Byggefaglig medarbejder med flair for systematik og databehandling

Molio Prisdata (tidligere V&S Prisdata) er inde i en spændende udvikling, hvor vi er godt i gang med at skabe integration til Molios øvrige produkter og også til eksterne produkter.

 

I bygge- og anlægsbranchen er der med den øgede implementering af digitale værktøjer også stort fokus på prissætning. Her spiller Molio Prisdata en central rolle.

 

Vi søger derfor en medarbejder til opdatering og videreudvikling af vores prisdatabaser og -bøger, der anvendes bredt i den danske bygge- og anlægsbranche som grundlag for overslagskalkulationer.

 

De daglige arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Indsamling og bearbejdning af data fra bl.a. byggevareleverandører og producenter
  • At ajourføre fag- og bygningsdele i takt med udviklingen i priser, produktudbud, lovgivning, byggeteknik og byggeskik
  • Et mindre omfang af kundekontakt og support.

 

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør, byggetekniker, teknisk assistent/designer eller lignende, og at du har erfaring fra fx tegnestue og/eller byggeplads.

 

Vi ønsker os, at du derudover har:

  • Bred byggeteknisk indsigt
  • Evne til at strukturere data og informationer
  • Glæde ved at sørge for korrekte data 
  • Øje for detaljer
  • Gode sproglige evner, og er sikker i dansk retskrivning
  • Kendskab til kalkulation
  • Flair for brug af it-værktøjer, herunder Excel og evt. Sigma.

 

Vi tilbyder dig:

  • Et selvstændigt job i et mindre team med et uformelt samarbejdsmiljø
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Personlig og faglig udvikling
  • Gode arbejdsvilkår med bl.a. flekstid, kantineordning, sundhedsforsikring osv.
  • Løn efter kvalifikationer.

 

Stillingen er på fuldtid (evt. med mulighed for lidt nedsat tid). Arbejdsstedet er vores kontor i Herlev med 40 ansatte.

Send os din ansøgning

Ansøgningsfrist: 14. december 2018

 

Vi kalder ansøgere til samtale løbende.

 

Send din ansøgning med CV til produktchef René Olsen ro@molio.dk

 

Har du spørgsmål om stillingen, kan du maile eller ringe til René Olsen på ro@molio.dk eller 70 12 06 00.