Stillingsannonce Studentermedhjaelper 1600X900
Stillingsopslag

Studentermedhjælper til kommunikation og marketing

Vil du arbejde for en mere produktiv og bæredygtig byggebranche? Vi søger en dygtig kommunikatør, der kan arbejde på tværs af Molio og vores konferencecenter HUSET Middelfart. Du brænder for at arbejde med kommunikation på tværs af platforme og er interesseret i digital markedsføring. Du bliver en del af et engageret og inspirerende arbejdsmiljø og du får stor selvbestemmelse.

Du vil blive en del af en afdeling på 9 personer, som består af specialister inden for kommunikation, grafik, data og digital markedsføring.

Så brænder du for kommunikation og formidling, og er det en naturlig del af din person at tænke nyt og kreativt, så er det måske dig, der skal være en del af vores team og få bred, praktisk erfaring med kommunikation og markedsføring i en travl, men humørfyldt marketingafdeling.

Arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper vil du i tæt samarbejde med vores team beskæftige dig med en række forskellige opgaver inden for kommunikation og marketing.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Aktiv deltagelse i udarbejdelse og gennemførelse af marketingplaner og -aktiviteter
    • Opbygning af Molios platforme fx website, LinkedIn-profil, Facebook mm.
  • Opsætning af nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af og tekstning af videoer
    • Løbende indhold til vores mange interessenter på tværs af branchen
    • Storytelling og content til SoMe, website mv.
    • Pressearbejde (research, dataindsamling,)
    • Ad hoc-opgaver

Du får

  • En hverdag med spændende udfordringer og sparring med passionerede og dygtige kollegaer. Grundig introduktion til opgaven samt forventningsafstemning med hensyn til arbejdsopgaver. Du får et unikt indblik i, hvordan en marketingafdeling fungerer herunder arbejde med kommunikation og digital markedsføring.
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en spændende virksomhed, hvor miljøet er uformelt og humoristisk med en ligefrem omgangstone.
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Mulighed for at arbejde på et højt fagligt niveau i samarbejde med de allerbedste faglige kompetencer i byggebranchen.
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer og god frokostordning

Vi forestiller os, at du er

  • I gang med din kandidat i kommunikation, markedsføring eller anden relevant uddannelse
  • Udadvendt, opsøgende og trives med et meget selvstændigt arbejde og korte deadlines
  • En skarp skribent, og din grammatik, orden og retstavning er lige i skabet
  • Kreativ og nytænkende og byder gerne ind med nye idéer
  • En teamplayer, som vægter et godt samarbejde højt

Sådan søger du stillingen

Send din motiverede ansøgning samt CV i en samlet PDF-fil mærket ”Kommunikations- og marketingstudent” til vores marketingchef, Peter Holm Nielsen, phn@molio.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Peter Holm Nielsen, tlf: 53 52 88 00.

Molio – Byggeriets Videnscenter

Molio er et samlende og uafhængigt sted, hvor hele byggeriets værdikæde både kan få styrket deres faglige kompetencer og få konkrete digitale værktøjer, der effektiviserer byggeriets processer, øger digitaliseringen og accelererer den grønne omstilling.

Molio er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen. Molios overskud geninvesteres i udvikling af nye fælles værktøjer og viden, der gavner hele byggebranchen.

Både Molios kurser og digitale værktøjer er udviklet i tæt samarbejde med virksomheder fra hele byggeriets værdikæde. Molios formål er at hjælpe byggeriets virksomheder til en lettere, mere effektiv og mere konkurrencedygtig hverdag. Vi tror på, at øget digitalisering og nem adgang til valide data er forudsætningen for, at vi i fællesskab både kan øge produktiviteten og bygge bæredygtigt.

Molio er også

HUSET Middelfart som består af et stort konferencecenter og Byggecentrum som er Danmarks største permanente byggeudstilling på ca. 28.000 Kvm2.

buildingSMART Danmark som arbejder for åbne formater og fælles digitale standerder i byggeriet.

ConTech Lab som er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammmen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri. ConTech lab kobler dyb forståelse for processerne i et byggeprojekt med ny teknologi, og afprøver nye måder at samarbejde på i pionerprojekter, hvor al viden og læring deles, så det kommer hele branchen til gode.