Nyhedsbrev Fotos (99)
BIM World CPH 2026

10 start-ups med løsninger, som byggebranchen har brug for

Byggebranchen har brug for nye løsninger, og en håndfuld af dem finder du til BIM World CPH d. 16.-17. september. I ConTech Lab x BIM Worlds dedikerede start-up-område kan du opleve løsninger, der fortjener at blive set.

Herunder kan du læse om de 10 start-ups.

Specter Automation er fra Köln. Virksomheden beskæftiger sig med en 3D-modelbaseret platform, der samler projektering og byggepladsstyring ét sted.

Ifølge Specter Automation, går 96% af al data fra design- og planlægningsfasen tabt, når byggeriet går i gang. Ikke fordi den ikke findes, men fordi den ligger i det forkerte format, på papir, eller i en mappe ingen åbner igen. Koordinering på byggepladsen forbliver derfor ofte analog og baseret på mavefornemmelse.

"“Specter Automation erstatter papir og regneark med visuel tidsplanlægning og byggepladsstyring. Entreprenører får én samlet platform til at planlægge, kommunikere og dokumentere byggeprocesser i realtid – baseret på deres 3D-model og med AI i baggrunden. Det gør det muligt at opdage forsinkelser, før de opstår, og reagere, mens der stadig er tid til at rette op på dem." siger Oliver Eischet, CEO i Specter Automation.

Platformen dækker hele processen: live status direkte i 3D-modellen, digitale "Last Planner"-tavler, farvekodet kommunikation med underentreprenører, automatisk materialeliste, komponentbaseret dokumentation af arbejdsgange og forsinkelser, samt et data dashboard til rapportering og afregning. Ifølge virksomheden selv tager implementeringen kun omkring 30 minutter, og løsningen er tilgængelig på mobilen, så data kan opdateres direkte fra pladsen.

Hvem er løsningen relevant for? 
Løsningen er særligt relevant for byggeledere og pladschefer, der vil have realtidsoverblik i stedet for at gætte sig til udviklingen på pladsen. 

Læs mere om Spector Automation

Tactplan by Exigo er udviklet af det danske konsulentfirma Exigo A/S fra Aarhus. Virksomheden blev grundlagt i 2010 af Kristian Birch Pedersen, der har en ph.d. i bygningsinformatik og har arbejdet med 3D-modellering og BIM i den danske byggebranche siden omkring 2003. 

Virksomheden specialiserer sig i byggeplanlægning, og hjælper med at danne overblik over tid, lokation og ressourcer i én samlet planlægningssoftware.

De fleste planlægningsværktøjer er bygget op om en metode, men det er Tactplan netop ikke.

"Tactplan arbejder lige omvendt. I stedet for én lang tidslinje bygger platformen tidsplanen op omkring lokationer og takttid, så fremdriften følges live, dér hvor arbejdet rent faktisk foregår," siger Kristian Birch Pedersen, CEO og founder i Tactplan.

I 15 år har teamet arbejdet hands-on med lokationsbaseret planlægning på byggepladser i Norden. Metoden — også kaldet cyklogramplanlægning — blev bl.a. brugt til opførelsen af Empire State Building i 1930'erne, men har for alvor vundet frem i Norden, hvor virksomheder gentagne gange har dokumenteret tidsbesparelser på 10-20% ved at optimere byggepladsens takt, flow, logistik og ressourcer. 

Traditionelle Gantt-diagrammer viser sjældent, hvordan arbejdet reelt bevæger sig gennem en bygning — etage for etage, fag for fag. Tactplan kombinerer LBS, takt og Gantt i én tilgang og giver et live overblik over fremdriften, der gør det nemt at opdage afvigelser tidligt.

Hvem er løsningen relevant for? 
Det er en relevant platform for projektteams, der oplever, at tidsplanen sjældent stemmer med virkeligheden på pladsen. 

Læs mere om Tactplan by Exigo

Coobix er et dansk AI-drevet system til tilbudshåndtering for hoved- og totalentreprenører.

