Stilling Projektleder Byggedata 1600X900
Stillingsopslag

Projektleder for udgivelser i Molio Byggedata

Vil du stå i spidsen for Molios udgivelser og bidrage til digitalisering af bygge- og anlægsbranchens digitale adgang til viden? Har du god sans for kvalitet og interesse for IT? Så er stillingen som projektleder for udgivelser i Molio måske det helt rigtige for dig.

I Molio Byggedata søger vi en projektleder, der kan navigere imellem den fysiske og digitale vidensformidling. Projektlederen får ansvar for at drive Molios udgivelsesprocesser på tværs af Molios digitale værktøjer samt at bidrage i den daglige drift og udvikling af Byggedata – en vidensportal, der rummer lovgivning, anvisninger, vejledninger og anden vigtig byggefaglig viden.

Om jobbet

Som projektleder for udgivelser vil du styre udgivelser af bøger, lige fra idéfasen og skriveprocessen til distribution i den endelige form. Du vil kvalitetssikre indsendte manuskripter og vurdere salgbarhed, indgå i dialog med forfattere og have ansvaret for hele processen fra idéfase til tryk og udsendelse. Du vil få en tværgående rolle i Molio og stå i spidsen for udgivelsesprocesser og udviklingsprojekter på tværs af Molios digitale værktøjer.

Som del af Byggedata teamet vil du bidrage til den løbende drift af Byggedata. I det ligger at deltage i arbejdet med at vedligeholde Byggedatas indhold, tilføje nye dokumenter og sikre at Byggedatas kunder altid har adgang til opdateret og relevant viden. I Byggedata vil du få stor indflydelse på koblingen mellem digitale og fysiske udgivelser.

Primære opgaver

  • Du vil få ansvaret for udgivelser af fagbøger og lede udgivelsesprojekter
  • Sikre sammenhæng og involvering i udgivelsesprocesser på tværs af Molios digitale værktøjer
  • Være nysgerrig og opsøgende hvad angår nye potentielle udgivelser
  • Deltage i Byggedatas daglige drift af dokumenter, som gøres tilgængelige digitalt
  • Bidrage til udviklingen af Molios digitale værktøjer

Vi forestiller os, at du:

  • Har forståelse for kundens, virksomhedernes og slutbrugernes behov
  • Er yderst selvkørende, kan prioritere din tid og er fleksibel
  • Har let ved at skabe og bevare overblik
  • Har en veludviklet sprogsans og gode grammatiske kompetencer
  • Besidder grundlæggende InDesign kompetencer – en fordel

Vi tilbyder dig:

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en spændende virksomhed, hvor miljøet er uformelt og humoristisk med en ligefrem omgangstone
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Personlig og faglig udvikling
  • Gode arbejdsvilkår med bl.a. mulighed for hjemmearbejdsdage, kantineordning, sundhedsforsikring, løn efter kvalifikationer og pensionsordning

Sådan søger du

Din ansøgning og CV kan sendes til mp@molio.dk med ansøgningsfrist den 31. januar 2023. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte produktchef for Byggedata, Martin Poulsen, på mail mp@molio.dk eller telefon +45 4244 1189.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Molio og Byggedata

I Molio – Byggeriets Videnscenter udvikler og udbyder vi blandt andet digitale værktøjer, der skal gøre byggeriets faser og processer mere effektive og på den måde styrke produktiviteten og kvaliteten af byggeriet. Molio har desuden sin egen forlagsforretning, som udgiver byggefaglige bøger og udbyder de vidt kendte ringbind med lovtekster til bygge- og anlægsbranchen.

Byggedata er bygge- og anlægsbranchens foretrukne digitale værktøj til at søge, navigere og danne overblik blandt branchens komplekse lovstof, anvisninger, vejledninger og andre væsentlige dokumenter. Byggedata omfavner også Molios forlag, som i en nøgle position skaber stor værdi for bygge- og anlægsbranchen. Molios udgivelser omfavner både digitale og fysiske bøger samt lovsamlinger i ringbind, som løbende opdateres.