Heisings klumme

Hvilken betydning har AB 18’s nye regler om hurtig afgørelse?

Hver anden uge skriver entrepriseretsadvokat Simon Heising klummer om entreprise- og byggejuraens mange spørgsmål og tvister. I denne uge har han sat fokus på de nye regler i AB 18 om hurtig afgørelse.

I medfør af AB 18’s  ikrafttræden, er fra ved den 1. januar 2019 indtrådt nye muligheder for løsning af tvister, herunder muligheden for såkaldt ”hurtig afgørelse”. En hurtig afgørelse er, som ordene antyder, en måde at løse en tvist på hurtigt. Formålet med de nye regler om hurtig afgørelse er, at tvister skal kunne løses hurtigere og billigere end ved almindelig voldgift. En hurtig afgørelse er omfattet af voldgiftsloven.

En afgørelse, der træffes efter reglerne om hurtig afgørelse, kan tidligst foreligge efter 10 arbejdsdage. Dette vil dog med stor sandsynlighed ikke ske i praksis. Når alle tidsfrister skal overholdes, er det mere sandsynligt, at der foreligger en endelig hurtig afgørelse 2-4 måneder efter sagens anlæg, hvilket stadig er hurtigere end behandling af langt de fleste almindelige voldgiftssager. I ”Regler for hurtig afgørelse 2018” § 9 stk. 6 fremgår det, at der er mulighed for, at Voldgiftsnævnet kan forlænge fristerne såfremt ”ganske særlige omstændigheder taler afgørende for det”. Der er her tale om en særegen undtagelse, som kan udstedes af Voldgiftsnævnet.

Hvornår kan en tvist løses som hurtig afgørelse?

Indledningsvist bør fokusset henledes på, hvad der er vedtaget imellem parterne. Muligheden for at løse en tvist som hurtig afgørelse, skal være aftalt mellem parterne. Som udgangspunkt stilles der derfor et krav til, at parterne har vedtaget et af de nye AB regelsæt. I tilfælde af, at parterne ikke har vedtaget nogle af de nye AB regler, skal der foreligge en udtrykkelige aftale der siger, at en tvist kan afgøres som hurtig afgørelse ved Voldgiftsnævnet.

Før en part kan anmode Voldgiftsnævnet om hurtig afgørelse, og dette kan iværksættes, skal løsningstrappen i AB 18 § 64 iagttages. Løsningstrappen består i første omgang af 2 trin. I medfør af AB 18 § 64, stk. 4, er løsningstrappen ikke mulig at omgå. En hurtig afgørelse kan således ikke iværksættes før forhandlingsprocedurerne i trin 1 og 2 er forsøgt gennemført. Desuden må der ikke allerede versere en voldgiftssag om samme tvist.

Første trin følger af AB 18 § 64, stk. 1. Tvisten skal forsøges løst mellem parternes projektledere indenfor 5 arbejdsdage. Såfremt dette ikke fører til en løsning af tvisten, skal andet trin iagttages. Dette følger af AB 18 § 64, stk. 2. Her er det parternes ledelsesrepræsentanter, som skal forsøge at løse tvisten indenfor 5 arbejdsdage. Hvis tvisten heller ikke herved løses, skal parterne drøfte, hvad næste skridt bør være. Her er mulighederne bl.a. mægling, mediation, almindelig voldgift eller hurtig afgørelse. Hvis hurtig afgørelse anses for det mest fordelagtige, skal kravene hertil iagttages.

Når løsningstrappen er forsøgt gennemført, men alle trin mislykkedes, skal det undersøges, om tvisten er omfattet af AB 18 § 68, stk. 1. Der er heri angivet, hvilke sager der kan behandles efter reglerne om hurtig afgørelse. Der er oplistet 11 situationer, hvor det er muligt at afgøre en tvist ved hjælp af hurtig afgørelse.

Disse 11 situationer kan overordnet set inddeles i 3 kategorier; tvister der er: 

  1. likviditetsbelastende
  2. i risiko for standsning
  3. forholdsvis enkle med hensyn til bevisførelse

Såfremt tvisten vedrører en af disse 11 situationer, kan der sendes en anmodning om at foretage en hurtig afgørelse. Der stilles 7 betingelser til, hvad en sådan anmodning skal indeholde.

