Serviceminded og struktureret Salgs- og servicekonsulent

Er du glad for at hjælpe andre og kan du lide at arbejde selvstændigt og struktureret? Så er stillingen som salgs- og servicekonsulent måske det helt rigtige job for dig.

I Molio – byggeriets videnscenter udvikler og udbyder vi blandt andet digitale værktøjer, der skal gøre byggeriets faser og processer mere effektive og på den måde styrke produktiviteten og kvaliteten af byggeriet.

People

Om jobbet

Du bliver en del af vores Service og support-team, hvor vi gør en stor forskel både for Molios kunder og for vores kolleger. Vi er ofte kundernes første kontakt med Molio, fx i forbindelse med køb af en vare, men vi er også dem, der hjælper kunderne, når et af vores værktøjer driller eller når en kunde har vrøvl med teknikken. Vi repræsenterer Molio og Molios værdier (inddragelse, udvikling, kvalitet og arbejdsglæde) og vi sætter en ære i, at vi har et højt og kompetent service- og support-niveau. Kunderne kontakter os på mail, telefonisk eller via vores supportsy-stem Zendesk.

Dine primære arbejdsopgaver:

• Supporthenvendelser fra kunder
• Salg af vores produkter og værktøjer
• Kommunikation og afklaring omkring abonnementer med kunder
• Opfølgning på demo for digitale produkter
• Telefonopkald og e-mails
• Omstilling og reception

Vi forestiller os, at du

• vil gøre dit bedste for at yde god kundeservice
• kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver
• har kendskab til og kan bruge Microsoft Office-pakken
• kan begå dig på engelsk i skrift og tale
• møder stabilt og med godt humør

Molio tilbyder:

• Et job i en spændende virksomhed, hvor miljøet er uformelt og humoristisk – og omgangstonen ligefrem
• Et selvstændigt og ansvarsfuldt job, som har stor betydning for både kunder og kolleger
• Gode muligheder for, at du kan udfolde dig og udvikle dine kompetencer og dine arbejdsopgaver
• Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, god frokostordning, gratis parkering mm.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på job@molio.dk mærket Salgs- og servicekonsulent senest 1. november 2021.

Alle henvendelser behandles fortroligt.
Tiltrædelse 3. januar 2022.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Bertelsen på e-mail mb@molio.dk eller tlf.: 4489 0601.

Om Molio – byggeriets videnscenter

Molio indsamler, behandler og formidler viden gennem udvikling af digitale værktøjer, standarder, kurser og fagbøger, der hjælper alle i byggeriet til en nemmere og mere konkurrencedygtig hverdag.
Molio er en erhvervsdrivende fond, og Molio drives kommercielt. Molios produkter og services udvikles og leveres på markedsmæssige vilkår, mens driftsoverskud anvendes til videreudvikling og not for profit aktiviteter.
I Molio er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.