I Molio – Byggeriets Videnscenter udvikler og udbyder vi blandt andet digitale værktøjer, der skal gøre byggeriets faser og processer mere effektive for på den måde at styrke produktiviteten og kvaliteten af byggeriet. Dette gælder også for værktøjet Byggedata, hvor vi har samlet relevant lovstof, anvisninger, standarder og vejledninger på én digital platform – et digitalt ”bibliotek” – hvor branchen søger informationer om gældende love og regler og om det almentekniske fælleseje.
Samarbejde med hele byggeriets værdikæde
I Molio er der konstant nye projekter og masser af udvikling i gang med, om og for byggebranchen. Dette gælder også for vores digitale værktøjer og ikke mindst, Byggedata, hvor vi p.t. er i gang med at eksperimentere med anvendelsen af AI. Som studentermedhjælper træder du derfor ind i en spændende virksomhed, som arbejder tæt sammen med hele branchens værdikæde og som er en central drivkraft ift. at øge digitaliseringen og den grønne omstilling i branchen.
Hvem er du? Og hvad er dine arbejdsopgaver?
Vi forestiller os, at du er i gang med en byggefaglig eller teknologisk uddannelse, at du kan skrive korrekt dansk og at du har 1-3 år tilbage af dit studie. Som studentermedhjælper skal du være med til at holde Byggedata opdateret. Dette kræver en stabil, struktureret og tålmodig tilgang samt en god portion engagement og sans for detaljer.
Dine arbejdsopgaver vil være varierede. Men du skal primært hjælpe til med at overvåge vores sædvanlige kilder, indsamle materialer og kvalitetssikre og opdatere links og andre data i værktøjet. Dit arbejde vil være med til at sikre, at vores brugere altid har adgang til opdaterede informationer og gældende lovgivning og at det er nemt at finde og bruge i deres forskellige roller og projekter.
Alt dette står du selvfølgelig ikke alene med.
Du vil blive en del af en faglig, engageret og erfaren redaktion med mange kompetencer, som du kan lære en masse af .Dine kolleger vil sørge for at sætte dig grundigt ind i dine opgaver og du vil også møde en række andre unge studentermedhjælpere i Molio.
Hvad kan Molio tilbyde dig?
• Et selvstændigt og ansvarsfuldt studejob i en spændende virksomhed, hvor miljøet er uformelt og humoristisk med en ligefrem omgangstone
• Dygtige og engagerede kolleger
• Personlig og faglig udvikling
• Gode arbejdsvilkår med bl.a. mulighed for hjemmearbejdsdage, kantineordning, sundhedsforsikring
• God frokostordning
Sådan søger du stillingen
Din ansøgning kan sendes til joh@molio.dk med ansøgningsfrist senest den 30. april 2024 – men gerne inden da. Vi holder samtaler løbende og vi ønsker at du tiltræder hurtigst muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.