Vi søger en IT-arkitekt, der kan sikre at de digitale værktøjer og den bagvedliggende IT-platform udvikler sig i den rigtige retning. Dette i en effektiv styret proces i samarbejde med produktchefer, backoffice IT-ressourcer og eksterne udviklere.
IT-arkitekt til Molio

Som IT-arkitekt vil du referere til Molios udviklingschef og du vil arbejde på tværs af forretningsområder og produkter i Molio. Du vil blive en del af en engageret og dynamisk arbejdsplads med en central rolle i branchen. Vi arbejder tæt sammen på tværs og har en god dialog om tingene. Vi har ikke svarene på alle de spørgsmål, som vi møder undervejs – dem skal du også være med til at finde. Der er igangsat udviklingen af en grundlæggende arkitektur baseret på MACH principper og på Microsoft teknologier.
Spændende og selvstændigt job
Som IT-arkitekt tilbydes du et spændende og selvstændigt job hvor du kan gøre en forskel for byggeriet og samtidig får du mulighed rig for personlig såvel som faglig udvikling. Du planlægger selv din arbejdsdag ud fra de opsatte målsætninger.
Du skal:
• være teknisk systemejer på vores arkitektur og løsninger.
• konvertere et fragmenteret landskab til en sammenhængende arkitektur.
• styre den tekniske implementering sammen med leverandører
• lede projekter afledt af ovenstående
• bistå med IT-faglig viden og sparring i udvikling og implementering af nye værktøjer og udvikling af eksisterende værktøjer
• udarbejde kravspecifikationer og indgå aftaler med eksterne IT-leverandører i samarbejde med bl.a. produktchefer
• følge op udviklingstiltag og leverancer fra eksterne IT-leverandører
Vi forestiller os, at du:
• Har en relevant IT-faglig uddannelse eller erfaring som eksempelvis IT-arkitekt
• Har specialistviden om opbygning og drift af IT-arkitektur og databaser
• Har erfaring med digitalisering af processer
• Han kendskab til de mest anvendte systemer og programmer inden for IT-udvikling, drift og hosting.
• Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
• Er selvkørende og har et godt overblik
• Interesse for – og gerne kendskab til – byggebranchen
Vi tilbyder dig:
• et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en spændende virksomhed, hvor miljøet er uformelt og humoristisk med en ligefrem omgangstone
• gode udviklingsmuligheder og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver
• løn efter kvalifikationer, pensionsordning og god frokostordning
Molio er byggeriets videncenter, der blandt andet gennem digitale værktøjer og kurser sikrer, at relevant viden kommer ud og bliver anvendt i branchen. Molios værktøjer anvendes bredt i byggebranchen og har i nogle tilfælde karakter af de facto standarder. De anvendes for eksempel til udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser, kontraktbilag, prisestimering mv., og der er en række nye værktøjer under udvikling til at understøtte bæredygtigt byggeri.
Sådan ansøger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV. Send din ansøgning til Bjarke Fjeldsted, Udviklingschef i Molio på job@molio.dk
Ansøgningsfrist: den 15. november 2023.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Bjarke Fjeldsted på mail bf@molio.dk eller telefon 2128 7277.