Ressourcer

Den ressourceeffektive byggeplads

En mere ressourceeffektiv byggeplads kan skabe stor værdiskabelse på flere parametre, da den både bidrager til minimering af byggeriets klimabelastning samt økonomiske besparelser.

Til forsiden

Den ressourceeffektive byggeplads

En mere ressourceeffektiv byggeplads bidrager både til minimering af CO2 i byggeriet, samt økonomiske besparelser. Det betyder stor værdiskabelse på flere betydningsfulde parametre. Hertil er ressourceanvendelse på byggepladsen en del af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, som løbende bliver indflettet som krav i bygningsreglementet.

Dette betyder altså, at hvis du kan opnå en mere ressourceeffektiv byggeplads, skaber du både bæredygtig og økonomisk gevinst, samt overholde fremtidige krav. 

En ressourceeffektiv byggeplads, indsamler data på energi- og vandforbrug, materialespild og affald, samt transport, med henblik på at minimere forbruget.

På byggepladsen i dag, er energi- og vandmålere allerede en fast del af processerne og byggeaffald skal sorteres korrekt. Alligevel varierer ressourceforbruget betydeligt på byggepladserne, hvortil spild af materialer udgør hele 10 pct. af de bestilte materialer til byggeriet, som det fremgår af National Strategi for Bæredygtigt Byggeri.

Yderligere monitorering på byggepladsen kan indsamle den nødvendige data, for efterfølgende at optimere på de forskellige parametre. På denne måde bliver det også klart, indenfor hvilke parametre, det største udbytte for ressourceoptimering ligger.

Nogle parametre såsom energiforbrug i skurvogne, kan hurtigt og nemt afhjælpes ved at installere sensorer til bl.a. at automatisere lys og varme, mens andre parametre såsom tørretider og varmepumper til tørring af beton, kan være sværere at gennemskue med det blotte øje.

Der findes forskellige teknologier, som indsamler data for sådanne parametre. Tørretiden for beton, kan eksempelvis optimeres ved hjælp af sensorer i betonen, som herved minimerer energiforbruget for varme pumper. På den måde sker der ikke unødvendig forbrug af energi til varmepumper, grundet usikkerhed om betonens tørhed. 

Læs mere om ressourceforbrug i byggeriet

Kurser om bæredygtigt byggeri