23W36 Contech Projektleder 1080X1080 Barselsvikar
Ledig stilling

Projektleder (barselsvikariat)

Vil du være med til at løfte teknologi og digitalisering i byggebranchen og hermed gøre byggebranchen mere bæredygtig og produktiv? Har du lyst til at være med i et initiativ, der samler byggebranchen omkring værdiskabende teknologiske løsninger?

Så er du måske vores nye projektleder i ConTech Lab - en del af Molio, i en tidsbegrænset stilling som barselsvikar.

Som projektleder i ConTech Lab får du et spændende og selvstændigt job med store udfordringer og muligheder for personlig såvel som faglig udvikling. Med reference til vores digitaliseringschef, Ole Berard, får du ansvar for at drive pionerprojekter, og du indgår i samarbejde med dine kollegaer i teamet. Du planlægger selv din arbejdsdag ud fra opsatte målsætninger.

Dine primære opgaver:

  • koordinere, lede og drive flere mindre pionerprojekter, som er korte innovationsforløb hvor vi samme med branchens virksomheder bruger ny teknologi til løse branchens udfordringer. 
  • kommunikere og formidle resultaterne fra pionerprojekterne gennem forskellige kanaler, i alt fra film, over sociale medier og konferencer til white papers. Selvfølgelig med hjælp af vores dygtige formidlingsteam.
  • være med til at spotte de næste pionerprojekter til ConTech Lab ud fra hvad der rører sig i byggeriet og vores netværk.
  • samarbejde med branchens virksomheder, teknologivirksomheder og vidensinstitutioner for at skabe de bedst mulige resultater.

Vi forestiller os, at du:

  • har stor interesse i teknologi og i at sikre anvendelsen af teknologi i forretningen.
  • har en mellemlang uddannelse, gerne indenfor byggeri, teknologi, IT eller lignende.
  • har flair for at samarbejde med mange forskellige typer mennesker.
  • kan klare spontane opgaver, men samtidig fordybe dig inden for teknisk tunge områder.
  • er struktureret, målbevidst og resultatorienteret.
  • er tillidsfuld, imødekommende og frem for alt en teamplayer.
  • har gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale.
  • har kendskab til og viden om bæredygtighedsagendaen i byggeriet – dog ikke et krav.
  • har kendskab til byggebranchen - erhvervserfaring indenfor byggeri er ikke et krav men en fordel.

Vi tilbyder dig:  

  • en god arbejdsplads med dygtige og søde kollegaer, der er klar på at give dig masser af ansvar.
  • indsigt i tech-miljøet og tæt samarbejde både med branchens startup-miljø samt store virksomheder. 
  • en fleksibel arbejdsplads - ConTech Lab og Molio bor i Herlev (Lyskær 1), hvor du vil få dit faste arbejdssted. Vi har også kontorpladser i BLOXHUB i hjertet af København, som kan bruges efter behov. BLOXHUB samler virksomheder og organisationer inden for design, arkitektur, bæredygtig byudvikling og byggebranchen. Desuden er der mulighed for hjemmearbejde, når det passer ind.

Praktisk:

Stillingen er et barselsvikariat og er dermed tidsbegrænset frem til d. 30.9.2024, men med mulighed for forlængelse. En senere fastansættelse er ikke udelukket.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt via job@contechlab.dk. mærket ”Projektleder ConTech Lab”. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi indkalder til samtaler løbende og sætter derfor ingen ansøgningsfrist. 
Dato for tiltrædelse er fra 1. oktober 2023.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Ole Berard på mail obe@molio.dk eller på telefon 2327 1688.

Om ConTech Lab og Molio

Molio er en erhvervsdrivende fond, som leverer digitale værktøjer, kurser, uddannelser og fagbøger til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Udover ConTech Lab er buildingSMART Danmark og HUSET Middelfart er også en del af Molio.

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. Her deles al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.