Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Bygherre bør være opmærksom på, at denne ikke kun er ansvarlig for forsinkelse som følge af egne fejl og forsømmelser, men i visse tilfælde også for andre aftaleparters forhold.
Entreprenøren bør holde sig for øje, at denne har bevisbyrden for kravet i tilfælde af bygherrens forsinkelse, hvorfor entreprenøren skal være forberedt på at skulle kunne opgøre kravet.
Begge parter bør være opmærksomme på sondringen mellem erstatning og godtgørelse, da det vil være afgørende for, om entreprenøren kan kræve sin mistede fortjeneste dækket.
Erstatning – AB 18 § 43, stk. 1
Det følger af AB 18 § 43, stk. 1, at bygherren skal betale entreprenøren erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes bygherrens forhold, og bygherren har udvist fejl eller forsømmelse. Det følger endvidere af bestemmelsen, at bygherren ligeledes skal betale entreprenøren erstatning, hvis forsinkelsen skyldes en anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 40, stk. 1, eller en anden af bygherrens aftaleparter.
Bygherren hæfter for sine medkontrahenters ansvarspådragende forsinkelse, uafhængigt af, om bygherren har udvist skyld.
Den erstatning som bygherren skal betale efter AB 18 § 43, stk. 1, opgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det betyder, at entreprenøren kan kræve ethvert økonomisk tab, der er en følge af forsinkelsen dækket af bygherren, hvis erstatningsrettens øvrige betingelser om årsagssammenhæng og påregnelighed er opfyldte.
Erstatningen omfatter også entreprenørens mistede fortjeneste ved, at denne som følge af forsinkelsen ikke kunne udføre andre opgaver.
Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for de afholdte udgifter.
Godtgørelse – AB 18 § 43, stk. 2:
Efter AB 18 § 43, stk. 2, har entreprenøren ret til godtgørelse i de tilfælde, hvor forsinkelsen skyldes bygherrens forhold, men bygherren ikke har udvist fejl eller forsømmelse, og hvor forholdet ikke er omfattet af stk. 3 (force majeure og usædvanligt vejrlig - se nærmere nedenfor). Entreprenøren har endvidere ret til godtgørelse for forsinkelse, hvis der er tale om en anden entreprenørs forsinkelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 1 eller 3. Det vil sige de tilfælde, hvor den anden entreprenør ikke har handlet ansvarspådragende (stk. 1), men der heller ikke er tale om force majeure eller usædvanligt vejrlig (stk. 3). Endelig har entreprenøren ret til godtgørelse, hvis forsinkelsen skyldes ændringer i arbejdet, som kræves af bygherre efter AB 18 § 23 eller offentlige påbud eller forbud, som hverken skyldes entreprenørens eller bygherrens forhold.
Det fremgår af AB 18 § 43, stk. 2, at godtgørelsen – som entreprenøren har ret til i de i stk. 2 nævnte tilfælde – omfatter det tab, som entreprenøren lider ved forsinkelsen, bortset fra den fortjeneste, som entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre arbejder i forsinkelsesperioden, og lignende videregående tab.
Det følger af rets- og voldgiftspraksis, at entreprenøren kan medregne afholdte udgifter til forlænget byggepladsdrift i forsinkelsesperioden, herunder eksempelvis forlængelse af stilladsleje og omkostninger til skurvognsdrift. Derimod er det mere usikkert, om entreprenøren kan kræve en del af sine faste omkostninger betalt som en del af sin godtgørelse, eksempelvis omkostninger til sit hovedkontor, bygningsforsikringer og IT-systemer.
Også for godtgørelseskravet er det entreprenøren, der har bevisbyrden.
Hverken erstatning eller godtgørelse – AB 18 § 43, stk. 3:
Det følger af AB 18 § 43, stk. 3, at entreprenøren hverken kan kræve erstatning eller godtgørelse, hvis forsinkelsen skyldes force majeure, herunder eksempelvis krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand eller hærværk, der opstår uden bygherrens eller anden entreprenørs skyld, og som bygherre eller anden entreprenør ikke er herre over.
Endelig kan entreprenøren hverken kræve erstatning eller godtgørelse, hvis forsinkelsen skyldes vejrlig, der forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn.