Job

Content Manager

Er du specialist i content marketing, og forstår at formidle og sælge gennem skrift, billeder og video – så er det måske dig, vi søger til vores marketingafdeling.
People

Om stillingen 

Vi leder efter en ambitiøs, struktureret og strategisk medarbejder, som vil stå for markedsføringen af vores digitale værktøjer. Du vil blive ansvarlig for at skrive, redigere og udvikle content til vores digitale kampagner, hvor du producerer unikt indhold, der får vores kunder til at engagere sig. Din primære opgave bliver at sikre både MQL og SQL til vores sælgere gennem digitale medier så som Display, Facebook, LinkedIn o.l. Herudover vil du stå for en bred pallette af opgaver inden for disciplinen markedsføring – både på praktisk og strategisk niveau. Du vil også være en naturlig sparringspartner både til vores produktchefer og til vores Digitale Marketing Manager.  

I marketingafdelingen vil du blive en del af et team af specialister i alt fra marketing automation og opsætning af digitale kampagner, grafik, video og kommunikation.  

Hvem er du? 

Du er resultatdrevet og ekspert inden for content marketing, og forstår at bruge data til at optimere dine indsatser og nå dine mål. Derudover har du indgående kendskab til digital markedsføring, særligt Paid Social og E-mail Marketing. Du har eventuelt arbejdet på et contentbureau eller lignende, og har et indgående kendskab til annoncering via digitale medier. Vi lægger vægt på, at du er en teamplayer, som bidrager positivt til kulturen og arbejdsmiljøet i Molio.  

Arbejdsopgaver:  

  • Udvikle strategier for sociale medier 
  • Skab engagerende indhold af: tekst, foto og video 
  • Preformance analyse 
  • Produktion, vedligehold og optimering af websitet 
  • Go-To-Market planer 
  • E-mail Marketing – opsætning og indhold 
  • Div. marketingopgaver  
  • SEO-tekster   


Dine kvalifikationer 

  • Du har arbejdet minimum +3 år med content produktion og du har skabt dokumentérbare resultater 
  • Relevant uddannelse inden for markedsføring / kommunikation 
  • Du har erfaring med B2B markedet  
  • Du har indgående kendskab til digital markedsføring 
  • Du har (måske) forhåndskendskab til bygge- og anlægsbranchen 


Vi tilbyder 

  • En stilling i en spændende virksomhed hvor miljøet er uformelt men ambitiøst 
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job inden for en interessant og dynamisk branche 
  • Stor indflydelse på karakteren af dine arbejdsopgaver 
  • God løn, frokostordning og sundhedssikring 

Stillingen er på fuldtid og din arbejdsplads bliver i Molio i Herlev.  

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og eksempler på dit arbejde samt dit CV på job@molio.dk mærket ”Content manager” senest den 29. februar. 

Alle henvendelser behandles fortroligt.  
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte marketingchef Peter Holm på mail phn@molio.dk eller telefon 53 52 88 00 

Om Molio 

Molio er en uafhængig erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen. Molios overskud geninvesteres i udvikling af nye fælles digitale værktøjer og viden, til gavn for hele byggeriets værdikæde.  

Molios løsninger, produkter og ydelser er udviklet i tæt samarbejde med virksomheder fra hele byggeriets værdikæde. Molio er en samlende og faciliterende aktør, der med viden og digitale løsninger udvikler samarbejdet på tværs af byggeriets værdikæde. Vi tror på, at øget digitalisering og nem adgang til valide data er forudsætningen for, at vi i fællesskab både kan øge produktiviteten og bygge bæredygtigt. Molio arbejder for digitalisering og bæredygtighed i branchen. Og for at sikre at samarbejdet mellem byggeriets værdikæde optimeres. 

Molio er også

HUSET Middelfart: Konferencecenter med 22 mødelokaler, restaurant og 70 værelser til overnatning. 

Byggecentrum: Danmarks største permanente byggeudstilling på 28.000 m2

Molio Kurser: Vi opbygger kompetencerne i virksomhederne på tværs af byggeriets værdikæde og har over 6.000 kursister om året. 

buildingSMART Danmark: Arbejder for åbne formater og fælles digitale standarder i byggeriet. 

ConTech Lab: Byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri. ConTech Lab kobler dyb forståelse for processerne i et byggeprojekt med ny teknologi, og afprøver nye måder at samarbejde på i pionerprojekter, hvor al viden og læring deles, så det kommer hele branchen til gode.