Vi samler data ind – men hvad bruger vi det egentlig til?

Ofte lever data isoleret i forskellige systemer og hos forskellige aktører, uden at det kobles sammen til et samlet billede. Det gør det svært at sammenligne projekter på tværs, og det gør det endnu sværere at lære af egne erfaringer fra projekt til projekt.

Og det er dyrt. Manglende overblik betyder spildtid, dårligere planlægning og beslutninger truffet på mavefornemmelse frem for fakta. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor meget data vi indsamler, men hvordan vi strukturerer og bruger den data, vi har, så den understøtter beslutninger – og ikke bare dokumenterer, hvad der allerede er sket.  

Vi skal forstå, før vi gør  

Netop byggepladsdata var omdrejningspunktet, da Christian Thorhauge og Casper Emil Alberts fra Enemærke & Petersen holdt oplæg på Bedre Byggeplads-konferencen i Middelfart den 10. september. 

Med afsæt i egne projekter fortalte de to, hvordan Enemærke & Petersen kobler byggepladsen tæt sammen med den data der automatisk i forvejen genereres. Formålet er en fælles, datadrevet tilgang, der gør projekter sammenlignelige – selv når de er forskellige – og som giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger undervejs.

En særlig vigtig pointe var, at hvis roller og ansvar bliver usikre i byggeprojekter, risikerer vi at digitalisere uklarheder. Derfor er det afgørende, at der ligger en klar mening bag den måde, vi arbejder med data på.

"Vi skal forstå, før vi gør," siger Christian Thorhauge, proceschef hos Enemærke & Petersen. 

Ifølge Christian Thorhauge skal vi arbejde mere databaseret med byggepladsen, fordi den er ved at blive anerkendt som en livsnerve i projektet: den samler enorme mængder data, og den data skal vi handle og reagere på, så vi kan planlægge ud fra den og ikke bare dokumentere bagefter.

”Vi har rigeligt med data i byggeriet, og teknologien giver os masser af muligheder. Det, vi mangler, er at forstå konteksten af den data vi har: Hvordan opstår data? Hvordan behandles den? Hvad kan den bruges til? Hvordan skal vi kombinere den med andre datasæt – og hvad er godt eller skidt?” siger Emil Alberts, digitaliseringschef hos Enemærke og Petersen.

En central pointe i oplægget var også, at data skal indsamles med et formål. Vi har masser af data, så det handler om, hvad vi gør, med den data.

"Vi suger al data ind og kigger ikke på, hvad data skal kunne. Vi skal målrette dataindsamling mere, så vi faktisk kan bruge det i praksis,” siger Christian Thorhauge.

Nøglen ligger ifølge Christian Thorhauge og Emil Alberts i det organisatoriske – altså i menneskerne. Rammerne skabes af virksomheden, men det er medarbejderne, der giver dem indhold og input.
“Hvordan skubber man adfærd? Vi skal forstå din og min funktion for at skabe en adfærd, der gentager sig – en kultur. Den kan vi bygge et system omkring," fortsætter Christian Thorhauge.

Enemærke & Petersen møder da også modstand til deres tilgang til arbejdet med data på byggepladser. Men modstanden er samtidig en mulighed for løbende at justere kursen, for målet er løsninger, der understøtter fremdriften af byggepladsen og ikke modarbejder den.

Data er ikke kun til beslutninger – det kan også reducere spild på byggepladsen

En datadrevet tilgang handler ikke kun om store systemer og produktionsdata på tværs af projekter. Nogle af de mest værdifulde data er de simple observationer, man allerede har på byggepladsen, men ikke altid handler på. 

Det er netop udgangspunktet for ConTech Labs Byggepladskit: konkrete råd og nemme tiltag, der reducerer spild af affald og energi. Kittet indeholder en simpel guide med lette tiltag, printbare klistermærker og plakater, der kan påvirke adfærden på byggepladsen, så man hurtigt kan se resultater – både på CO2-aftryk og energiforbrug. 

Hvor Enemærke & Petersens tilgang viser, hvad data kan gøre for store, komplekse projekter, viser byggepladskittet, at man kan komme langt med små, håndgribelige greb allerede i dag.