Bestyrelsen

Nye medlemmer i Molios bestyrelse

Molios bestyrelse har på bestyrelsesmødet d. 14. juni udpeget 3 nye bestyrelsesmedlemmer og konstitueret sig med Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll i Danmark som ny bestyrelsesformand. Her på siden kan du læse mere om de 3 nye bestyrelsesmedlemmer og deres motivation for at indtræde i Molios bestyrelse.

De 3 nye bestyrelsesmedlemmer i Molios bestyrelse er:

• Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff,
• Harpa Birgisdóttir, Professor og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed på Aalborg Universitet i København BUILD samt
• Peter Munk, Bygningschef hos AaK Bygninger i Aalborg Kommune.

Læs også artiklen om vores nye bestyrelsesformand Rambøll-chef bliver ny bestyrelsesformand for Molio

Jesper Kristian Jacobsen, Administrerende direktør for Aarsleff


Jesper er 50 år og uddannet Ingeniør fra Aarhus Teknikum og University of Salford i Manchester

• 2018- Per Aarsleff Holding A/S Administrerende direktør
• 2018 Bestyrelsesformand, Aarsleff Rail A/S
• 2018 Bestyrelsesformand, Wicotec Kirkebjerg A/S
• 2017-2018 Per Aarsleff Holding A/S Viceadministrerende direktør
• 2017 Bestyrelsesformand, Østergaard A/S
• 2016-2017 Per Aarsleff Holding A/S Koncerndirektør
• 2016 Bestyrelsesformand, Hansson & Knudsen A/S
• 2015 Bestyrelsesformand, Dan Jord A/S
• 2008-2016 Per Aarsleff A/S Afdelingsdirektør
• 2002-2008 Per Aarsleff A/S Tilbudschef
• 2001-2002 Per Aarsleff A/S Ingeniør
• 1995-2001 Per Aarsleff A/S Ingeniør
• 1993-1995 Brdr. Kurt & Jørn Møller A/S Ingeniør

- Min motivation for at indtræde i Molios bestyrelse er, at vi som samlet branche har et stort behov for at blive bedre til at samarbejde, få minimeret antallet af konflikter samt blive mere effektive – og ikke mindst få skubbet til udviklingen inden for både den grønne omstilling og digitalisering. Dette arbejde på tværs af hele værdikæden, vil jeg gerne bidrage med i Molios bestyrelse.
Følg Aarsleff på LinkedIn

Harpa Birgisdóttir, Professor, Head of research group on Sustainability of Buildings at BUILD


Harpa er 47 år og uddannet Miljøingeniør M.Sc. fra DTU

• 2021 professor. Forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, som er en hurtigvoksende forskningsgruppe med nu i alt 14 forskere. Deltaget i udviklingen af bæredygtigt byggeri i Danmark i de sidste 12 år. Står bag udviklingen af værktøjet LCAbyg, som anvendes til beregning af bygningers klimaaftryk og øvrige miljøpåvirkninger. Står bag flere rapporter som er blevet anvendt i forhold til udviklingen af de nye klimakrav i byggeri i Danmark fra 2023.
• 2010-2013 Redaktør for tilpasningen af DGNB til danske forhold i perioden.
• 2009 til nu: Blev ansat på SBi (nu BUILD) på Aalborg Universitet som forsker, seniorforsker
• 2005-2009: Rådgivende ingeniør og partner, EFLA consulting i Island https://www.efla-engineers.com/
• 2005 Phd – LCA-værktøj for vejbygning fra DTU

- Min motivation for at indtræde i Molios bestyrelse er, at vi står overfor en presserende klima- og ressourcedagsorden hvor byggeriets grønne og bæredygtige omstilling spiller en vigtig rolle. For nemmest at opnå dette, er det afgørende at styrke udviklingen af digitale værktøjer som bruges i byggeriets designfaser samt samspillet imellem dem. Dertil kommer nødvendigheden af at uddanne alle parter i byggeriets værdikæde i mere bæredygtig omstilling. Det fokus vil jeg gerne bidrage med i Molios bestyrelse.
Følg Harpa Birgisdóttir på LinkedIn

Peter Munk, Bygningschef Aak Bygninger, Aalborg kommune


Peter er 49 år og uddannet Professionsbachelor (Maskinmester) fra Martc, Frederikshavn

• Energiledelseskonsulent, Diplomleder i offentlig ledelse, Bygherrekompetence og Facilities Management uddannelse
• 2016-: Bygningschef i Aalborg Kommune, AaK Bygninger
• 2014-2015 Strategi & arealudviklingschef, Frederikshavn Kommune
• 2011-2014 Konstitueret Ejendomscenterchef, Frederikshavn Kommune
• 2007-2011 Afdelingsleder Bygherre & Anlæg, Frederikshavn Kommune
• 1997-2007 Maskinmester og energiledelseskonsulent, Frederikshavn Kommune
• En række tillidsposter, herunder bestyrelses repræsentant i Bygherreforeningen, Kommunalteknisk Chefforening (KTC), repræsentantskabet for Circular Build Forum (CBF).

- Min motivation og ambition er at skabe bedre og mere bæredygtige offentlige bygninger gennem værdiskabende samarbejde og professionalisering. I Molio’s bestyrelse vil jeg særligt bidrage med bygherrevinklen, og der er mange vigtige dagsordner at fokusere på, herunder implementering af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri med øget cirkularitet øget dokumentation og digitalisering som værktøjer for at nå målet i hele værdikæden. Jeg er særligt optaget af bygherrens digitalisering for at understøtte hurtig, valide dataunderstøttede beslutningsoplæg (business cases) i en bæredygtig portefølje strategi.
Følg Peter Munk på LinkedIn

Molios bestyrelse består af:

• Ib Enevoldsen, Administrerende direktør for Rambøll i Danmark (formand)
• Lars Coling, Administrerende direktør og partner i Holm & Grut Arkitekter (næstformand)
• Jesper Kristian Jacobsen, Administrerende direktør for Aarsleff
• Morten Alsdorf, Senior Digital Transformation Director i COWI
• Peter Munk, Bygningschef Aak Bygninger, Aalborg kommune
• Per Mikael Åkesson, Market Director i VELUX Nordic
• Gunde Odgaard, Sekretariatsleder i BAT-Kartellet
• Harpa Birgisdóttir, Professor, Head of research group on Sustainability of Buildings at BUILD
• Lars Tangaa-Andersen, Projektleder Kurser (medarbejdervalgt)
• Tina Helbo, Kok i HUSET i Middelfart (medarbejdervalgt)
• Gunnar Friborg, Projektleder og standardiseringsspecialist (medarbejdervalgt)
• René Olsen, Produktchef prisdata (medarbejdervalgt)