der drømmer om at gøre en forskel for vores samarbejdspartnere og for branchen. Du skal påtage dig lederskab over for dine opgaver fra dag et, følge dem til dørs og sikre at vores læringer bliver brugt næste gang.

Vi forestiller os at du:

  • Læser Kommunikation eller markedsføring på CBS, RUC eller lignende
  • Er en god kommunikatør både mundtligt og skriftligt – og er ”to the point”
  • Er kreativ og elsker at udfordre det eksisterende og ”plejer”
  • Har et godt øje for det visuelle. Erfaring med video, podcast og andre digitale formater er en fordel, dog ikke et must
  • Kan arbejde både teambaseret, selvstændigt og holde overblik i en til tider hektisk og ofte forandringspræget hverdag
  • Er tech savvy både ift. mindset og metode

Du skal være klar til at tage et stort ejerskab for dine opgaver, vi forventer derfor at du er selvstændig, pligtopfyldende og passioneret.

Vi tilbyder dig:

  • Fleksibel arbejdsplads med bl.a. faste pladser i BLOXHUB i hjertet af København. BLOXHUB samler virksomheder og organisationer inden for design, arkitektur, bæredygtig byudvikling og byggebranchen. ConTech Lab har også pladser i Herlev hos Molio, ligesom vi er åbne overfor hjemmearbejde, hvis det passer ind.
  • Mulighed for at være med til at forme udviklingen af ConTech Lab – en ung innovativ organisation i stærk udvikling
  • Indsigt i tech-miljøet og tæt samarbejde både med branchens startup-miljø samt store virksomheder
  • Søde kolleger som er klar på at give dig masser af ansvar

Det praktiske
Tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstiden er ca. 10-15 timer pr uge, som kan tilpasses dit studie. Til dagligt vil du arbejde fra vores kontor på Lyskær 1, 2730 Herlev eller BLOXHUB.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV. Send din ansøgning til job@contechlab.dk. Ansøgningsfrist: d. 15. december. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christina Haupt Toft, Netværkschef i ConTech Lab på tlf.: 26 27 70 91 eller mail CHT@molio.dk. 

Ctl

Om ConTech Lab og Molio

ConTech Lab vil skabe et unikt læringssted for branchen og en fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets parter sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, algoritmer og teknologi til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt byggeri.  Og vi har netop modtaget en ny bevilling på 30 mio. fra Industriens Fond og Realdania.  

Molio er en erhvervsdrivende fond, som leverer digitale værktøjer, kurser, uddannelser og fagbøger til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Udover ConTech Lab er buildingSMART Danmark og HUSET er også en del af Molio.