Hvorfor overhovedet lave en priskalkulation på et projekt?
– Når en bygherre skal i gang med et bygge- eller anlægsprojekt, har vedkommende typisk en økonomisk ramme at arbejde ud fra. For ikke at planlægge en hel maskinhal, hvis der reelt kun er penge til et udhus, vil man altid afstemme ønsker med økonomi: Man laver altså en priskalkulation.
Er der forskellige typer af priskalkulation?
– Inden for priskalkulation anvendes forskellige begreber som estimat, overslag, budget, tilbud, fast pris osv., som i nogen grad siger noget om, hvor præcise priserne er. I starten af et bygge- eller anlægsprojekt ved man typisk ikke nok om byggeriet til at kunne lave en særlig præcis priskalkulation. De tidligste skøn af prisen på et projekt, er derfor naturligt nok mest usikre. Efterhånden som projekteringen af bygge- eller anlægsprojektet tager form, bliver det nemmere at lave et mere præcist skøn over prisen.
Hvordan laver man en realistisk priskalkulation?
– En priskalkulation bliver sjældent bedre end det datagrundlag, den er lavet ud fra. Der findes grundlæggende tre slags data, man kan basere sin priskalkulation på: Erfaringspriser, kalkulationsdata eller prisforespørgsler.
- Kalkulation med erfaringspriser egner sig bedst til projekter, der i høj grad ligner projekter, der allerede er bygget, og hvor kalkulationsdata er valide. Data fra det allerede byggede projekt bør ikke være er ret gamle.
- Organiseret kalkulationsdata (som fx ved Molio Prisdata) afspejler de faktiske markedspriser i branchen og er derfor pålidelige på ethvert givent tidspunkt og til alle typer projekter. Med kalkulationsdata er man ikke afhængig af at have et lignende projekt liggende i skuffen, og priserne er altid opdaterede.
- Prisforespørgsler hos materialeleverandører og underentreprenører er ret tidskrævende, og anvendes mest som supplement til de øvrige to metoder.
Uanset anvendt metode skal man huske altid at tage højde for det aktuelle projekts specifikke forhold og omstændigheder.
Hvorfor er priskalkulationer vigtige for entreprenøren, bygherren og rådgiveren?
– For en bygherre er priskalkulation et nyttigt redskab til i første omgang at kunne afstemme sine ønsker med den økonomiske ramme. I løbet af projekteringsforløbet kan mere detaljerede kalkulationer sikre, at projektet ikke løber økonomisk af sporet. Bygherren står derfor med et mere sikkert budget forud for et udbud.
– Én af de centrale ydelser, man som rådgiver står for, er at tydeliggøre økonomien over for bygherren. Dels med et indledende estimat i projektets start, og dels med mere præcise kalkulationer senere i projekteringsforløbet. Kalkulationen umiddelbart før et udbud er særlig vigtig. Den skal gerne ligge relativt tæt på de indkomne tilbud. Hvis rådgiverens kalkulationspris er meget lavere end de indkomne tilbud, kan man som rådgiver risikere at skulle justere projektmaterialet uden beregning.
– En entreprenør bruger primært priskalkulation til at lave tilbud, men det kan også bruges til at tjekke underentreprenørernes tilbud. En tilbudspris skal selvfølgelig være høj nok til at dække omkostningerne til alle udbuddets ydelser – for et tilbud er bindende! Men den skal samtidig være lav nok til at vinde over de andre entreprenørers tilbud.
– Hverken rådgiver eller entreprenør ønsker at bruge mere tid end højst nødvendig på at kalkulere. På den anden side vil man gerne ramme det rigtige prisniveau. Hvis man jævnligt oplever, at ens prisestimater kunne have været bedre, bør man overveje at bruge et produkt med opdaterede strukturerede kalkulationsdata. På den måde kan både rådgivere og entreprenører spare tid på kalkulationsarbejdet. Samtidig mindsker det risikoen for at lave en dyr fejlkalkulation.
Vil du høre mere om priskalkulation eller produktet Molio Prisdata, kan du skrive til os på prisdata@molio.dk eller ringe på telefon 70 12 60 00.
