Stillingsopslag

Teknisk studentermedhjælper i ConTech Lab

Søger du et udviklende studiejob indenfor digitalisering og bæredygtighed i byggebranchen? Har du samtidig et struktureret og analytisk mindset og besidder en proaktiv tilgang, så læs med her!
Contech Opslag 1080X1080 3

ConTech Lab søger en studentermedhjælper der refererer til vores teknologichef, som skal understøtte vores arbejde med pionerprojekter for at gøre byggeriet mere bæredygtigt.

Som student i ConTech Lab skal du være åben over for nye måder at arbejde på. Vi baserer ikke vores tilgang på ’plejer’, men derimod på det, som giver mening i det enkelte projekt. Derfor er der også rig mulighed for at være kreativ og sætte dit eget præg på tingene.

Du vil indgå i et ungt team som har arbejdet sammen lidt over et år og som alle brænder for at accelerere den digitale udvikling og grønne omstilling af byggeriet. Vi arbejder tæt sammen og har en god dialog om tingene

Du vil indgå i tæt samarbejde med det øvrige team i ConTech Lab.

ConTech Lab arbejder primært med pionerprojekter på tværs af værdikæden i byggebranchen. Her arbejder vi med alt fra håndtering af materialeaffald på byggepladsen til kommunikation mellem rådgiver og entreprenør. Dette medfører en masse information og data, som skal håndteres og formidles og det er netop også her, hvor du kommer ind i billedet. Du skal nemlig hjælpe med at oprette og vedligeholde den information og data vi tilegner os gennem vores pionerprojekter bl.a. inde på vores hjemmeside.  

Dine opgaver

  • Understøtte arbejdet med pionerprojekter for at skabe et mere bæredygtigt byggeri i form af:
    • Skabe et indledende overblik over teknologier og mulige samarbejdspartner til pionerprojekter
    • Planlægge og afholde workshops for deltagerne i pionerprojekterne
    • Dokumentere og formidle arbejdet med pionerprojekterne
  • Understøtte vores arbejde med små og mellemstore virksomheder ved at formidle og undersøge relevant teknologi der øger produktivitet og bæredygtighed
  • Dataudtræk, datahåndtering og opsætning af dashboards og KPI’er gennem Microsoft Power BI
  • Hjælpe med at opdatere og vedligeholde vores hjemmeside med relevant info

Sidst men ikke mindst søger vi en medarbejder, der drømmer om at gøre en forskel for vores samarbejdspartnere og for branchen. Du skal påtage dig lederskab over for dine opgaver fra dag et, følge dem til dørs og sikre at vores læringer bliver brugt næste gang. Det er en fordel at du har en god forståelse for data og har gode ideer til, hvordan vi kan blive klogere på baggrund af disse.

Vi tilbyder dig: 

  • Fleksibel arbejdsplads med bl.a. faste pladser i BLOXHUB i hjertet af København. BLOXHUB samler virksomheder og organisationer inden for design, arkitektur, bæredygtig byudvikling og byggebranchen. ConTech Lab har også pladser i Herlev hos Molio, ligesom vi er åbne overfor hjemmearbejde, hvis det passer ind. 
  • Mulighed for at være med til at forme udviklingen af ConTech Lab – en ung innovativ organisation i stærk udvikling 
  • Indsigt i tech-miljøet og tæt samarbejde både med branchens startup-miljø samt store virksomheder 
  • Søde kolleger som er klar på at give dig masseraf ansvar 

Det praktiske
Tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstiden er ca. 10-15 timer pr uge, som kan tilpasses dit studie. Til dagligt vil du arbejde fra vores kontor på Lyskær 1, 2730 Herlev eller BLOXHUB.

Interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV. Send din ansøgning til job@contechlab.dk. Ansøgningsfrist: d. 15. december. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mayes Ali, Teknologichef i ConTech Lab på tlf.: 51 30 32 06 eller mail ma@molio.dk

Ctl

Om ConTech Lab og Molio

ConTech Lab vil skabe et unikt læringssted for branchen og en fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets parter sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, algoritmer og teknologi til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt byggeri.  Og vi har netop modtaget en ny bevilling på 30 mio. fra Industriens Fond og Realdania.  

Molio er en erhvervsdrivende fond, som leverer digitale værktøjer, kurser, uddannelser og fagbøger til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Udover ConTech Lab er buildingSMART Danmark og HUSET er også en del af Molio.