Ethvert byggeprojekt starter med et udbud: en entreprenør modtager en udbudsforespørgsel, der koordineres med masser af underentreprenører og afgives én bindende pris – og der bruges flere uger pr. udbud. Udbudsmateriale kan være tungt at gennemgå, og vigtig viden går ofte tabt mellem projekter. Og det er her Coobix kommer ind i billedet og via. deres digitale system kan administrere hoved- og totalentreprenørens tilbudsproces fra start til slut.

”Vi plejer at sige, at Coobix er byggebranchens AI-drevne tilbudskollega for entreprenører. Vi tror på en fremtid, hvor tilbudsfasen ikke længere er noget, man kæmper sig igennem fra bunden hver eneste gang, men noget, der bliver lettere og mere præcis for hvert tilbud, man udarbejder. Coobix tager sig af benarbejdet ved de typiske opgaver i tilbudsfasen og samtidig husker, hvad der skete sidst, så tilbudsansvarlige ikke skal starte forfra ved hvert tilbud. Det giver et skarpere tilbudsfundament, bedre sporbarhed og tiden tilbage til bl.a. at vurdere risiko og bygge det rigtige tilbud."  Siger Marcus Clemmens, Medstifter & CEO i Coobix

Måden systemet fungerer på, er at entreprenører uploader udbudsmaterialet og så strukturerer Coobix det i ét redigerbart bibliotek. Det håndterer også koordineringen med underentreprenører og sammenligner tilbud side om side op mod historisk data.

Systemet er desuden bygget, så det er lige så enkelt for underentreprenørerne som for entreprenørerne selv: underentreprenører får adgang til det relevante udbudsmateriale via et direkte link og kan dele deres priser direkte herfra, uden at skulle oprette en konto eller betale noget. 

Hvem er løsningen relevant for?
Det er et relevant digitalt system for entreprenører, der vil spare tid på udbud og genbruge viden i højere grad på tværs af projekter.

Læs mere om Coobix

DroneTjek fra Brøndby hjælper bygningsejer med at kunne træffe beslutninger på baggrund af data fremfor antagelser. Tusindvis af bygninger har nemlig skjulte skader. Det kan være på facader, tage og andre svært tilgængelige steder, som sjældent bliver tjekket. DroneTjek leveret ikke kun billeder, men strukturerede beslutninger: virksomheden parrer certificerede dronepiloter med AI-platformen AssetEye for at give danske ejendomsadministratorer reelle data i stedet for mavefornemmelser. 

Hvor mere traditionelle løsninger leverer fotos og video, der skal gennemgås manuelt, tilbyder DroneTjek AI-automatiseret klassificering, et budgetoverslag, en fuld livscyklusvurdering efter EN 15804-standarden og en samlet portefølje-dashboard online, med fokus på proaktiv frem for reaktiv vedligeholdelse. 

"Vi kombinerer droner, AI og bygningsdata for at gøre ejendomsdrift og beslutningsprocessen smartere, mere effektiv og mere bæredygtig," siger Jakob Lindedam, Strategisk Forretningsudvikler hos DroneTjek.

Hvem er løsningen relevant for? 
Drone Tjeks løsning er især relevant for ejendoms- og driftsansvarlige, der vil have et konkret beslutningsgrundlag i stedet for et bunke fotos.

Læs mere om DroneTjek

 ReUseX er en løsning udviklet af LINK Arkitektur.

Løsningen er et digitalt AI-værktøj til lovpligtig ressourcekortlægning ved nedrivning og renovering. Siden 1. juli 2025 har det nemlig været lovpligtigt at udarbejde en ressourcekortlægning ved nedrivnings- og større renoveringsprojekter over 250 m².

Når en bygning rives ned eller renoveres, ender materialerne som regel som affald, også selvom meget af det reelt godt kunne genbruges. Netop det kan ReUseX hjælpe med. Med LiDAR-scanning fra en iPhone eller iPad kortlægger ReUseX en bygnings fysiske komponenter. AI identificerer og kvantificerer de genanvendelige materialer og producerer den dokumentation, loven kræver. Men på en brøkdel af tiden det ville have taget at kortlægge det manuelt.