Som det fremgår ovenfor, er der mange forhold og betingelser, der skal være iagttaget, før en anmodning om hurtig afgørelse kan sendes til Voldgiftsnævnet, og før en tvist kan behandles efter reglerne herom. For at skabe et overblik, og gøre betingelserne til hurtig afgørelse mere overskuelige, har jeg i den forbindelse udarbejdet en tjekliste til hurtig afgørelse, hvor der bl.a. er fokus på før, under og efter en anmodning, om en hurtig afgørelse er afsendt. Her bliver alle betingelserne og kravene oplistet, så der let og hurtigt kan dannes et overskueligt overblik.

Opmandens rolle

Når alle de indledende betingelser og krav er opfyldt, se ovenfor (samt tjeklisten), kan der indsendes en anmodning om hurtig afgørelse. Herefter vil Voldgiftsnævnet udpege én eller flere opmænd på baggrund af en høring af begge parter. Opmanden vil som udgangspunkt have en fagteknisk baggrund, men dette kan afviges af hensyn til parternes ønske og tvistens art eller karakter. Begge parter kan gøre indsigelser mod opmandens kvalifikationer og habilitet indenfor en frist på 3 dage, eller straks efter en part bliver bekendt med et forhold, der kan begrunde en indsigelse. Det er en forudsætning, at der bliver indhentet en erklæring om opmandens habilitet.

Opmanden spiller en stor rolle i forhold til hurtig afgørelsen. Inden der træffes en hurtig afgørelse, kan opmanden – hvis ikke han mener, at hurtig afgørelse er hensigtsmæssig – henvise parterne til mediation eller mægling, eller til at anlægge en voldgiftssag.

Opmanden træffer den endelig afgørelse på baggrund af parternes fremsendte oplysninger. Desuden kan der af opmanden foretages besigtigelse, som et redskab til at afdække faktiske forhold. Parterne kan ikke anmode om, at opmanden foretager besigtigelse, men de har ret til at deltage i en eventuel besigtigelse.

Tidsfrister

Fra en part anmoder om hurtig afgørelse, til at opmanden træffer en afgørelse, skal der overholdes forskellige tidsfrister. Der gælder bl.a. en tidsfrist for udpegelse af opmanden, samt for parterne til at afgive svar og inddrage andre parter. Derudover gives parterne en frist for at indbringe opmandens afgørelse for voldgift senest 8 uger efter afgørelsen.

Det vil sige, at opmandens afgørelse først er endelig 8 uger efter, at den er truffet. Såfremt tidsfristen på 8 uger bliver overskredet, kan afgørelsen ikke indbringes som voldgift, og parterne skal herefter skal affinde sig med den og følge den.

Hvad skal parterne være opmærksomme på?

Parterne skal være opmærksomme på, at en hurtig afgørelse ikke fratager parterne muligheden for at indbringe opmandens afgørelse til voldgift. En hurtig afgørelse, hvis formål er at spare tid og penge, kan således i sidste ende blive både mere tidskrævende og dyrere, hvis den ender med at skulle føres i to  instanser. Det er dog ikke utænkeligt, at de forberedelser der er foretaget under hurtig afgørelsens forløb, kan være anvendelige under en voldgiftssag. Der vil derved kunne spares tid og penge ved en voldgiftssag, som føres som 2. instans efter 1. behandling som hurtig afgørelse.

Desuden bør parterne være opmærksomme på, at en hurtig afgørelse ikke kan udvides til at omfatte flere tvister. Der kan derfor opstå den situation, at der sideløbende verserer flere sager, der alle behandles som hurtig afgørelse, da de hver især ikke kan udvides til at omfatte samme tvist. Derudover er det ikke muligt at anlægge en voldgiftssag om en tvist, hvis sagen allerede verserer ved hurtig afgørelse.

Parterne bør også være opmærksomme på, at der ikke kan iværksættes syn og skøn, hvis en part har anmodet om hurtig afgørelse.

Overordnet set er hurtig afgørelsen et nyt redskab, som både kan spare parterne tid og penge. Det er derfor altid en god idé at undersøge, hvorvidt en opstået tvist er omfattet af AB 18 § 68, og om tvisten kan løses ved hurtig afgørelse.

Få tjeklisten til hurtig afgørelse  

Er du interesseret i at få tjeklisten til hurtig afgørelse tilsendt, så kontakt Nexus Advokater
via: viden@nexusadvokater.dk. Angiv venligst i emnefeltet: ”Tjekliste til hurtig afgørelse”.