Molio søger en COO til en nyoprettet stilling

Molio søger en COO til en nyoprettet stilling. Som COO i Molio skal du stå i spidsen for at udvikle vores organisation og styrke vores projektstyring på tværs af produkter og afdelinger. Du vil referere til vores administrerende direktør Christina Hvid.
People

I første omgang skal du fokusere på processer og projektstyring i forbindelse med udvikling, drift og opdatering af Molios digitale værktøjer: Prisdata, Byggedata, Beskrivelsesværktøjet og IKT-værktøjer. Det er værktøjer, som er udbredte og bruges aktivt i branchen og som på hver sin måde indgår i byggeriets digitale samarbejdsprocesser.

Stillingen er et led i at styrke ledelsen og de tværgående processer i tråd med strategien Et Nyt Molio. Du vil få et tæt samarbejde alle i Molio og med en lang række fageksperter, organisationer, kunder og virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Om stillingen

Som COO skal du stå i spidsen for at indføre en egentlig projektmodel, som kan sikre, at vi som organisation er gearet til at levere projekter, værktøjer og produktopdateringer til den aftalte tid og kvalitet. Vi søger derfor en person, som brænder for denne disciplin. Èn som kan lære organisationen at arbejde med projektledelse og som kan drive arbejdet fremad og skabe en leverance-kultur samtidig med, at der er fokus på kvalitet og byggefaglighed. er i højsædet .

Du skal:

  • Etablere og introducere en projektmodel og opbygge en løbende intern styringsmodel herfor.
  • Levere månedlige opfølgninger på overholdelse af tidsplaner og leverancer.
  • Sikre overholdelse af projektbudgetter og -kvalitet.
  • Systematisere samarbejdet internt i Molio samt eksternt med branchen om leverancerne.
  • Optimere interne arbejdsgange og tværgående processer, som gør organisationen endnu mere effektiv.

Om dig

Du har en videregående uddannelse som ingeniør eller lignende, med afsæt i byggeri.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har markant byggefaglig viden, da byggefaglighed er afgørende for, at Molios værktøjer kan imødekomme branchens behov.
  • Har bred erfaring fra og indgående kendskab til byggebranchen. Du ved, hvad der rører sig i mange dele af byggeriet.
  • Har stærk projektledelseserfaring og er vant til at styre projekter samt få dem i mål til aftalt kvalitet, tid og økonomi.
  • Har godt kendskab til IT-udvikling og gerne med større IT-projekter.
  • Kan have mange bolde i luften.
  • Er ambitiøs på virksomhedens og branchens vegne.
  • Kan begå dig både som CEO’s sparringspartner og som del af chefgruppen samtidig med, at du har fingrene nede i egne opgaver.
  • Kan drive forandringer med transparens, agilitet og leverancefokus.

Hvordan søger du stillingen?

Overvejer du om jobbet som Molios nye COO er noget for dig, så kontakt Ingvardsen Partners som hjælper Molio med at finde den rigtige kandidat. For yderligere information bedes du skrive til Head of Executive search Bettina Bernhoft på bettina@ingvardsen.com eller mobil 5144 3303.

Processen er i gang og der holdes løbende interviews.