"ReUseX er resultatet af flere års dedikeret arbejde med at bruge AI til at fremme bæredygtighed og cirkulær økonomi i byggebranchen,” siger Jan Buthke, Head of IO i LINK Arkitektur.

Hvem er løsningen relevant for?
ReUseX er et relevant digitalt værktøj, fordi det kan hjælpe med at gøre ressourcekortlægning nemmere og mindre manuel. Efter scanningen kan resultatet nemt struktureres og gør hele den efterfølgende proces nemmere.

Læs mere om ReUseX

Next Dimension er en dansk virksomhed beliggende i Vejle. Virksomheden tilbyder professionel 3D-scanning, Scan-to-BIM og Revit-modellering med lokal databehandling.

Virksomheden hjælper arkitekter, ingeniører og bygherrer med at digitalisere byggeprojekter gennem avanceret laserscanning og teknisk tegnestue.

Al databehandling sker direkte på brugerens egen PC, hvilket sænker omkostningerne markant, samtidig med at projektdata aldrig forlader kundens lokale miljø. Efter en 3D-scanning samler Next Dimension data, som efterfølgende kommer ind i en viewer og som rå punktsky-fil, hvor softwaren kan tilpasses til formål som ansigtssløring, import af plantegninger, indsættelse af 3D-objekter og tekst samt IoT-tags med live data.

"Med lokal databehandling behøver du ikke længere vælge mellem pris og sikkerhed. Du får begge dele," siger Benny Falkesgaard Nielsen, Indehaver, Next Dimension.

Hvem er løsningen relevant for?
Løsningen er relevant for rådgivere og bygherrer, der vil have hurtigere BIM-modeller uden datasikkerhedsbekymringer.

Læs mere om Next Dimension

Ejendom.com, placeret i København, tilbyder en platform, der hjælper byggetekniske rådgivere og professionelle med at spare tid på rapporter og omsætte data til indsigt. Virksomheden har nemlig en AI-understøttet platform som bruges til byggetekniske rapporter — fra felt til færdig rapport.

Byggetekniske rådgivere bruger uendelig meget tid på at indsamle data og udarbejde rapporter manuelt i Word og Excel. Ejendom.com samler det hele ét sted: tilstandsrapporter, vedligeholdelsesplaner, tilsynsnotater og TDD'er (Technical Due Diligence), med indsigt i drifts- og renoveringsopgaver over et spænd på 10-50 år.

AI analyserer automatisk billeder fra inspektioner, foreslår opgaver og understøtter med autogenererede beskrivelser og tale-til-tekst i stedet for manuel indtastning og appen fungerer offline, så data synkroniseres, når man igen har forbindelse.

"Platformen sparer dig tid på byggetekniske rapporter, og omsætter tekniske registreringer til indsigter, bedre rådgivning og nye projekter,"  siger Thomas Zhang Mathiesen, CEO i Ejendom.com.

Hvem er løsningen relevant for?
Den digitale platform er relevant for byggetekniske rådgivere, der vil bruge mindre tid på registrering og mere tid på rådgivning.

Læs mere om Ejendom.com

Finari er en start-up fra Odense, der tilbyder en digital platform til fuld byggekontrol – fra økonomi og aftalesedler til likviditetsstyring, samlet ét sted. Mød Finari til BIM World CPH x ConTech Lab, hvor de viser, hvordan platformen kan skabe overblik og styrke bundlinjen i byggeprojekter. 

“Finari kombinerer AI og dyb brancheviden fra byggeriet i én samlet digital platform til økonomistyring. Her samles aftalesedler, fakturaer og godkendelser, så virksomheder får økonomisk overblik i realtid og reducerer manuelt arbejde, fejl og budgetoverskridelser.” Siger Lisbeth Chawes, CEO og Co-founder i Finari

Ifølge Finari overskrider op til 80% af store byggeprojekter deres budget — ofte med 20 måneder eller mere. Det er et problem for både den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i byggeriet. 

Finari er en platform, hvor entreprenører, rådgivere og bygherrer arbejder i det samme system, så alle har opdaterede tal i realtid. Platformen skaber gennemsigtighed og hjælper entreprenører og håndværkere med at styre godkendelsesprocedurer og sikrer dermed et bedre økonomisk overblik.

Hvem er løsningen relevant for? 
Den digitale platform er særligt relevant for projektledere, der vil opdage budgetoverskridelser, før de bliver et problem. Når økonomien styres bedre, reduceres risikoen for spild, fejl og dyre forsinkelser nemlig. 

Læs mere om Finari

Acembees rejse starter med en kranlampe, der skinnede direkte ind i medstifter Oline Stærkes lejlighed dag og nat. Det viste sig at være symptom på et større problem: byggepladser bruger enorme mængder strøm uden for arbejdstiden — ofte fordi lys og varme i skurvognene glemmes tændt.

Sammen med medstifter Holger Bregnhøi byggede hun først en sensorløsning, der automatisk slukker for strømmen på specifikke udgange, når de ikke er i brug, hvilket kan halvere energiforbruget og reducere CO2-udledningen med op til 40% pr. byggeplads.

Løsningen udviklede sig siden til en bredere platform: Acembee indsamler data via e-mail, API, ERP-system eller sensorer og beregner automatisk CO2-udledning ud fra opdaterede emissionsfaktorer, så entreprenører kan generere den dokumentation, LCA-kravene til A4 og A5 stiller. I stedet for at indsamle data til sidst i projektet, strukturerer Acembee det løbende, mens byggepladsen er i drift.

"Acembee bruger AI til at gøre dokumentation fra byggeriets udførelsesfase brugbar på projekt- og virksomhedsniveau." -- Frederik Kofoed, CSO at Acembee.

Manuel dokumentation koster mere, end de fleste regner med. Acembee kan være med til at reducere det antal timer, der bruges på dataindsamling og afrapportering. Den besparelse går direkte tilbage i projektbudgettet. Acembees mission er derfor, at bringe byggebranchen ind i en mere digital og effektiv fremtid, og netop det, forsøger de at gøre med deres AI drevet platform.

Hvem er løsningen relevant for? 
Det er en relevant platform for entreprenører, der skal dokumentere CO2-aftryk og energiforbrug uden at drukne i regneark. 

Læs mere om Acembee

Danske Neuroject er et konsulent- og softwarefirma, der arbejder med digitalisering af komplekse byggeprojekter. De kombinerer viden om byggebranchen, BIM-workflows og AI til at samle fragmenteret projektdata i ét styret datagrundlag, der giver ledere pålidelig indsigt at handle på.

De fleste byggeprojekter samler data i adskilte systemer, hvor det er svært at se, hvordan én beslutning påvirker resten af projektet. Neurojects primære produkt, NeuroBuild laver om på netop det. Det er et BIM-baseret overvågningssoftware, der giver projektledere ét samlet beslutningsgrundlag.

”Neurojects platform NeuroBuild fungerer som én styret, BIM-baseret kilde til sandheden for både enkeltprojekter og hele porteføljer, så projektledere kan træffe beslutninger uden at skulle indkalde til møde for at få overblikket først,” siger Brian Taammoli, Founder og CEO, Neuroject.

Platformen er bl.a. brugt på Nyt OUH (Odense Universitetshospital). Derudover er løsningen afprøvet på komplekse europæiske byggeprogrammer som Piacenza Hospital, Giannina Gaslini Hospital og flere højhusprojekter i Milano (Unipol Tower, A2A Tower, CityWave).

Hvem er løsningen relevant for?
Løsningen er relevant for projektledere og porteføljeansvarlige på store, komplekse byggeprogrammer, der har brug for ét samlet overblik i stedet for spredte systemer.

Læs mere om Neuroject

Skal du med til BIM World Copenhagen?

Mød alle de spændende startups til BIM World CPH d. 16.-17. september i KB Hallen. 

Som ven af ConTech Lab kan du med koden ContechLabBW komme gratis med. Du kan også få 50% på VIP-billetter med samme kode.

Se programmet og tilmeld dig